Kongehuset hjalp DR med akkuratessen i serien om Frederik IX

DR’s dramadokumentar-serie ’Frederik IX’, som nu atter kan ses på DRTV og DR1, er blevet til i et tæt samarbejde med kongehuset, der blandt meget andet gav lov til at filme på slotte og låne ordener.

  • Sådan ser balkonscenen ud i serien ’Frederik IX’ – her kan man ikke se, at de faktisk står på en lift. (Foto: Anders Nydam)
  • Sådan så det ud i virkeligheden. Balkonen har en særlig betydning for kongehuset, og scenen blev i stedet optaget på en stor lift foran den rigtige balkon. (Foto: (DR))
1 / 2

Hvis du så første afsnit af DR’s drama-dokumentarserie ’Frederik IX’, der - i anledning af 50-års-dagen for kongens død den 14. januar, netop har haft repremiere på DR1 og DRTV, lagde du måske også mærke til, at dele af programmet faktisk er optaget på Amalienborg, Christiansborg og andre slotte, hvor de kongelige bor eller har boet.

Det har DR fået adgang til, og i det hele taget er produktionen af serien blevet til i et tæt samarbejde med kongehuset. Fra hoffets side har man bidraget med viden om mange af de historiske detaljer, ordener, medaljer og uniformer, der bliver brugt i programmerne, ligesom man for eksempel har rådgivet DR med, hvor forskellige begivenheder præcis har fundet sted.

- Det er med til at give serien autenticitet, at vi har fået lov til at filme på de slotte, hvor flere vigtige begivenheder har fundet sted. Undervejs har vi for eksempel fået lov til at filme i Statsrådssalen og Tronsalen på Christiansborg, Riddersalen på Amalienborg, Gråsten Slot og i kongelogen på Det Kongelige Teater. Det ville have været et kæmpe arbejde, hvis vi havde skullet genskabe dem til serien andre steder, siger Dorthe Gad Thuemoes, der er producent på serien ’Frederik IX’ og tidligere også har været det på ’Historien om Danmark’. Serien kunne i første omgang ses på DR1 og DRTV i slutningen af 2019 og starten af 2020.

Dorthe Gad Thuemoes tilføjer, at DR dog ikke har haft adgang til at filme på steder, som er kongefamiliens private hjem. Derfor er mange af disse optagelser blevet lavet på Lerchenborg Gods ved Kalundborg.

Forud for de fire udsendelser om Frederik IX har Dorthe Gad Thuemoes og holdet bag i halvandet år arbejdet for at få alt så korrekt som muligt. Det er blandt andet sket med hjælp fra en række historikere og kongehuseksperter, men især samarbejdet med kongehuset har været afgørende.

- Da vi vidste, at det skulle være en drama-dokumentarserie, hvor man møder flere historiske karakterer fra statsministre til medlemmer af kongefamilien, henvendte vi os til kongehuset for at præsentere ideen. Jeg mødte Dronningen for første gang på kongeskibet ’Dannebrog’, der næsten er symbolet på Frederik IX, som elskede det skib, beretter Dorthe Gad Thuemoes.

Dronningen er med i alle afsnit

Dronningen begyndte at fortælle om sin far og viste rundt på skibet, og snart blev det klart, at det ville give mening, at Dronning Margrethe skulle medvirke som central kilde i hvert af de fire afsnit, som ’Frederik XI’ består af.

- Det varierer lidt, hvor meget Dronningen er med. Det første program tager sin begyndelse i 1912, længe før Dronningen bliver født. Hun er med, men i den udsendelse fylder historikerne mere. Dronningen er derimod mere med i personkarakteristikkerne. Ikke mindst i portrætteringen af hendes far og mor – og især i forhold til besættelsestiden, hvor hun jo er en lille pige, og senere da vi beskriver vedtagelsen af tronfølgeloven. Kronprins Frederik er også blevet interviewet til serien, forklarer Dorthe Gad Thuemoes.

Dorthe Gad Thuemoes har været producent på ’Frederik IX’ og har blandt andet samarbejdet tæt med kongehuset om serien. (Foto: Agnete Schlichtkrull)

Hun siger, at hun undervejs i processen nærmest dagligt har haft lyst til at skrive til kongehuset med spørgsmål og detaljer omkring for eksempel tøj og møbler.

- Det har vi selvfølgelig ikke kunnet gøre hele tiden, men Dronningen er blevet spurgt undervejs. For eksempel var der kun sort/hvide-billeder i 1912, og derfor har vi blandt andet spurgt til, hvilken farve en bestemt kjole havde, eller hvilken farve klædet på balkonen var, da Dronningens farfar, Christian X, blev udnævnt til konge i 1912. Det fik vi svar på, siger Dorthe Gad Thuemoes.

Har fået viden om ordener

Et af de steder, DR har fået stor hjælp fra, er Ordenskapitlet. Det vil sige den kongelige institution, som forvalter det danske ordensvæsen med for eksempel elefantordner og dannebrogsordener.

- Det har været en overordentlig stor hjælp, at de har kunnet hjælpe os, og også at vi har kunnet låne ordner til optagelserne. Medaljer, ordner, stjerner og bånd er ikke noget, man sådan lige kan skaffe, eller nemt kan lave. Derfor har det været meget unikt, at vi har kunnet låne – også selv om vi ikke altid var i så god tid, siger Dorthe Gad Thuemoes.

Hun tilføjer, at det igen er med til at give en historisk akkuratesse, som er uvurderlig for serien.

- Andre gange har vi for eksempel spurgt til, hvilke uniformer en kongelig tjener bar i 1930’erne. Det er ikke nødvendigvis noget, man kan læse sig frem til i bøger, og her har det været en stor hjælp at kunne trække på kongehusets ekspertise, siger Dorthe Gad Thuemoes, der understreger, at DR også har fået meget af sin viden fra mange forskellige historiske kilder, fagbøger og historiske konsulenter og eksperter.

Balkonscene lavet med lift

Selv om DR har fået lov til at filme mange steder på de kongelige slotte, var der nu et sted, hvor DR ikke fik tilladelse. Måske så du balkonscenen i det første afsnit af serien, hvor Frederik IX’s far – Christian den X – bliver udnævnt til konge. På TV ser det ud, som om kroningen foregår på Balkonscenen på Amalienborg, men i virkeligheden optog DR billederne på en stor lift foran den rigtige balkon.

- Balkonen har en helt særlig betydning for kongehuset. Den benyttes ved særlige lejligheder og er forbeholdt kongehusets medlemmer, og derfor var det et klart nej til at filme derude. Men heldigvis kunne vi løse det på andre måder, siger Dorthe Gad Thuemoes.

Ansvaret for seriens dramaturgi og de redaktionelle valg har kongehuset ikke haft noget med at gøre. Her er det udelukkende DR, der har taget beslutningerne.

  • Denne artikel er en opdateret udgave af en artikel, der oprindeligt blev udgivet på dr.dk/omdr den 29. december 2019.