Mød detaljens mestre fra serien om Frederik IX

Bjørn Meyer Christensen og Marie-Louise Skov Jensen er historiske konsulenter på DR’s nye drama-dokumentarserie, og de har haft styr på alskens historiske detaljer.

Prinsesse Margrethe bliver født i tredje afsnit af ’Frederik IX’, der vises den 12. januar. De to historiske konsulenter har blandt andet set nærmere på, hvordan man pyntede kongelige boliger, og hvordan Prinsesse Margrethes ungdomsværelse var indrettet. (Foto: Morten Krüger)

Hvad sagde folk typisk, når de tog en telefon i 1940’erne? Hvordan så en timer ud på én af de bomber, der blev brugt ved sænkningen af flåden i 1943? Og hvad var det for en villa i Cannes, der dannede rammen om den senere Kong Frederik IX's forlovelse i 1920’erne – en forlovelse, som for øvrigt senere gik i vasken?

Det er ikke lige spørgsmål, som alle kan svare på. Men det – og meget andet - har Bjørn Meyer Christensen og Marie-Louise Skov Jensen arbejdet med at finde svar på i de seneste halvandet år.

De har begge været historiske konsulenter på DR’s store dramadokumentarserie ’Frederik IX’, som havde premiere den 29. december på DRTV og DR1 - og som fortsætter på DR1 de næste tre søndage.

Serien foregår over cirka 60 år – fra Dronning Margrethes farfar, Christian den 10., bliver indsat som konge i 1912, til Frederik IX dør i 1972, og Dronning Margrethe bliver udnævnt som dronning.

Man kan læse sig frem til en masse i historiebøgerne, men når det kommer ned til detaljer om hverdagen i Danmark, eller hvordan hverdagen var i kongehuset, er der ikke skrevet så meget ned. Her har Bjørn Meyer Christensen og Marie-Louise Skov Jensen skullet være med til at sikre, at alt historisk er så korrekt som muligt.

Unik opgave

- Opgaven har været unik, fordi DR både har ønsket at lave et historieprogram på et solidt og bredt kildegrundlag og samtidig forsøgt at genskabe scener fra datiden, som vi jo ikke præcist ved, hvordan har taget sig ud. Derfor har vi skullet finde en balance, forklarer Marie-Louise Skov Jensen, der er bachelor i historie fra Københavns Universitet.

Ligesom Bjørn Meyer Christensen, der er cand.mag. i historie, startede hun i DR som historiske researchere på programserien ’Historien om Danmark’. Bjørn Meyer Christensen forklarer, at han og Marie-Louise selvfølgelig ikke har været alene om at sikre, at historien og detaljerne er så korrekte som mulige.

Marie-Louise Skov Jensen og Bjørn Meyer Christensen er historiske konsulenter på 'Frederik IX'. (Foto: Foto: Magnus Eg Møller)

- Vi har trukket på et ekspertnetværk på museer, biblioteker og forskningsinstitutioner. Samtidig kunne vi ganske enkelt ikke have lavet serien uden fagfolk, ’nørder’ og eksperter på helt særlige felter, forklarer han.

Ugeblade bliver brugt

Skrivebordene hos Bjørn og Marie-Louise vrimler med historiebøger, men de er også fyldt med eksempelvis gamle udgaver af Billed-Bladet. Her kan de både finde historier om de kongelige, som måske ikke står i historiebøgerne, men de har også kunnet se, hvordan hverdagslivet blev levet, og hvordan hverdagsting så ud.

- Vi har både været med i fasen, hvor der skulle skrives manuskript, men også da scenerne skulle optages. Vi har for eksempel hjulpet med, hvordan moden var på et givent tidspunkt, eller hvordan ting typisk så ud på det tidspunkt, hvor serien foregår, forklarer Bjørn Meyer Christensen.

Historiske fakta er én ting, men når DR så har valgt at dramatisere udsnit af historien, kræver det også, at hovedpersonerne har følelser.

