Kommentator fra DR Sporten får Krygerprisen

Morten Hausborg, der i den kommende tid skal kommentere håndbold-VM for kvinder, bliver årets modtager af DRs Krygerpris på 25.000 kroner.

Morten Hausborg får Krygerprisen 2015 for at gøre folk interesserede i sport med sine levende reportager - også selv om de måske ikke normalt er det. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Det er aldrig lykkedes ham at vinde mere end 47 kroner i lotto, men til gengæld er der udsigt til penge nu fra en uventet kant for Morten Hausborg fra DR Sporten.Den 53-årige journalist, der stort set har kommenteret al slags sport, bliver årets modtager af Krygerprisen på 25.000 kroner, som DR hvert år uddeler til en eller flere DR-medarbejdere, der har ”gjort noget særligt for radiomediet”, som det hedder.Jeg er næsten målløs. Jeg er beæret og taknemmelig og ude af stand til at sætte ord på, hvad jeg følerMorten HausborgPrisen er opkaldt efter Christian Kryger (1915-1972), der var en af radiopionerer inden for radioreportage. Årets pris bliver uddelt for 43. gang torsdag den 3. december i DR Byen, og når prisen altid bliver uddelt i julemåneden, skyldes det, at Christian Kryger var født i december. I år ville han tilmed være fyldt 100 år.

DRs radiochef Tor Arnbjørn overraskede forleden Morten Hausborg med det glade budskab på telefon, mens sportsværten var på ferie i Vietnam.”Vi giver prisen til folk, der kan vise nye veje indenfor radioen og favner ting og universer, som man som lytter ikke nødvendigvis er interesseret i. Du er en af dem, der gør det allerbedst, og nærmest får folk til at interessere sig for sport, selv om de måske ikke selv ved, de gør det,” sagde Tor Arnbjørn.Sjov og sælger varenHan tilføjede, at Morten Hausborg har en fantastisk evne til at være sjov og sælge varen – samtidig med, at det hele bliver leveret med et strejf af vanvid.Morten Hausborg var tydeligvis paf, da radiochefen ringede til ham – og for en gangs skyld manglede han ord.”Jeg er næsten målløs. Jeg er beæret og taknemmelig og ude af stand til at sætte ord på, hvad jeg føler,” sagde han.Morten Hausborg, der er født og opvokset i Randers, er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 1992. Bortset fra et halvt år på sportsredaktionen på Randers Amts Avis i 1992 og en afstikker til forsvaret i 2011-2012, hvor han var presseofficer på Hold 12 i Afghanistan, har Morten Hausborg været ansat på DR lige siden.

Vi giver prisen til folk, der kan vise nye veje indenfor radioen og favner ting og universer, som man som lytter ikke nødvendigvis er interesseret i. Du er en af dem, der gør det allerbedst, og nærmest får folk til at interessere sig for sport, selv om de måske ikke selv ved, de gør detTor Arnbjørn, Radiochef i DRÅrets Krygerpris-modtager blev – som han selv formulerer det – i en tidlig alder afhængig af konkurrencesvømning, og Morten Hausborg har blandt andet dækket fem gange sommer-OL og cykelløbet Tour de France gennem flere år. Det er også blevet til fire VM-fodboldslutrunder gennem karrieren, og Morten Hausborgs søn nummer to blev da også født, da han sad i en kælder i Seoul og kommenterede under fodbold-VM i 2002.Blandt de tidligere modtagere af Krygerpriser er for eksempel Lis Møller, Jørgen Flindt Petersen, Poul Nesgaard, Christian Stentoft, Tine Bryld, Frederik Dessau, Lars Daneskov, Jón Kaldan, Susanna Sommer, Karin Fich, Torben Brandt og senest i 2014 Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen fra P1-programmet ’Harddisken’.Umiddelbart efter at Krygerprisen er uddelt i starten af december, får Morten Hausborg travlt med at kommentere kvindernes håndbold-VM, når det bliver holdt i Danmark fra den 5.-20. december.

Facebook
Twitter