Lyden af gamle dage er klar til fremtiden

DRs gamle lakplader er blevet digitaliserede, så lyden af fortiden også kan høres for eftertiden. Klavs Henrik Lund har stået for arbejdet den seneste tid.

  • Klavs Henrik Lund har det seneste halve år sørget for at finde hoved og hale i de sidste stumper og stykker af DRs lakplader, som han derefter har digitaliseret. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • Allerede i 1960’erne begyndte man at kopiere pladernes indhold. Dengang var det til spolebånd, og mange af dem har kunnet høres i historiske sammenhænge, forklarer Klavs Henrik Lund. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
1 / 2

Der er knasen og knitren. Der er et sprog og en stemmeføring, som fortæller om fortid. Og det er også en del af fascinationen, når man lytter til de ældste lydoptagelser i DRs arkiv, som nu bliver tilgængelige for DRs medarbejdere via DRs mediearkiv. Højtidelige herrestemmer for­tæller med patos om en verden, der for længst er forsvundet – men som var 1930’ernes og 1940’ernes Danmark.

Stemmerne stiger op fra rillerne på de lakplader, som dengang udgjorde den eneste tekniske mulighed for at gemme lyd. Gennem årene er de fleste af pladerne blevet kopieret, og nu bliver de sidste optagelser lagt over i digitale lydfiler, så DR er sikker på at have dem med ind i fremtiden.

En del af pladerne er DR-optagelser, men allerede tidligt har diverse teknikglade personer forsøgt sig med at skære plader. Aage Snedevig, der har stået for en stor del af lakpladerne, drev en forretning i Hellerup, hvor folk kunne indsynge en plade som gave til for eksempel deres mors fødselsdag.

Lyt til radioavisens reportage fra galopderby i Charlottenlund

Men han optog også indslag fra radioen – og det var ham, der var åndsnærværende nok til at optage den kendte BBC-transmission, hvor frihedsbudskabet bliver læst op om aftenen den 4. maj 1945. Aage Snedevig er i øvrigt henholdsvis far og farfar til Niels og Jacob Snedevig, der begge var og er DR-medarbejdere.

Allerede i 1960’erne begyndte man at kopiere pladernes indhold. Dengang var det til spolebånd, og mange af dem har kunnet høres i historiske sammenhænge. Klavs Henrik Lund har været med i det arbejde, siden han kom til DR som militærnægter i 1979 - og gennem det seneste halve år har han sørget for at finde hoved og hale i de sidste stumper og stykker, som han derefter har digitaliseret.

Umuligt uden metadata

”Det skal være muligt at finde materialet gennem Mediearkivet, så det er ikke bare et spørgsmål om at få den bedst mulige tekniske kopi. Der skal metadata på, og det arbejde fortsætter jeg med. Jeg startede i februar med at digitalisere de mere end 500 udvalgte og bevaringsværdige plader. Over 840 pladesider á tre til fem minutter blev det til,” siger han.

”Det er jo ikke hele udsendelser, der ligger på pladerne. Det er indslag, der har været brugt i ”hørebilleder” eller ’reportager’ som dem radioikonet Aksel Dahlerup stod for en mængde af frem til slutningen af 1950’erne. I de første år var lakpladerne med til at skabe stemningen, når han kunne spille optagelser fra de steder rundt om i landet, som han fortalte om,” fortæller Klavs Henrik Lund.

For år tilbage var der bud - og det er der stadig - efter lyden af gamle dage, når der skulle produceres montager eller historiske udsendelser.

”Men mange af de afdelinger, der brugte det historiske materiale eksisterer jo ikke længere. Og folk har ikke tiden til at lytte sig frem til det, de ville kunne bruge, tror jeg.”

Men pladerne indeholder stadig danmarkshistorie, og områdeleder Mette Charis Buchman fra DR Arkiv og Proces kalder digitaliseringen af dem for et hjerteprojekt, blandt andet fordi der er tale om helt særlige og enestående optagelser.

I Mediearkivet kan man nu for eksempel finde den sært afdæmpede radioavis fra januar 1947, hvor der fortælles om den tragiske danske flyulykke i Kastrup med 22 dræbte, heriblandt den svenske kronprins og sangerinden Gerda Neumann.

Men de allerfleste plader indeholder stumper og stykker, og mange fraklip. Vil man høre Gunnar ”N”u Hansen bande, ligger der for eksempel et klip fra et travderby i 1940, hvor han bliver irriteret på en lydtekniker, som kommenterer resultaterne, inden han selv når at sige noget.

”Gunnar Nu Hansen var en sand mester i at sætte en stemning,” siger Klavs Henrik Lund og tilføjer:

”Det er helt fantastisk, hvad han for eksempel får ud af at rapportere fra en danselandskamp eller en fodboldkamp i slutningen af 1940’erne.”

Lyt til radioavisens dækning af flyulykken fra Katrup lufthavn i 1947

I den mere seriøse ende kan man lytte til tidligere statsministre eller høre et grønlandsk kor synge i en optagelse fra 1933. Der er reportage af den første afgang efter krigen med Nordekspressen fra København til Paris og reportage fra Rom i 1938 og seksdages løb samme år. Der er ’Dagens digt’, nyheder på dansk - med eller uden støjsender - fra BBC i London og transmissioner fra den tyske rigsdag i slutningen af 1930’erne.

Listen er lang – der er meget at hige og søge efter. Og nu kan man, hvilket lytterne formentlig også vil kunne mærke i den kommende tid.

Fakta om DRs lakplader

  • Da radioen begyndte at sende i 1925, var alle udsendelser direkte. Der var ingen mulighed for at gemme lyden. I 1930’erne udviklede man voksplader, der var tykke som lagkager. Dem kunne man også bruge til at lave en presse en plade efter.

  • Lakpladerne kom cirka 1935 og består af en stålbund med et lag lak, som man kunne skære ned i. Omvendt af for eksempel lp-plader er optagelserne lagt ned fra midten og ud efter. DR havde udstyr i Rosenørns Allé på Frederiksberg, men rådede også over en reportagevogn med to skæreapparater. Man optog på en plade ad gangen, og lige før end der ikke kunne være mere på den ene, startede man den næste. En reportagetur kunne nemt snige sig op på optagelser fordelt på 20-25 plader.

Facebook
Twitter