Martin tegner studier til alt fra ’Troldspejlet’ til TV-Avisen

Når man ser et tv-program, er der en central aktør, som mange måske overser. Hvorfor ser studiet i TV-Avisen egentligt ud, som det gør? Manden bag er Martin Sælan, der er arkitekt og freelance-scenograf på en lang række af DR’s programmer.

Martin Sælan er uddannet arkitekt og har tegnet studier til en lang række af DR's programmer. (Foto: privat foto)

Som studiearkitekt og scenograf skal man have styr på selv de mindste detaljer. Alt spiller nemlig ind, når der skal designes og udformes et unikt og indbydende studie.

- Som scenograf tager jeg mig af den visuelle fortælling om rummet. Altså: ’Hvad er det for et rum, som de mennesker, værter og gæster i tv-programmet, bevæger sig rundt i?’ Det skal tegnes og visualiseres, så der senere er nogen, som kan bygge det, siger Martin Sælan, der er uddannet arkitekt.

Han har de sidste 10-15 år tegnet studier for DR. Alt fra ’Ramasjang Mysteriet’ og ’Troldspejlet’ til TV-Avisen og ’Deadline’ er resultatet af Martin Sælans scenografiske arbejde.

Dukker og fristil

Martin Sælan havde i gymnasiet en drøm om at lave film, og efter en tid som arkitekt, blev han spurgt af børnevært Jacob Riising, om han kunne hjælpe med at lave nogle dukker til et nyt tv-program. Dukkerne blev startskuddet på et længerevarende samarbejde og programmet ’Gepetto News’.

- Når man skal designe et studie, er en fristil det værste, man kan få. Hvis ikke der er nogen afgrænsninger, så er det faktisk enormt svært. Man kan skyde i tusind forskellige retninger og stadig ramme forkert, siger Martin Sælan.

Ifølge ham handler det i høj grad om at afgrænse de mange muligheder, man har som scenograf, når det rigtige udtryk skal rammes.

- Man kan lave hvad som helst indenfor de økonomiske rammer. Typisk tager jeg udgangspunkt i det, der skal foregå i programmet, og så prøver jeg at lave en ramme, der passer til det. Det er tit en mavefornemmelse og en blanding af stiludtryk og præmisser, siger han.

De skrevne og uskrevne regler

Når man laver scenografi til et tv-program, skal farvevalg, overflader, tekstiler og hvordan man sidder, står og går rundt i studiet nøje overvejes.

- En af de vigtigste ting er, hvilken samtale der skal finde sted i rummet. Hvis det er en hård debat, hvor man måske bliver uvenner, skal man nok ikke sidde ved siden af hinanden i en sofa, men derimod stille sig op over for hinanden og holde lidt mere afstand, siger Martin Sælan.

Som scenograf gælder det om at ramme den rigtige stemning. Balancen mellem det seriøse og hyggelige skal passe til det enkelte program, og det er, ifølge Martin Sælan, også her, man kan komme galt afsted.

- Jeg kom engang til at købe en sofa til ’Det Nye Talkshow’ med Anders Lund Madsen. Den var alt for dyb, og gæsterne sank nærmest ned i den. Det blev til et issue, hvor alle gæsterne snakkede om, hvordan man dog skulle sidde i den. Anders var god til at tage imod det på en måde, hvor han bare tog skoene af, satte benene op og omfavnede sofaen på en sjov måde. Den fungerede også godt som objekt i rummet, men man sad alt for afslappet og tilbagelænet til, at det så godt ud på TV, siger han.

Anders Lund Madsen og Robbie Williams slænger sig i den dybe sofa i 'Det Nye Talkshow'. (Foto: Casper Balslev © casper balslev)

Nærbilleder og total

I løbet af få sekunder eller minutter skal en scenografi fortælle en historie, som iscenesætter det, der foregår i rummet. Dog skal man, ifølge Martin Sælan, passe på, at scenografien ikke tager fokus fra programmets indhold.

