KOM MED: DR viser film om sexforbrydere og lægger op til debat

Den prisvindende dokumentarfilm ’Pervert Park’ om samfundets isolation af dømte sexforbrydere i USA er til debat i blandt andet Guldborgsund, Herning og København.

Dokumentarfilmen ’Pervert Park’ lukker os ind i den amerikanske trailerpark Florida Justice Transitions, hvor der kun bor mennesker, der er dømt for seksuelle overgreb. Trailerparkens beboere er tvunget til et liv isoleret fra det omgivende samfund, hvor de er overladt til selv at finde ud af, hvad der kommer efter forbrydelse og straf.

Torsdag den 28. maj og mandag den 1. juni inviterer DR Dokumania sammen med en række samarbejdsparter, blandt andre Red Barnet, til en række filmvisninger og efterfølgende debat over hele landet om filmens alvorlige temaer.

Dømt til liv i isolation

Instruktørparret Lasse og Frida Barkfors’ anmelderroste ’Pervert Park’ vandt juryens Impact Award ved dette års Sundance Festival og turnerer nu verden rundt på festivaler. Filmen finder sted i trailerparken Florida Justice Transition, der huser omkring 120 beboere, der alle er dømt for seksuelle forbrydelser mod børn eller mindreårige. De er dømt til at bo i isolation fra det omgivende samfund, og vi følger dem, mens de kæmper for at skabe sig et nyt liv.

Dokumentarredaktør på DR2 Mette Hoffmann Meyer siger:

”’Pervert Park’ tager os med bag stigmatiseringens usynlige hegn og låner et menneskeligt ansigt til et udstødt samfund af dæmoniserede sexforbrydere. Filmen udfordrer vores stereotype opfattelse af mennesker, og tvinger os til at tage stilling til et moralsk dilemma, der er mere komplekst, end man måske lige har lyst til at blive mindet om,” siger hun og understreger, det netop er vigtigt, at man sammen debatterer filmens temaer, fordi det er så alvorligt.

Går i arv gennem generationer

Det bakker instruktør Frida Barkfors op om og siger:

“Sexovergreb mod børn er en af de mest afskyelige handlinger, som kan begås. Oftest er det så ubehageligt at tale om, at vi lader være. Men som samfund vinder vi intet ved at afholde os fra at tale om det. Kun gennem åbenhed kan vi prøve at forstå hvordan og hvorfor sexovergreb går i arv gennem generationer. Hvis vi ønsker at ændre den destruktive cyklus af seksuelle overgreb, så er der værdi i at udforske og forsøge at forstå sexkrænkernes liv, også selvom det kan være svært,” udtaler instruktøren.

Invitation til filmvisning og debat

DR Dokumania inviterer til gratis filmvisninger og debatarrangementer over hele landet. Tilmelding er ikke nødvendig.

Dokumentarfilmen ’Pervert Park’ vises i DR2 Dokumania tirsdag den 2. juni klokken 20.45.

Visninger og debatarrangementer:

Videomøllen på NørrebroTorsdag den 28. maj klokken 21.00

Hjørnet af Sankt Hans Gade og Ravnsborggade, 2200 København N

Gratis for alle, ingen tilmelding. Udendørsvisning.

Filmen vises i samarbejde med Red Barnet og børnepsykolog Kuno Sørensen vil svare på spørgsmål efterfølgende.

Den Sorte Diamant

Torsdag den 28. maj 2015 klokken 17-19

Søren Kierkegaards Plads 1, København

Efter filmen er der paneldebat med børnepsykolog fra Red Barnet Kuno Sørensen, overlæge og leder af Sexologisk Klinik, Rigshospitalet Ellids Kristensen, Formand for SPOR – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb Anne Christensen og direktør for Januscenteret Mimi Strange. Arrangementet er et samarbejde med Final Cut for Real, De Andra & Det Kongelige Bibliotek / Students Only!

Gratis for alle, tilmelding efter først til mølle princippet til cadv@dr.dk. Man vil modtage en bekræftelse, når man har fået plads.

Korsør - Slagelse Bibliotekerne

Torsdag den 28. maj klokken 19.00

Korsør Bibliotek, Bernstensgade 3, 4220 Korsør

Filmen vises i samarbejde med SPOR – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, som også vil være til stede og svare på spørgsmål efterfølgende.

Nakskov - Lolland Bibliotekerne

Torsdag den 28. maj kl. 15.00

Nakskov bibliotek, Søvej 8, 4900 Nakskov

Filmen vises i samarbejde med Red Barnet, og Maribo Lokalforening vil være til stede og svare på spørgsmål efterfølgende.

Gratis for alle, ingen tilmelding

Guldborgsund Bibliotekerne

Torsdag den 28. maj kl. 19.00

Hovedbiblioteket, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing Falster

Filmen vises i samarbejde med Red Barnet, og Maribo Lokalforening vil være til stede og svare på spørgsmål efterfølgende.

Gratis for alle, ingen tilmelding

Esbjerg BibliotekerneTorsdag 28. maj kl. 18.30

Esbjerg Hovedbibliotek, Storm P. Salen, Nørregade 19, 6700 Esbjerg

Filmen vises i samarbejde med Red Barnet, og Esbjerg Lokalforening vil være til stede og svare på spørgsmål efterfølgende.

Gratis for alle, ingen tilmelding

Aarhus Godsbanen

Torsdag den 28. maj kl. 19.30

Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C – Remisen

Filmen vises i samarbejde med Aarhus Filmfestival og Doc Lounge

DR-vært Carsten Ortmann vil moderere den efterfølgende debat.

Gratis for alle, ingen tilmelding

 

Aalborg Bibliotekerne

Torsdag den 28. maj kl. 17.00

Hovedbiblioteket

Rendsburggade 2, 9000 Aalborg

Filmen vises i samarbejde med Red Barnets Lokalforening i Aalborg og SPOR – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, som vil være til stede og svare på spørgsmål efterfølgende.

Gratis for alle, ingen tilmelding

 

Herning Bibliotek

Mandag 1. juni kl. 19.00

Østergade 8, 7400 Herning

Filmen vises i samarbejde med Red Barnet, og Herning Lokalforening vil være til stede og svare på spørgsmål efterfølgende.

Gratis for alle, ingen tilmelding