Kommentar fra Maria Rørbye Rønn: Vi skylder at komme til bunds i sexisme og seksuel chikane

DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn skriver:

DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Her kommer en kommentar, der ikke er af den rare, men bestemt nødvendige af slagsen.

Jeg er lige så vred over og ked af de historier om seksuel chikane, der er kommet frem fra DR den seneste tid, som jer, der blander jer i den helt nødvendige debat, der ruller her i kølvandet.

Men forskellen på jer og mig er, at jeg har et helt klart ansvar for at få udfordringerne løst, og det tager jeg på mig.

Det er dybt beklageligt, når oplevelser fra medarbejdere, der er blevet krænket, ikke er håndteret hurtigt og ordentligt. Det er uholdbart, at der er eksempler på, at chefer ikke har handlet korrekt, når alle advarselslamper har blinket. Det er trist, at der i DR findes en kultur, hvor forskellige former for sexisme stadig kommer til udtryk.

Sådan skal det ikke være. Jeg vil gerne komme med en uforbeholden undskyldning over for dem, der er kommet i klemme og har lidt skade på grund af det. Både folk i DR og uden for DR.

Men det er jo ikke nok. Velmenende ord uden handling er nyttesløse. Der skal handling til.

Vi har allerede hyret eksterne rådgivere ind, som skal hjælpe os med at komme de blinde pletter til livs, som vi – på linje med andre organisationer – uden tvivl har, når det gælder kampen mod sexisme. Blandt andet skal de være med til at sikre, at alle chefer præcis ved, hvordan de skal reagere korrekt i forhold til chikane og sexisme. Ansvaret for at cheferne ved, at dette er vigtigt, er naturligvis ledelsen i DR’s.

Vi har også sat en række initiativer i søen sammen med de faglige organisationer i DR. Blandt andet nye retningslinjer for, hvordan man skal opføre sig i DR. Vores ønske er at skabe en kulturændring i DR. Jeg ved, at det lyder lidt fluffy og helt sikkert virker mindre bastant end nogle hurtige markante meldinger. Men ikke desto mindre tror jeg, at det er væsentligt at lægge et stort fokus her: hvordan DR’s kultur skal se ud fremover.

Og så er vi selvfølgelig meget optaget af at komme til bunds i de konkrete sager, der dukker op. Kun på den måde kan vi hjælpe dem, der har haft dårlige oplevelser, og kun på den måde kan vi fremover blive bedre til at undgå nogle af fortidens – og måske nutidens – fejl; blandt andet at folk, der opfører sig grænseoverskridende, skal stoppes og sanktioneres i tide.

Som en del af det har vi den seneste tid bedt folk om at stå frem med deres oplevelser. Derfor er jeg sikker på, at der også i den kommende tid vil komme sager frem også i offentligheden. Og sådan må det være. Det er vigtigere, at vi kommer til bunds end om der kommer dårlige historier frem om DR.

Jo jo, tænker I måske, men hvorfor fortæller I ikke mere åbent om alt det her. Til det vil jeg sige: Nogle gange er der tale om personalesager og jura, som gør, at vi ikke kan tage det hele offentligt. Det kan medføre overordnede svar – nogle gange sågar skriftlige, selvom jeg ved at det ikke er det optimale i en væsentlig offentlig debat.

Andre gange kan vi være åbne. Og vi skal også gøre mere for at være det. Det klæder os bedst. Et eksempel på det er, når Henrik Qvortrup i dag har overtaget fladen på P1 på at grille DR på dette spørgsmål.

Det er vigtigt, at vi i den øverste ledelse i DR er tydelige: vi vil ikke acceptere sexisme og seksuel chikane. Og vi vil følge ordene med handling.

Jeg håber, at disse sager, trods alle de triste historier de trevler op, i sidste ende kan medvirke til at jeg og andre ledere rundt om i mediebranchen kan være med til at overlevere en bedre mediebranche til de kommende generationer, end den vi selv overtog.

Vi har de seneste år og årtier gjort store landvindinger i forhold til ligestilling og ledelse. Vi har i DR blandt andet haft fokus på at få flere kvinder i ledende stillinger. Men det er åbenlyst at vi – ligesom store dele af resten af mediebranchen og samfundet – først meget sent har fået øjnene op for sexismen og den seksuelle chikane som så væsentlig en problemstilling. Her lærer vi meget også af de generationer, der skal overtage stafetten efter os – og det skylder vi dem.

Det er klart, at vi ikke er i mål. Det er vi heller ikke om en uge eller to. Men det skal vi komme, inden for meget tid går.

Maria

Facebook
Twitter