Han har skiftet underholdningen ud med kunstskatten

Ugens aktuelle navn: Peter Kær blev kendt som vært på underholdningsprogrammer som ’Hit med sangen’ og ’Hvem vil være millionær’. Nu er han skiftet og lige nu aktuel med kunstprogrammer på DR K.

Peter Kær har taget skiftet - fra underholdningsvært til vært i programmer om kunsthistorie på DR K. Undervejs er han blevet cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling. (Foto: Kristian Appel © Type 1)

Peter Kær kender sendetidspunktet klokken 20.00, men seerne er ikke vant til at se ham til aftenkaffen i den rolle, han har lige nu hver tirsdag på DR K.

Hvor Peter Kær gennem flere år var kendt for at uddele bank som ’Brian-Igen-Igen’ i P3’s radiosatire eller for at sige ’Hit med sangen’ på DR1, er det for øjeblikket ’1000 års kunsthistorie’, han fortæller i en programserie, der havde premiere i sidste uge, og hvor han hele december tager seerne med rundt i den danske kunstskat.

”Jeg fik lyst til at lave noget andet, efter at jeg i mange år havde lavet masser af tv med korte deadlines, og hvor jeg til sidst ikke længere var så udfordret med opgaverne. Jeg havde stor appetit på fordybelse og stor lyst til at udfordre mig selv på øverste etage,” forklarer Peter Kær.

I 2005 besluttede han sig derfor for at tage et kursus på Åbent Universitet inden for et emne, som han på forhånd var spejlblank på. Helt præcist blev det til et kursus i ”komparativ kultursociologi fra lokale til globale processer – kultur til forhandling”.

Trods den meget lidt kulørte titel blev Peter Kærs interesse for kunsten og kulturen bare større og større. Og inden længe læste Peter Kær kunsthistorie og kulturformidling på Åbent Universitet, han fik studiejob på Statens Museum for Kunst, og sidste år kronede han otte års studier med at blive cand. mag. i en alder af 52. Undervejs blev det til tolv 12-taller på studiet.

  • Peter Kær, 53 år, blev uddannet cand.mag. i kunsthistorie og kulturformidling i 2013 og er lige nu aktuel som vært i DR K-serien ’1000 års kunsthistorie’.

  • Tilbage i 1970’erne spillede selvlærte Peter Kær børneteater, og sammen med Michael Carøe og Mads Keiser stod han på scenen i satiretrioen Plat fra 1981-1996.

  • Fra 1989 til 1993 lavede han radiosatire på P3, inden kom til tv – først for DR i ’TV-Pil’ og ’Den Gode, den onde og den virk’li’ sjove’ – og siden i for eksempel ’Mandagschancen’ og ’Hvem vil være millionær’ på TV 2, inden Peter Kær var tilbage på DR for blandt andet at være vært for ’Hit med sangen’, ’Til Tasterne’ og indsamlingsshows på DR1. 

FAKTA OM PETER KÆR

”Det har været det hele værd at komme til at formidle kunst, og jeg har haft mig selv med hele vejen igennem,” siger Peter Kær.

”Der er masser af humor i kunsten, og i dag er jeg virkelig glad for, at jeg valgte at gå på universitetet i en sen alder,” siger Peter Kær, der lige har lagt den sidste speak på et af de kommende afsnit af ’1000 års kunsthistorie’, da vi møder ham. Bagefter venter nogle dage på Art Basel – en stor international kunstmesse i Miami i USA.

Jobbet som skuespiller, entertainer og underholdningsvært er Peter Kær i hvert fald lige nu færdig med.

Der er humor i kunsten

Bente Scavenius øser af sin enorme viden om kunsten og dens historie, mens Peter Kær ser på kunsten med en formidlingsmæssig brille, når de er ude. Deres fælles oplæg hedder for eksempel ’Verdenskunst i Danmark – på 90 minutter’, ’Kunsthistorien – på 90 minutter’ eller ’Min yndlingskunst – på 90 minutter’.

”Bente Scavenius er den bedste kunstformidler, vi har, og vi har været ude at holde foredrag her i oktober og november for at se, om tøjet passer. Der var fulde huse og det gik godt. Jeg kender Bente, fordi jeg gennem flere år har været omviser på Oluf Høst Museet på Bornholm, hvor hun er bestyrelsesformand. Vi er enige om, at kunsten skal gøres tilgængelig for alle,” siger Peter Kær.

Udover at lave tv har Peter Kær også indledt et samarbejde med kunsthistorikeren Bente Scavenius, som mange kender fra DR K’s ’Kunstquiz’. Sammen tager de ud for at holde oplæg og diskussioner, hvor de dykker ned i kunsthistorien på 90 minutter, og oplæggene bliver for eksempel holdt i kunstforeninger, på biblioteker, musikhuse og i mediehuse.

Han mener, at noget af det særlige ved kunst, er, at den for eksempel giver folk mulighed for at reflektere over deres eget liv, gøren og laden, og at folk kan opfatte kunst vidt forskelligt. Derfor er det også spændende at gå i debat om kunsten.

”Venner og bekendte vil kunne skrive under på, at jeg i årevis har slæbt dem med på museer rundt omkring. Men den første helt store kunstoplevelse, jeg kan huske, var da jeg var på Interrail som ung og var på Louvre i Paris. Det var superspændende,” husker Peter Kær.

Selv om det er nyt, at han beskæftiger sig med kunst som en del af sit job, har interessen for kunst ulmet i mange år hos Peter Kær.

Louvre gjorde indtryk

”Tidligere har jeg arbejdet meget med faste formater, hvor optagelserne typisk er foregået i et tv-studie. Her har vi været meget ude i landet, og vi har kunnet fordybe os i en ting, hvis der har været noget særligt interessant at fortælle. Der er så meget på hylderne inden for kunsthistorien, og jeg kan da sagtens se mig selv lave flere tv-programmer om kunst, hvis nogen altså har lyst til at vise dem,” siger Peter Kær.

For Peter Kær har ’1000 års kunsthistorie’ også udfordret hans vante måde at lave fjernsyn på.

”Det var DR, der kom med ideen til serien, hvor vi har samarbejdet med Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. Tv er fantastisk til at sætte fokus på et område, og jeg har virkelig nydt at arbejde sammen med et godt hold og to dygtige tilrettelæggere,” siger Peter Kær, der i hvert program er med til at udpege tre hovedværker fra hver sin periode. For eksempel renæssancen, middelalderen eller guldalderen.

På trods af sine mange år på skærmen havde Peter Kær slet ikke tænkt fjernsyn ind i sit nye interessefelt. Men det er han altså alligevel kommet til at lave med DR K-serien ’1000 års kunsthistorie’.

”Når folk tænker på job, tænker de tit, at man helst skal lave det samme gennem hele livet - og det trickede mig lidt. For hvorfor skulle jeg vente helt, til jeg blev pensionist med at læse kunsthistorie på nogle kurser? Så kunne jeg jo ikke rigtig nå at bruge det til så meget,” siger Peter Kær.

”Mens man diskuterer, om andre skal kunne have et, to eller slet ingen fjumreår, har jeg haft 26,” griner Peter Kær, som synes, han har været utroligt privilegeret arbejdsmæssigt, og også sagtens kan se en linje i det, han har lavet gennem årene; lige fra egnsteater og shows, over radiosatire og tv-journalistik til tv-underholdning. Nøgleordet er formidling.

Har haft 26 fjumreår

Facebook
Twitter