Klagere siger hvabehar til DR

Hvad sagde de i ’Arvingerne’? Eller i P3 Nyheder? Eller i ’Danmarksmester’ på P4? Lyd indgår i mange klager, fremgår det af lytter- og seerredaktørens seneste rapport, hvor han følger op på, om DR selv lytter.

Lyden I ‘Arvingerne’ var blandt andet noget af det, der fik folk til at klage i første halvdel af 2014. (Foto: Martin Lehmann © Type 1)

Den nye halvårlige status over klager til DR, handler ikke mindst om lyd. Der er flere klager over lyd og problemer med at høre, hvad der bliver sagt. Omkring 200 har klaget over utydelig tale og forstyrrende underlægningsmusik, ligesom mange luftede deres utilfredshed over lyden, da dramaserien ’Arvingerne’ blev vist på DR1 i årets første måneder.

”Klagerne har fået en række konsekvenser. Der er lavet et større lydkvalitetsprojekt på tv-siden, der er igangsat mere stemmetræning, ligesom lydstyrker og brugen af lydeffekter i flere tilfælde er blevet genovervejet og justeret. Klagebunken viser da også, at der er god brug for sådan en systematisk opfølgning,” siger DRs lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup.

Det fremgår af hans nye rapport, at DRs Programservice i det forløbne halvår har modtaget cirka 3500 kritiske klager - det er omkring en femtedel flere end sidste år på samme tid. Efter en nærmere analyse af årsagerne er han dog ikke voldsomt bekymret over stigningen:

”Det har været et halvår med mange store begivenheder som vinter-OL, fodbold-VM i Brasilien og Eurovision Song Contest i København, og al erfaring viser, at store live-begivenheder med programflytninger og fokus på kommentatorerne, altid udløser mange klager. Samtidig var der var ret få klager over den samlede afvikling af for eksempel vinter-OL, fodbold-VM og Eurovision Song Contest,” siger Jacob Mollerup.

Blandt målene for kritikken var den bramfri tone hos kommentatorerne under snowboard-konkurrencerne ved Vinter-OL i Sotji og valget af Nicklas Bendtner som medkommentator under VM-finalen i fodbold.

Færre streamingproblemer

Et andet af halvårets klagetemaer skyldtes trofaste P4-lyttere, der var kritiske over for ændringer på deres kanal, som de fandt var blevet ”overgearet”.

”Sådanne klager skal tages alvorligt. Der kan være gode grunde til at bruge dem til at justere. Men det er også en naturlig del af processen, når man vil modernisere en kanal. Hvis ingen savner tingene, som de var før, er det ofte et tegn på, at forandringerne kommer for sent,” siger Jacob Mollerup.

I sin rapport gennemgår lytter-seerredaktøren 20 af de største klagetemaer. 12 er nye, mens otte er gengangere.

”Tidligere har vi fået mange klager over streamingen af tv og radio på dr.dk, men det er tydeligvis blevet bedre nu, efter at DR har taget et nyt system i brug. Det var tiltrængt,” siger Jacob Mollerup.

Samlet set fik DR Programservice 28.500 henvendelser om stort og småt pr. telefon og via Kontakt DR på dr.dk i første halvår af 2014. Det var en stigning på otte procent sammenlignet med 2013.

De 20 største klagetemaer i første halvår af 2014 var:

  • Lyden i ’Arvingerne’

  • Lydbilledet på ’P3 Nyheder’

  • Underlægningsmusikken i ’Danmarksmester’ på P4

  • Ny profil på P4

  • Omprioritering af regionale nyheder på dr.dk

  • DRs brug af Facebook

  • DRs nye streamingtjeneste

  • Ændring af sendetidspunkt for ’Stormagasinet’ på DR1

  • Dækningen af sagen om Lars Løkke Rasmussens tøj

  • Dækningen af krisen i Ukraine

  • Dækningen af VM i fodbold

  • Dækningen af Vinter-OL

  • Genudsendelser

  • Problemer med at høre, hvad der bliver sagt

  • Underlægningsmusikken i TV-Avisen

  • Ukorrekt sprog

  • Streaming af billeder og lyd på dr.dk

  • Afviklingsproblemer for radio og tv

  • Manglende programinformation og ændring af sendeplanen

  • On demand – liggetider og rettigheder

Facebook
Twitter