- Jeg har en opgave i at fortælle en historie, og så kan man være mere eller mindre tilbagetrukken. Man kan nemt komme til at være for meget til stede som scenograf. Hvis man ser på TV-Avisen, har jeg trukket scenografien fuldstændig ned, så rummet på en måde bliver maskinrummet for en ny fortælling. Helt råt, bart og afpillet. Det er på en måde en serveringsbakke for ny information, siger han.

Studiet i TV-Avisen i alt dets enkelthed. (Foto: Martin Sælan)

Når man laver et studie, er det vigtigt, at den visuelle fortælling fungerer i to planer. Totalbilledet, hvor man får hele rummet med og nærbillederne, hvor der sættes fokus på en mindre del af scenografien.

- Jeg laver typisk et brud eller en variation i baggrunden hver halve meter, så nærbillederne ikke virker flade eller kedelige. Og så er udfordringen, at når man går tilbage til det store billede, skal tingene spille sammen og udgøre en samlet fortælling. Det kan være enormt svært, siger han.

Studiet som arbejdsværktøj

For Martin Sælan er det vigtigt, at studiet fungerer som et solidt og inspirerende arbejdsværktøj for de mennesker, som skal benytte det til dagligt.

- Det er vigtigt for mig at indgå i en dialog med så mange af dem, der skal anvende studiet som muligt. Teknisk personale, lydfolk, fotografer, producer, værter, redaktionen. Jeg vil gerne hele vejen rundt for at sikre, at man laver noget, der fungerer for alle.

Særligt arbejdet med fysiske materialer er vigtigt for scenografen, der da også fremhæver arbejdet med tekstiler som noget af det, han er mest stolt over at have lavet.

- Hvis man går tilbage til ’Det Nye Talkshow’, hvor jeg fik købt en sofa, der ikke passede, er Anders Lund Madsen meget glad for fisk og akvarier. Dér fandt jeg på, at man kunne projicere vandmænd på et stort bagtæppe, der bevægede sig rundt helt stille og roligt under udsendelsen. Og det med at projicere billeder op på et tekstil, var en lille genistreg, som jeg ofte vender tilbage til, siger han.

Virkeligheden er ikke perfekt

Som scenograf får Martin Sælan sjældent tilbagemeldinger fra seere eller andre, der forholder sig til scenografien. Dog har han for nyligt oplevet at sætte sindene i kog rundt omkring i Danmark med studiet i ’Lægens Bord’, hvor han med vilje havde sat nogle ting en smule asymmetrisk.

- ’Lægens Bord’ er udtryk for en fiktionsscenografi, hvor man aldrig bryder rammen og fortæller seeren, at vi befinder os i et studie. Vi er ligesom i den her lægepraksis, hvor Peter holder til. For at den slags scenografier skal fungere, skal det afspejle virkeligheden. Og der er ikke nogen mennesker, der er perfekte, så hvis tingene er alt for ordentlige, ser det kunstigt ud, siger Martin Sælan.

I det konkrete tilfælde var det en sofa og to lamper, som stod en smule skævt. En lille detalje, som dog fik seere til at skrive ind til programmet og klage over scenografien.

- Det kom så langt, at Peter i et af programmerne gik over og rettede på det, og nu står det hele altså centreret til glæde for seerne. Men det er da dejligt, at man kan ruske lidt op i folk og starte en diskussion om, hvad der virker og ikke virker.

DR holder pressemøde i studiet fra 'Lægens Bord' med den omdiskuterede blå sofa i baggrunden. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

På trods af mange år som freelance-scenograf for DR har Martin Sælan stadig lyst til at udfordre sig selv. Blandt andet kunne han godt tænke sig at arbejde mere med det, som startede hele hans tid i DR – nemlig dukkerne.

- Jeg har en gammel drøm om at lave noget dukketeater. Og hvis man skulle blive i scenografi-verdenen, kunne jeg enormt godt tænke mig at prøve at lave scenografi til en teaterforestilling. Der er det totalbilledet altid, som bliver blæst ud over scenen. I teaterverdenen er der også en anden type stoflighed, og der er en glæde ved fysiske materialer, som jeg selv deler, siger Martin Sælan.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk