Hver fjerde gæst i Koncerthuset er under 18 år

For sjette år i træk havde DR Koncerthuset sidste år flere gæster end året før. Helt præcis blev det til 302.890 – og næsten 25 procent var børn og unge.

DR Musikariet har sørget for, at der kommer rigtig mange børn i dagtimerne i Koncerthuset. Sidste år var der næsten 75.000 i sæderne. (Foto: Lars E. Andreasen)

”Det er nok nyhedens interesse”. Sådan forklarede flere det, da DR Koncerthuset i de første år havde langt flere i sæderne, end DR havde, da musikken spillede i Radiohusets Koncertsal, og tonerne lød på Frederiksberg i stedet for i Jean Nouvels ”blå kasse” i Ørestad.

Men efter at have gjort sit sjette årsresultat op, kan koncerthuschef Leif Lønsmann konstatere, at der var større potentiale end ”nyhedens interesse”. For der er ingen antydninger af dalende publikumsinteresse, og faktisk blev 2014 det sjette år i træk, hvor der gik flere gennem svingdørene i DR Koncerthuset end året før.

Helt præcis var 302.890 til en koncert eller et arrangement i DR Koncerthuset sidste år, hvor tallet var 260.000 i 2013 - og blot 120.000 i 2009, hvor huset åbnede den 17. januar.

”Da vi i 2011 lagde en plan for, hvad vi ville de næste år, var vores ambition, at vi i gennemsnit havde et arrangement hver dag året rundt i 2014. Det nåede vi, for sidste år var der 387 arrangementer i DR Koncerthuset, og hvor det i starten handlede om at fylde Koncerthuset op med arrangementer, er vi nu i en situation, hvor vi kan tillade os kun at sige ja til det, der passer til vores profil,” siger Leif Lønsmann, der kalder DR Koncerthusets live-platform for ”DRs fjerde medie” efter radio, tv og net.

Hele vejen igennem har DRs kor og orkestre været selvskrevne ”huskunstnere” i DR Koncerthuset, og koncerthuschefen kalder det et privilegium at have så mange residerende kunstnere og faste folk til at stå på husets fem scener.

Ikke kun klassisk

”Mens vi i starten især var hjemsted for DRs orkestre og kor, bliver DR Koncerthuset nu i stigende grad benyttet til DRs egne radio- og tv-shows, ligesom DR Musikariet for børn og unge også tegner sig for flere og flere arrangementer. Derudover er der kommet langt flere rytmiske koncerter, end der var i starten, og i dag er fordelingen i huset nogenlunde ligelig mellem klassisk og rytmisk musik,” forklarer Leif Lønsmann.

DRs ensembler står for cirka en fjerdedel af repertoiret, mens gæstende kunstnere og ensembler, primært indenfor den rytmiske musik, står for en anden fjerdedel. Den tredje fjerdedel består af radio- og tv-shows, fra P3 Guld til Peter Lund Madsens ’Hjernekassen på P1’. Og den sidste fjerdel udgøres af arrangementer for børn, unge og familier, primært gennem DR Musikariet, som er DR Koncerthusets tilbud for børn og unge.

Koncerthuschef Leif Lønsmann – her ved DRs 90 års-show i starten af måneden. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Når Lønsmann møder koncerthuschefer fra resten af Danmark og udlandet, møder han anerkendende blikke fra kollegerne, når han kan fortælle, at op imod en fjerdedel af Koncerthusets gæster sidste år var under 18 år. Dermed er DR Koncerthuset formentlig et af de koncerthuse i verden, der har den yngste publikumsprofil, med  flere end 75.000 gæster om året til næsten 90 arrangementer for børn, unge og familier.

Langt de fleste børne- og ungearrangementer skyldes DR Musikariet, som fra i år er etableret som en permanent driftsenhed i DR Koncerthuset. DR Musikariet står for en bred vifte af musikalske aktiviteter for børn og unge – fra koncerter til workshopper og skoletilbud på tværs af genrer.

”Vi er rigtig glade for at have børn i huset, og det er da ikke nogen hemmelighed, at vi dermed satser på, at de kommer igen senere i livet, hvis de har haft en god oplevelse med musik tidligt i livet. Samtidig kan vi lægge en del af børnearrangementerne i dagtimerne, hvor huset er ledigt. Så det er også en effektiv udnyttelse af Koncerthuset,” siger Leif Lønsmann.

Mere videnskab

På mange måder mener han, at Koncerthusets profil i dag er, hvor den skal være: Levende, åben og mangfoldig. Men der er stadig plads til nye initiativer og endnu bedre udnyttelse af faciliteter og sale, mener koncerthuschefen.

”Jeg vil jo gerne have, at foyeren i Koncerthuset var åben hele dagen, med cafeer, restauranter og mulighed for at købe billetter eller lade sig opsluge af stemningen i Jean Nouvels arkitektoniske mesterstykke. En anden vision er, at eksperimentere med en lidt bredere tilgang til kultur, som også omfatter den voksende interesse for levende formidling af kultur, viden og videnskab. Vi er allerede i gang med ’Hjernekassen på P1’, som er ”flyttet ind” i DR Koncerthuset, ligesom P1’s videnskabsfestival ’P1LiveX’ i efteråret og Ph.D-Cup senere i april. Den slags vil vi gerne have mere af – eventuelt som ’Gå-hjem-møder’ på foyerscenen eller i de mindre sale, inden koncertgæsterne fylder huset om aftenen,” forklarer Leif Lønsmann.

Samtidig har DR Koncerthuset travlt med at række ud efter de helt store samarbejder og partnere. En af de store internationale elektroniske musikfestivaler, Sónar, blev for nylig holdt i Koncerthuset og kommer igen i 2016, ligesom filmfestivalen CPH:DOX blev åbnet i Koncertsalen, der også dannede ramme for tyske Kraftwerks internationale 3D-show. Snart er der Elle Award Show i DR Koncerthuset, og til sommer vil Koncerthuset være hovedscene for nogle af de største koncerter under Copenhagen Jazz Festival, med blandt andre Gilberto Gil, Chick Corea, Herbie Hancock, Savage Rose og Dianne Reeves på scenen. Sidste år skabte DR Koncerthuset musikhistorie, da Stevie Wonder spontant gik på scenen under en koncert med Gregory Porter.

”De første år kæmpede vi for at få fyldt huset op. Derefter kom der en periode, hvor vi kæmpede for at få plads til mere. Og nu er vi i den privilegerede position, at både kunstnere og arrangører banker på, og vi kan tillade os at vælge, eller selv opsøge, det bedste,” siger Leif Lønsmann.

Noget, han til gengæld ikke mærker noget til i dag, er de knubbede ord, som mange kom med, da DR Koncerthuset blev født – efter alvorlige forsinkelser og budgetoverskridelser.

”Jeg er tit ude at fortælle om DR Koncerthuset, og hvor jeg i starten nærmest skulle stå bag panser og plader for at svare på spørgsmål om det, skal jeg her efter seks år nærmest minde folk om, at huset blev kaldt en skandale fra en start. Al kritik er forstummet, og det er virkelig en glædelig udvikling,” siger Leif Lønsmann.

Facebook
Twitter