Hun startede som kontorelev i DR - i dag er hun morgenradiovært

Serie: Ruth Kabel fik som 19-årige en plads som kontorelev på DR Fyn. I dag – 36 år senere – er hun morgenvært på P4 Fyn.

Ruth Kabel har med egne ord ikke været til at drive ud af studiet, siden hun havde første 'føl-vagt' som morgenvært i 2000. (Foto: Lars Møller Hansen)

Allan Simonsen sparker for alvor gang i landsholdets dynamit-epoke med sejrsmålet mod England på Wembley, Gry rejehopper sig ind i de danske stuer med sit Melodi Grand Prix-stunt, og Ruth Kabel får en elevplads hos DR i Odense. Året er 1983.

- Jeg var 19 år og i gang med en EFG – erhvervsfaglig grunduddannelse – og skulle finde mig en elevplads. Jeg søgte Radio Fyn, som DR Fyn hed dengang, og der var 10 til samtale, men jeg fik pladsen. Jeg havde egentlig en drøm om, at jeg skulle arbejde i receptionen på et stort, internationalt hotel og tage imod folk fra nær og fjern. Men nu var jeg begyndt på kontoruddannelsen, og mine forældre sagde, at det skulle jeg fuldføre, så jeg tænkte, at jeg måtte stå de to år ud. Jeg gad faktisk ikke, fortæller Ruth Kabel.

Men tiden som kontorelev skal vise sig at blive mere interessant, end Ruth Kabel regner med. Hun er den første elev hos Radio Fyn, så hun kan selv stykke meget af indholdet sammen. Det betyder blandt andet, at hun kommer med ud på produktioner som det, man i dag kalder runner, og hun tager imod gæster i receptionen og får dermed en del af det, hun gerne ville have lavet på et hotel.

- Og så gik jeg meget i studiet og så, hvad lydteknikerne lavede. Det blev mere og mere spændende at være tæt på den direkte produktion. Så alt det, der lå uden om kontordelen, var interessant, smiler Ruth Kabel.

Hun bliver så optaget af lydteknikernes arbejde, at hun efter de to år søger stillingen som lydteknikerelev. Der er 1.200 ansøgere til fire stillinger – en på hver af DR’s afdelinger i Odense, Holstebro, Vejle og Næstved. Ruth Kabel får stillingen i Odense.

- Jeg var jublende lykkelig, husker hun.

I 1985 begynder hun på den treårige uddannelse, der er en DR-uddannelse, hvor husets egne lydteknikere uddanner de nye.

- I fysiktimerne i folkeskolen havde jeg altid været interesseret i teknik og mekanik, og efter jeg havde kunnet følge med på sidelinjen i lydstudierne i mine to år som kontorelev, var det fedt at få en faglighed, der kunne flytte mig et andet sted hen.

I journalistisk mesterlære

Efter nogle år som lydtekniker er Ruth Kabel klar til nye udfordringer, og det er to faktorer, der udløser det. For det første går snakken om, at lydteknikernes tid i DR er ved at rinde ud som konsekvens af den teknologiske udvikling. For det andet vokser hendes interesse for det journalistiske indhold.

- Arbejdet som lydtekniker var mere end ’bare’ teknik. Det var et samspil mellem mig og journalisten. Jeg bød ind på indholdet, som jeg begyndte at forelske mig mere og mere i. En dag sagde jeg til min daværende chef: Det der, journalisterne laver, det kan jeg lave ligeså godt eller bedre. Og det er farligt at sige, for man kan blive taget på ordet – og det blev jeg. Om sommeren fik jeg lov at producere fem udsendelser, og jeg er rigtig glad for, at de ikke er arkiverede. Jeg havde teknikken i orden, men det var amatøragtigt, griner Ruth Kabel.

Chefen tilbyder hende en journalistisk mesterlæreuddannelse, og den begynder hun på i 1993. De næste fire år arbejder Ruth Kabel halvt som lydtekniker, halvt med efteruddannelsen til journalist – både i teori og praksis. I 1997 er hun vært på båndede formiddagsprogrammer af et par timers varighed.

- Jeg brugte meget energi på at vise, at jeg godt kunne, selvom jeg ikke havde en fuld journalistuddannelse i bagagen – og fordi jeg også havde været så kæk, dengang jeg sagde, at jeg kunne gøre det bedre. Derfor er 1998 også en milemæl for mig. Da fik jeg lov at rykke fra Metals overenskomst til journalist-overenskomsten. Jeg følte mig mere som journalist end lydtekniker, og nu kunne jeg ranke ryggen og sige, at jeg også var blevet blåstemplet som sådan, siger Ruth Kabel.

Et afgørende telefonopkald

I foråret 2000 ringer chefen til Ruth Kabel og fortæller, at der er kommet en langtidssygemelding fra den ene af morgenværterne, og chefen vil gerne, at hun tager over.

- Det tør jeg ikke! lød svaret fra Ruth Kabel.

- Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg var god nok til det. Der var stor respekt om de to morgenværter, og i den direkte morgenradio var der mere tempo og skarpvinklet journalistik end i de båndede formiddagsprogrammer, jeg lavede. Men chefen overtalte mig til at tage en føl-vagt, og så måtte vi se på det efter den vagt. Jeg har ikke været til at drive ud af studiet siden den vagt, griner Ruth Kabel og tilføjer:

- Jeg blev begejstret for at være morgenvært og den udvikling, der har været i rollen siden hen med en mere personlig og levende morgenflade. Jeg er på en eller anden måde kommet hjem – jeg er landet på den rette hylde.

Hvordan ender en 19-årig kontorelev med at blive en erfaren morgenradiovært?

- Der vil nok sidde nogle karriererådgivere og hive sig i håret. Det lå ikke i kortene, at det skulle udvikle sig sådan her. Jeg tror, det handler om, at jeg var på rette sted på rette tidspunkt, og så havde jeg frækheden og modet til at sige: ’Det vil jeg’, da jeg ville kaste mig ud i journalistikken. Jeg er stædig og har lært at tro på mig selv, og så har jeg villet noget med værtsjobbet. Jeg vil gerne være til for nogens skyld og servere hvad som helst på den rigtige måde. Jeg troede engang, det skulle være som hotelreceptionist. Nu blev det som morgenradiovært. Det har været 36 vilde år i DR, smiler Ruth Kabel.

FacebookTwitter