Christian Stentoft, født 14/9 1946, død 27/2 2016.
I en tid, hvor DR høster international berømmelse for sin tv-dramatik, vil det sikkert for nogen virke lidt altmodisch, at DR en gang havde en tilsvarende status inden for radio. Men sådan var det i 1980’erne. Danmark og DR var verdensberømte for sine radiomontager, og modtog de allerfineste priser ved internationale konkurrencer, som blandt andet Prix Europa og Prix Italia.
En af de allerstørste stjerner på den internationale radiohimmel var Christian Stentoft. Hans radiomontager var legendariske, og mange af dem udveksles den dag i dag i radio- og universitetsmiljøerne rundt om i Danmark, og uploades flittigt på Youtube eller som podcasts.
Med titler som ’Afslag på et kys’, ’Dina’, ’Zephyrbanden’ og ’Uden Straf – ingen skole’ satte Christian Stentoft i årene 1974-95 lyd til en lang række oversete og overhørte miljøer, fænomener og mennesker i Danmark. Ungdomsbander, kostskolemiljøer, forsorgshjem og andre ukendte, oversete eller fortrængte sider af velfærdssamfundet på kanten af ”normalsamfundet” fik ørenlyd og opmærksomhed gennem Stentofts socialrealistiske reportager. Stentoft levede gerne i månedsvis sammen med sine kilder, og fik opbygget en personlig relation og en tillid, der fik hovedpersonerne til at åbne sig og vise deres almene menneskelige skrøbeligheder. Og som regel var disse skrøbeligheder gjort af et stof, som vi som lyttere kunne genkende fra os selv og lære af.
Christian var søn af den folkekære revyforfatter og komponist Aage Stentoft, men kæmpede hele livet med at stå i skyggen af faderen, som aldrig rigtig anerkendte andre talenter end sit eget. Christian blev sendt på kostskole, men blev ikke fundet skoleegnet. Efter en række løse ansættelser som alt fra ølkusk og skiltemaler til omsorgsvikar i det, der dengang hed åndssvageforsorgen, tog han en handelsuddannelse, og senere en læreruddannelse. Inspireret af den tids store radiofortællere, Willy Reunert og Viggo Clausen, søgte han ind i Danmarks Radio, hvor han arbejdede i næsten 20 år, og indbragte DR de fineste anmeldelser og de allerstørste danske og internationale priser.
Christian Stentofts radiomontager dannede skole og blev genstand for både interviews, bøger og doktorafhandlinger. I et interview i bogen ’Radiomontager’ fra 1998 blev han spurgt hvad der drev ham, og hvilke temaer, der går igen i hans fortællinger. Svaret var kort og præcist: ”Uforløste fader/søn forhold”.
Efter faderens død i 1990 brugte Christian Stentoft sin indlevelses- og formidlingsevne til at blotlægge sit eget liv og sit komplicerede, smertelige forhold til sin far, som var rig på penge og berømmelse, men fattig udi følelser og faderskab. Det skete naturligvis i form af en radiomontage, som Christian gav den dobbelttydige titel ’Det Gyldne Bur’.
Efter at have blotlagt sit eget liv blev det stadig sværere for Christian Stentoft at finde drivkraften til sine psykologiske portrætter af andre. Efter nogle lykkelige år på Orø, hvor han byggede et hus, blev gift og selv blev far, vendte han senere tilbage til København, men genoptog aldrig sit radioarbejde. Som hans chef opsøgte jeg ham i mange år, sammen med en kollega, mindst en gang om året for at overtale ham til at genoptage livet og radioarbejdet. Vi efterlod hver gang omhyggeligt båndoptager, bånd og mikrofon, men båndene forblev tavse.
Lørdag den 27.februar 2016 døde Christian Stentoft i sit hjem i København. Han efterlader sig sønnen Jonas på 19 år – og et uerstatteligt bidrag til det 20. århundredes selvfortalte danmarkshistorie. Jeg håber, DR finder anledning til at give lytterne varig adgang til ”Stentofts danmarkshistorie”.