Historien bag historierne: P1 Orienterings afsløringer genåbnede Tibetkomissionen

Jesper Tynell er manden bag P1 Orienterings afsløringer om Tibet-sagen. Afsløringer, der blandt meget andet har ført til genåbning af Tibet-kommissionen.

Jesper Tynell i studiet hos P1. (Foto: Niels Borgholm Nielsen)

Jesper Tynell havde allerede længe fulgt med i Tibet-sagen, da Tibet-kommissionen offentliggjorde sin 2.001 siders beretning i slutningen af 2017.

Da han læste den igennem, lagde han mærke til, at kommissionen midt inde i de tykke bind skrev, at det ikke havde været muligt at genskabe en række mails, blandt andet mails til og fra den tidligere politidirektør. De to ord "blandt andet" antydede, at problemet måske var større, end kommissionen gav udtryk for.

I marts kom Jesper Tynell med den første afsløring: At de fem øverste politichefers mails blev slettet inden Tibet-kommissionens undersøgelser. Siden fulgte blandt andet, at Tibet-kommissionen heller ikke havde fået adgang til mailkonti i Udenrigsministeriet, Statsministeriet og hos Rigspolitiet.

P1 Orienterings mange afdækninger i sagen har blandt andet ført til ny slettepraksis for e-mails og lydfiler, oprettelsen af en whistleblower-ordning på Justitsministeriets område og til en genåbning og senere en udvidelse af Tibet-kommissionens arbejde.

"Den mest habile kildes princip"

Når afdækningerne har fået så relativt mange konsekvenser, kan det, ifølge Jesper Tynell, skyldes, at de er baseret på det, han kalder for "Den mest habile kildes princip". Et princip, han følger, som gør, han kan lave mere uafviselig journalistik. Når dokumentationen er i hus, er det afgørende hvem, man vælger som kilder til at kommentere på de faktuelle oplysninger.

”Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvem vil være mindst tilbøjelig til at drage den mere eller mindre indlysende konklusion, materialet lægger op til? Hvem vil dermed udtale sig mest overbevisende og bedst muligt kunne hæve udsagnet over al diskussion? Mine dokumenter viste for eksempel, at en række mailkonti og backupsystemer slet ikke var blevet undersøgt. Altså kan kommissionen ikke være nået til bunds i sagen. Hvis en professor drager den konklusion, fremstår det hurtigt som en diskussion mellem ham og kommissionen. Hvis formanden for Tibet-kommissionen derimod medgiver det – og det gjorde hun – bliver det uafviseligt, og man undgår at efterlade lyttere og seere som tilskuere til en diskussion mellem A og B,” siger Jesper Tynell.

Jesper Tynell har på den måde benyttet ’Den mest habile kildes princip’ i alle dele af sit journalistiske arbejde med Tibet-sagen. Da P1 Orientering kunne vise, at politiet også ved tidligere statsbesøg fra Kina havde forhindret fredelige demonstranter i at blive set, lykkedes det for eksempel at få tre betjente til at stå frem og fortælle det selv. Da det viste sig, at Rigspolitiet efter Tibetsagen havde indført et nyt krav om automatisk sletning af alle lydfiler, lod P1 Orientering igen kritikken komme fra de betjente, hvis stemmer var på lydoptagelserne.

”På den måde kan det tage lang tid at få de mest habile kilder til at medvirke. Men det giver omvendt en langt mere oplysende og uangribelig journalistik, når det lykkes”, siger Jesper Tynell.

Når historierne tilmed er nået så bredt ud, tror han også, at det i høj grad skyldes det gode samarbejde herom med andre redaktioner i DR – særligt Christiansborg-redaktionen.

Bedre vilkår til kommissionerne

Jesper Tynell fortæller, at hans formål ene og alene er at belyse, om der er sammenhæng mellem, hvad der bliver sagt, og hvad der bliver gjort: Der bliver sagt, at en kommission skal undersøge en sag til bunds. Gør den det?

”Det er et demokratisk problem, hvis den så ikke gør, for så får de folkevalgte ikke det, de beder om, og lovbrud får lov at passere uden rigtig at blive efterforsket,” siger Jesper Tynell.

Havde du forventet, at Tibet-kommissionen ville genåbne på baggrund af P1 Orienterings journalistik?

”Jeg gjorde mig ingen forestillinger om det. Jeg har heller ikke en forhåbning om, at en ny kommission vil nå til bunds i sagen. I virkeligheden ville jeg være mere interesseret i, hvordan vi forbedrer kommissioners arbejdsvilkår, hvis man ønsker dem. Vi har sideløbende undersøgt andre kommissioner – Statsløsekommissionen og Skattekommissionen – der har døjet med de samme problemer med slettede mails. Og som Tibet-kommissionens formand siger: ’Hvis man ønsker en kommission skal undersøge, hvad der er foregået, så er det jo et reelt problem, at man bliver afskåret fra at undersøge tingene til bunds’.”

Den gennedsatte Tibetkommission er blevet bedt om så vidt muligt senest at afslutte sit arbejde om to år.

Facebook
Twitter