Kameraerne er helt anderledes efter 40 år i DR - mikrofonerne er ikke

Få et unikt indblik i tiden før smartphones og digitale løsninger fra fotograf og lydtekniker Steffen Estrup, der netop har fejret 40 år i DR.

Den 19. juni 1978 gik Steffen Estrup første gang ind ad døren til DR. Det var i Anlægsafdelingen, hvor man byggede ting som for eksempel mikserpulte fra bunden. Senere kom han på TV-Avisen som lydtekniker og fotograf. I anledning af jubilæet har Steffen Estrup været forbi DR Museum i den gamle TV-Byen for at samle udstyr, der viser 40 års udvikling inden for foto-og lydoptagelser.

"Da jeg blev ansat i 1978, blev TV-Avisen optaget på 16 mm-film. Det tog cirka 45 minutter at fremkalde filmene. Lydteknikeren optog lyden på spolebånd. Billede og lyd blev altså optaget hver for sig. Når indslagene blev redigeret, klippede man helt fysisk i filmstrimlerne, og så samlede man de udvalgte stumper med klisterpapir," fortæller Steffen Estrup.

Senere kom så det første videokamera. Men båndet sad ikke i kameraet. Det var i en særskilt videobåndmaskine, der var forbundet med kameraet via kabel. Det betød, at fotograf og lydtekniker skulle koordinere deres bevægelser, fordi de hang sammen via kablet.

"Jeg har slæbt båndmaskine og lydmixer rundt, når jeg dækkede sultkatastrofer i Etiopien, vinter-OL i Sarajevo i 1984 og dronningens besøg i pyramiderne i Egypten", fortæller Steffen Estrup.

På spørgsmålet om, hvor tungt det var at bære rundt på udstyret, er Steffen hurtig og kaster videobåndmaskinen og lydmixeren over halsen på dr.dk/omdr's udsendte, mens han svarer "tungt nok". Og det har han ret i.

Omkring 1988 fik TV-Avisen de første kameraer, hvor kameraet og bånddelen var sat sammen i en enhed. De første videobånd var på 20 minutter, senere kom der bånd på 30 minutter. Kameraerne var i brug på TV-Avisen frem til 2000.

Som en konsekvens forsvandt lydteknikeren i 1993, hvor man overgik til en-mandshold, og så fik fotografen ansvaret for både foto- og lydoptagelserne.

Fra 2000 til 2008 blev der optaget på DVC-pro-kameraer, og båndene kunne tage 33 og 66 minutter.

I 2008 gik TV-Avisen over til P2-kameraer. Kameraet er fuldt digitalt, og der bliver optaget på memorykort. De første kort, fotograferne fik, var på 32 GB, og det gav mulighed for cirka to timers optagelse.

Mens der er sket en voldsom udvikling på kamerafronten, så forholder det sig anderledes med mikrofonerne.

"Jeg bruger den samme type mikrofon i dag, som da jeg kom til TV-Avisen i 1982. For få dage siden brugte jeg den, da jeg lavede indslag om klassiske musikere, der gav koncert fra altaner i en boligblok. Der er ikke sket noget epokegørende på mikrofonfronten i de år," forklarer Steffen Estrup.

Da Steffen Estrup begyndte på TV-Avisen i 1982, var der både en fotograf, en fotografassistent og en lydtekniker med på optagelserne. I dag klarer han den hele alene som fotograf. Men den største forskel ligger i de tekniske muligheder, han har nu.

"Nu kører vi rundt og lave optagelser, som vi straks kan sende hjem til kollegerne på redaktionen, så både TV, radio og web kan bruge dem med det samme. Det er en fantastisk udvikling", fortæller 40-års-jubilaren.

  • Steffen Estrups første år og frem til midten af 1980'erne blev billede og lyd optaget hver for sig på 16 mm-film og spolebånd. (Foto: Nicolai Dupont)
    1 / 7
  • Lydoptager og spolebånd blev brugt indtil midten af 1980'erne. I slutningen fortrinsvis til magasinprogrammer. (Foto: Nicolai Dupont)
    2 / 7
  • Videokamera og båndmaskine blev forbundet med kabel. (Foto: Nicolai Dupont)
    3 / 7
  • Det kan bekræftes, at båndmaskine og lydmixer var en tung sag. (Foto: Nicolai Dupont)
    4 / 7
  • Kamera og bånddel samlet i ét. Den type kamera blev brugt på TV-Avisen fra 1988 til 2000. (Foto: Nicolai Dupont)
    5 / 7
  • P2-kameraet med plads til memorykort bliver fortsat brugt på TV-Avisen. (Foto: Nicolai Dupont)
    6 / 7
  • Steffen Estrup bruger samme mikrofontype i dag som i 1982. (Foto: Nicolai Dupont)
    7 / 7