Fredag den 18. oktober hyldes dansk musik endnu engang til P3 Guld direkte fra DR Koncerthuset med Ena Cosovic og Andrew Moyo som årets værter.
Aftenen begynder allerede klokken 19.00 med ‘Den Gyldne Løber’ og opvarmning i Koncerthusets foyer med vinderne af ‘KarriereKanonen’, 'Hun_sagde' og 'Dupont'.
En hyldest til dansk musiks nye navne
I år byder aftenens show på optrædener fra store navne som Medina og MØ, men P3 Guld hylder også nye danske talenter. Blandt andre kan man opleve Annika, der netop har været ‘P3’s Uundgåelige’ med sangen ‘Så længe jeg er sexy’, samt Aphaca, som er aktuel med sangen ‘Smelter under månen’.
De nominerede er…
De nominerede artister i kategorierne ‘P3 Lytterhittet’, ‘P3 Talentet’ og ikke mindst den prestigefyldte ‘P3 Prisen’ er løbende blevet afsløret på P3’s platforme. Her får du det fulde overblik over alle de nominerede:
P3 Lytterhittet:
- •
Blæst: Elsker dig så meget
- •
Uro: Godthåbsvej
- •
Medina: Giv mig alt
- •
Benjamin Hav & Ella Augusta: Første dag
- •
Tobias Rahim & D1MA: Bellevue
P3 Talentet:
- •
Aphaca
- •
Dos Santos
- •
Kundo
- •
Ella Augusta
- •
Annika
P3 Prisen:
- •
Lamin
- •
Pil
- •
Guldimund
Showet sendes direkte på P3, DRTV og DR1 klokken 21.30 - og på P3 er der optakt allerede fra klokken 16.00 fredag. Læs mere om billetter til P3 Guld 2024 her.