Kronprins Frederik spiller personlige favoritter på P4

På søndag spiller Kronprinsen personlige favoritter fra sine snart 50 år, og undervejs fortæller han medværterne Alex Nyborg Madsen og Anders Agger om musikvalgene.

  • H.K.H. Kronprinsen besøgte onsdag DR Byen for at optage radioprogrammet ‘Kronprins Frederik på P4', der inviterer lytterne med på en musikrejse gennem de seneste fem årtier. Kronprinsen spiller i programmet personlige favoritter fra sine snart 50 år og fortæller undervejs medværterne Alex Nyborg Madsen og Anders Agger om musikvalgene. (Foto: Mingo © Type 1)
  • H.K.H. Kronprinsen besøgte onsdag DR Byen for at optage radioprogrammet ‘Kronprins Frederik på P4', der inviterer lytterne med på en musikrejse gennem de seneste fem årtier. Kronprinsen spiller i programmet personlige favoritter fra sine snart 50 år og fortæller undervejs medværterne Alex Nyborg Madsen og Anders Agger om musikvalgene. (Foto: Mingo © Type 1) (Foto: Mingo)
  • Kronprinsen på besøg hos Alex Nyborg Madsen i 1995 (Heidi Maxmillling © Type 1)
1 / 3

H.K.H. Kronprinsen besøgte onsdag DR Byen for at optage radioprogrammet ‘Kronprins Frederik på P4', der inviterer lytterne med på en musikrejse gennem de seneste fem årtier. Kronprinsen spiller i programmet personlige favoritter fra sine snart 50 år og fortæller undervejs medværterne Alex Nyborg Madsen og Anders Agger om musikvalgene.

Musik kan om noget fremkalde oplevelser, minder og stemninger fra et levet liv. I radioprogrammet ‘Kronprins Frederik på P4’ deler Kronprinsen sine fortællinger omkring de udvalgte musiknumre med lytterne.

Programmet, der er produceret i anledning af Kronprinsens forestående 50-års fødselsdag, sendes på søndag den 20. maj klokken 10.03-12.00 på P4 og udgives samtidig som podcast.

Kronprins Frederik har selv sammensat playlisten med musik fra de seneste fem årtier, der har betydet noget særligt for ham.Musik fra 1960'erne til nu Programmet byder på musik fra 60’erne og frem til i dag; fra Beatles over Bowie til Pearl Jam og helt ny dansk musik.

Det er for Kronprinsen to tidligere kendinge fra DR, han deler radiostudie med: Alex Nyborg Madsen havde i 1995 den da 27-årige kronprins som gæste-dj i P3-programmet ‘Maskinen’, mens Anders Agger i knap et år fulgte Kronprinsen og den kongelige familie i tilblivelsen af programserien ‘Kongehuset indefra’ fra 2009.

Alex Nyborg Madsen fortæller:

"Udover at den første udsendelse var en kæmpe ære for mig og 'Maskinen', så var jeg også glad for, at musikprogrammet kunne bidrage til et lidt mere nuanceret billede af vores dengang unge kronprins. Der går en lige linje fra dengang til nu. Hans smag bærer præg af den musik, der formede ham som ung, men også hans nysgerrighed og interesse i ny musik, nye udtryk og så må musikken også gerne have kant.

Anders Agger tilføjer:

"Jeg hørte selv programmet, da Kronprinsen mødte Alex Nyborg Madsen for første gang for 23 år siden. Dengang var det sådan lidt… wauv: Han har også styr på rap og sine klassikere, den kommende konge! Det program satte sig. Derfor var det en fin oplevelse at få lov at kile sig ind i returopgøret i dag. Og det er vel det, radio kan bedre end så mange medier - også tv: At lukke ned i små, nære rum. Og en playliste eller et mixed tape er bare den ultimative sladrehank om levet liv. Også om en kronprins," siger han.

'Kronprins Frederik på P4', søndag den 20. maj klokken 10.03-12.00 på P4 og på podcast.