Her er den nye koncertsæson med alle DR’s kor og orkestre

Søndag den 1. marts klokken 11 åbner DR Koncerthuset dørene for billetsalget til den kommende sæson – med levende musik, fællessang og forfriskninger i husets foyer.

Søndag 1. marts åbner billetsalget til den nye koncertsæson med alle DR's kor og orkestre. Her kan man blandt andet sikre sig plads til DR Pigekorets koncerter.

Det er efterhånden blevet en stærk tradition, at

DR
Koncerthuset åbner for billetsalget til den nye koncertsæson den 1. marts. Og det er i lige så høj grad en tradition, at alle koncertbilletter kan købes med rabat gennem hele marts måned.

Også i år vil 1. marts være dagen, hvor tusindvis af musikelskere sidder klar ved tasterne for at sikre sig billetter til deres favoritkoncerter – eller møder op i

DR
Koncerthusets foyer for at være blandt de første, der får pladser til den kommende sæsons koncerter med
DR
Pigekoret,
DR
Symfoniorkestret,
DR
Big Band og
DR
Vokalensemblet.

Fællessang og levende musik i foyeren

Skulle man have lyst til at tage hul på den kommende sæson på en festlig måde og dele oplevelsen med andre, kan man i år vælge at gøre billetkøbet til den nye sæson til en musikalsk søndagsudflugt.

DR
Koncerthuset inviterer nemlig til levende musik, kaffe og fællessang søndag formiddag fra klokken 9.30. Her kan man blandt andet møde sangere fra
DR
Vokalensemblet, som synger for på en buket danske forårssange, og Koncerthuschef Kim Bohr, som byder velkommen til den nye sæson.

Tyvstart i pakkeform

Er man nysgerrig efter at vide, hvad

DR
’s kor og orkestre har på programmet i den kommende sæson, kan man allerede nu gå på opdagelse på drkoncerthuset.dk, hvor alle koncerterne er
offentliggjort
. Det er dog ikke muligt at sikre sig pladser til koncerterne før søndag den 1. marts – medmindre man er klar til at købe en pakke med tre koncerter.

Traditionen tro er salget nemlig allerede tyvstartet med de særlige koncertpakker, der giver mulighed for at få tre koncerter i kalenderen på én gang.

I den nye sæson kan de, der elsker kormusik, både sikre sig en koncertpakke med

DR
Pigekoret og tre forskellige pakker med
DR
Vokalensemblet. Og hvis man er til de store symfoniske oplevelser i Koncertsalen, finder man fire koncertpakker pakker med
DR
Symfoniorkestret og gæstekunstnere – blandt andet store klassiske sangstemmer og internationale klaversolister.

Se alle koncerterne i den nye sæson

Se alle

DR
Vokalensemblets koncerter i sæson 2020-21 her

Se alle

DR
Big Bands koncerter i sæson 2020-21 her

Se alle

DR
Pigekorets koncerter i sæson 2020-21 her

Se alle

DR
Symfoniorkestrets koncerter i sæson 2020-21 her