Korsbæks klæder fortæller historie

Tante Møhge fyldte 172 år i fredags, og det var anledningen til at hylde Korsbæks klædelige kreationer til arrangementet ’Moden i Matador’ på Nationalmuseet. En mode, der spænder over fire årtier.

  • Julie Sommerlund var en af oplægsholderne til 'Moden i Matador'. Her viser hun et billede af velhavende Familien Varnæs. (Foto: Julie Mørkeberg)
  • Der var stor interesse for arrangementet - så stor, at arrangementet var udsolgt. (Foto: Julie Mørkeberg)
  • Maj Ringgaard fortæller, hvad København engang havde at byde på, hvis man ville have en ny kjole. (Foto: Julie Mørkeberg)
  • Der blev lyttet opmærksomt i Guldbergsalen på Nationalmuseet. (Foto: Julie Mørkeberg)
  • Maj Ringgaard og Julie Sommerlund var de to oplægsholdere til 'Moden i Matador'. (Foto: Julie Mørkeberg)
1 / 5

Kvidrende morgenfriske damer - og et par mænd - er mødt op i Guldbergsalen på Nationalmuseet i København. Deres kopper er lige blevet fyldt med kaffe, og da klokken passerer 8.30, bliver der budt velkommen til 'Moden i Matador'. Julie Sommerlund og Maj Ringgaard skal holde oplæg til arrangementet, som er en del af konceptet 'Historiske Morgener' arrangeret af Nationalmuseet.

Fra Paris til Korsbæk

Julie Sommerlund har fokus på stilhistorie i Korsbæk og fortæller, at 'Matador' rent modemæssigt belyser fire årtier - fra 1910'erne til 1940'erne. For selvom første afsnit af serien foregår i 1929, gik fortidens mode lyslevende rundt i gaderne i Korsbæk - det sås blandt andre på Fru Fernando Møhge. I samme år, 1929, var Vicki en af de smarteste damer i Korsbæk. Hun tilhørte 'flapperstilen', forklarer Julie Sommerlund. En stil, som man måske kender fra bogen og filmen 'Den store Gatsby', og som gjorde sig godt i selskab med jazz, champagne og charleston-dans.

Advokatdatteren Iben Skjold-Hansen var nogle år senere tilhænger af en anden stil. Hun gik nemlig konsekvent i herretøj, som kan opfattes som et symbol på et opgør med moden, der lukkede kvindekroppene inde i korsetter. Et opgør, som modeskaberen Coco Chanel var forgangskvinde for. Julie Sommerlund forklarer, at Iben Skjold-Hansen minder om Marlene Dietrich i sit udtryk, da Iben både havde visuelle og baggrundsmæssige ligheder med den tysk-amerikanske skuespiller og sanger.

I 1939 kom Anden Verdenskrig, og i begyndelsen af 1940'erne kom krigsmoden til Korsbæk. Moden blev praktisk, da kvinderne begyndte at gå på arbejde. Beklædningen var varm og fornuftig, og Agnes Jensen var en af de kvinder, der tog krigsmoden til sig.

Ellen Skjern vendte hjem fra Paris i 1947. På det tidspunkt var 'New Look' højeste mode - et look, Ellen havde med til Korsbæk i form af hendes nye Dior-kjole. Selvom stilen hedder 'New Look', er den ret gammeldags, forklarer Julie Sommerlund. Det blev igen moderne at gå med snørret liv, store skørter og store hatte. 'New Look'-moden fortsatte gennem 1950'erne - blandt andre båret af Grace Kelly og Audrey Hepburn.

Virkelige damer køber ikke konfektion

Maj Ringgaard har fokus på detailbranchens udvikling i 'Matador' i sit oplæg. Hun fortæller, at mange af kvinderne dengang fulgte moden ved at få skrædderen til at sy kjolerne om, så de passede ind i tidens mode. Man kunne købe mønstre, som man gav til sin syerske. Det var finere at have en skrædder end en syerske, fordi skrædderen var uddannet. Op til 1930'erne fik man syet sit tøj. Man havde ikke 'stangtøj', som vi har i dag, forklarer Maj Ringgaard.

I 'Matador' åbnede Mads Skjern 'Tøjhuset', som var det første sted i byen, der solgte "stangtøj" som skjorter og undertøj. Der blev også solgt metervarer i 'Tøjhuset', som var markant billigere end varerne i 'Damernes Magasin'.

Maj Ringgaard fortæller om det afsnit af serie, hvor 'Røde' og Agnes bliver gift. Det er i 1935, hvor Agnes er iført Maudes aflagte tøj, som var finere end det, hun ellers ville have haft råd til.

I 1937 gik man i modesaloner, hvor man kunne se og prøve tøjet, for derefter at få syet det, så det passer. Man kan ikke sige modesalon uden at nævne 'Damernes Magasin' og Hr. Schwann. Han arbejdede hos 'Damernes Magasin' i 42 år, hvor han var førstemand.

Det var ham, mange af Korsbæks velhavende kvinder gik til, når de skulle have syet en ny kjole. Hr. Schwann havde altid et moderåd klar og kunne berette for damerne, hvad der var højeste og nyeste mode. Han sagde også: "Virkelige damer køber ikke konfektion."