Han skal et år til kaotiske Kabul

Ugens aktuelle navn: Tirsdag klokken 18.05 lettede Philip Khokhar fra Kastrup mod Istanbul og Kabul. Derfra skal han sende historier til DR det næste år.

”Jeg kan jo ikke redde verden ved at tage derned og lave reportager, men jeg kan være med til at give et billede af, hvordan situationen er," siger Philip Khokhar. (Foto: Ida Gundersen)

Philip Khokhar vil gennem sit ophold fortælle historien om, hvordan det er at bo i et land, hvor der er en eller anden form for stabilitet, men hvor man på den anden side ikke ved, hvordan det ser ud om 1½ år, når de fleste udenlandske tropper efter planen har forladt Afghanistan.”Den store historie, jeg skal fortæller derfra, er usikkerhedshistorien om, hvordan folk bruger forskellige strategier til at komme igennem. Kabul er jo ikke en krigszone, men en risikozone, der stadig jævnligt rammes af terrorangreb,” siger han.Den 34-årige journalist, der har været i DR siden 2004, fortæller, at ideen til at bosætte sig i den afghanske hovedstad kom, da han var på en miniudstationering i juni måned.”Kabul er en enormt sammensat by, hvor du oplever alt inden for få km2: det fattige Afghanistan på den ene side og et land under forandring på den anden. Kabul er kaotisk, men samtidig ret spændende – en by, hvor jeg godt kan lide at være.”Derimod syntes min mor ikke umiddelbart, at det var den bedste idé, jeg nogensinde har fået. Det har overrasket mig, for hun plejer ellers ikke at være bekymret for mig, når jeg er på reportagerejse...Philip KhokharHans chef, Thomas Falbe, var med på ideen om den ekstraordinære udstationering, og over ganske få sommermåneder lykkedes det at få tingene til at falde på plads.Vil nuancere billedetPhilip Khokhar har i de seneste fem år været på udlandsredaktionen i DR Nyheder, hvor hans primære job har været at dække Sydasien, det vil sige Pakistan, Indien og altså Afghanistan, hvortil han begyndte at rejse i 2009.Han mener, det er vigtigt, at danskerne bliver mindet om, at der er et land, der hedder Afghanistan, hvor mere end 40 danske soldater har mistet livet:”Den her del af verden er ekstremt vigtig for vores egen sikkerhed: terrorangreb i USA og London blev udført af folk, der var blevet trænet i stammeområder nær grænsen til Afghanistan. Verden havde set helt anderledes ud, hvis der havde været styr på Afghanistan i 90’erne. Lige nu er der med god grund meget fokus på Syrien, men der er en tendens til, at man glemmer Afghanistan. Blandt andet fordi det er besværligt, og fordi man ikke har fundet ud af, hvad der skal til for at løse landets problemer,” siger han, der gerne vil være med til at nuancere billedet af landet.”Jeg kan jo ikke redde verden ved at tage derned og lave reportager, men jeg kan være med til at give et billede af, hvordan situationen er. Også andre billeder end det folk forventer. For det er jo rigtigt, at det på nogle områder går både bedre og fremad med fx pigeskoler, men der er også en masse områder, hvor det ikke går godt overhovedet,” siger Philip Khokhar, der også vil følge de danske soldater, der stadig er i Afghanistan.Et talende dariPhilip Khokhar flytter ind i et bofællesskab i den pænere del af Kabul, og han er allerede i gang med at lære sproget, dari.”Det er ret kompliceret, og jeg kommer ikke til at tale det flydende, men jeg håber, at jeg inden for det her år kommer til at lære et talende dari. De få journalister, der har lært sproget, har en kæmpe fordel, og jeg synes, at det er vigtigt, at man gør et forsøg på at forstå sproget. Fx fordi du er mindre afhængig af tolken,” siger han og nævner to eksempler på historier, han vil tage fat på:”Jeg skal lave en historie om de afghanske soldater, der nu går forrest i slagene med taleban. Deres tabstal er enorme, og jeg har fået tilladelse til at komme ind på det hospital, hvor de sårede soldater bliver bragt hen. Med den historie vil jeg gerne vise, at krigen stadig er i gang for fuldt blus, selvom vi ikke hører så meget om den,” siger Philip Khokhar, der også har en historie om den kvindelige præsidentkandidat, Fawzia Koofi, i støbeskeen.”Jeg har ikke en aftale med hende endnu, men hun er en ret fantastisk dame, som jeg gerne vil følge.”Ikke den bedste idéPhilip Khokhar fortæller, at det ikke var begge hans forældre, der var lige begejstrede for beslutningen om at bosætte sig i den afghanske hovedstad i et år:”Min far, der er pakistaner, tilbragte en måned i Kabul i slutningen af 60’erne, og han har som mange andre, der opholdt sig i Kabul i den tid, et meget romantisk billede af byen som en stor hippieby, hvor alle ryger hash. Han synes, det er helt fantastisk. Derimod syntes min mor ikke umiddelbart, at det var den bedste idé, jeg nogensinde har fået. Det har overrasket mig, for hun plejer ellers ikke at være bekymret for mig, når jeg er på reportagerejse, men ’Kabul’ og ’Afghanistan’ er to ord, der vækker nogle helt bestemte billeder i folks hoveder. Og det er jo de billeder, jeg også selv vil rykke ved med mine reportager,” siger Philip Khokhar, hvis mor har accepteret tingenes tilstand.

Philip Khokhar har arbejdet med regionen i fem år. Her foran Hotel Marriot i Islamabad efter terrorangrebet i 2008.
Facebook
Twitter