- Hvordan reagerede folk for eksempel på kærestesorger i 1920’erne, eller hvordan var reaktionen blandt danskerne i 1930’erne, da de i ugerevyen i biograferne fik at vide, at Hitler havde vundet valget i Tyskland? Det er blandt andet sådan noget, vi har prøvet at give vores bud på – eksempelvis ved at trække på eksperterne, forklarer Marie-Louise Skov Jensen, der tilføjer:

- Når vi fortæller om så ny en historie, hvor der rent faktisk er rigtig mange mennesker, der kan huske, hvordan det foregik, betyder det jo også noget helt særligt for mange seere at ramme historien så tæt på som muligt, siger hun.

De to historiske konsulenter har blandt andet gjort den erfaring, at vi i dag har en helt anden adgang til at høre om de kongeliges liv, end man havde for 70-80 år siden. Og tilmed har redaktionen også skullet passe gevaldigt på på billedsiden.

For da Kongehuset i 1922 meldte ud, at den senere Frederik IX var blevet forlovet med Olga i 1922, kom man ved en fejl til at sende et forkert foto af Olga med ud med pressemeddelelsen. Derfor florerer der i dag to bud på, hvordan Olga så ud. Forlovelsen blev ophævet kort tid efter, og som bekendt blev Frederik senere gift med Dronning Ingrid, som hendes titel da blev.

Har søgt arkivadgang undervejs

Mediefolk søger tit aktindsigt, når de vil afsløre noget kritisk. Men Marie-Louise Skov Jensen og Bjørn Meyer Christensen har også benyttet sig af såkaldt arkivadgang under tilblivelsen af ’Frederik IX’.

- Vi har søgt arkivadgang i statsrådsprotokollerne – altså dér, hvor kongen har mødtes med politikerne. De er såkaldt ’statshemmelige’, men man kan få lov til at læse referaterne eller søge om adgang til dem, hvis man har en god begrundelse. Skal man så også bruge dem og formidle dem, skal man også have tilladelse til det, forklarer Marie-Louise Skov Jensen.

De to historiske konsulenter har ligeledes søgt arkivadgang i tidligere statsminister Hans Hedtofts arkiver og arkiverne hos A.H. Vedel, der var chef for Søværnskommandoen under Anden Verdenskrig.

- Vi har prøvet at finde noget, man ikke vidste - samtidig med at vi har sikret, at fakta er korrekte, forklarer Bjørn Meyer Christensen.

I flere tilfælde har Marie-Louise Skov Jensen og Bjørn Meyer Christensen ikke kunnet lave deres research og finde rekvisitter, uden at have talt med nogle af dem, der rent faktisk var med til de historiske begivenheder.

Kamerafolk og bilsamler i spil

Til fjerde afsnit, hvor Frederik IX holder sin sidste nytårstale kun 14 dage, før han dør, og lige inden han bliver syg umiddelbart efter talen, har Marie-Louise og Bjørn talt med to DR-ansatte, der var med til transmissionen, og som også kunne vise, hvilke kameraer DR brugte på det tidspunkt.

I et andet tilfælde kom Bjørn Meyer Christensens barndomsminder i spil.

- Jeg er opvokset på Fyn, og jeg kan huske, at jeg engang i min barndom besøgte en bilsamling, hvor en privat samler havde købt nogle kongelige biler. Det fik jeg pludselig brug for igen, da vi skulle lave serien, og i ’Frederik IX’ er det lykkedes os at finde den igen hos samleren – blandt andet fordi vi fandt en video med en bestemt bil på YouTube. Den havde en nummerplade med tallet 461, som var Frederik IX’s nummer som kadet, forklarer Bjørn Meyer Christensen.

Den ægte guldfyldepen er i spil

I det første afsnit af serien – og i videoen til denne historie, kan du blandt andet se en historie om en guldfyldepen, som Kong Christian X, benyttede, da han i 1915 underskrev Grundloven. Den var blandt andet med til at give kvinder og tjenestefolk stemmeret, ligesom loven indskrænkede noget af kongens magt i forhold til at udpege medlemmer af Landstinget.

- Statsminister Zahle vidste godt, at kongen ikke var særlig glad for at underskrive den. Zahle forærede ham en forgyldt pen i dagens anledning med ordene om, at kongen jo så kunne bruge den ved tilsvarende lykkelige begivenheder. Det var lidt af en provokation, fordi han udmærket vidste, at kongen ikke var begejstret for den nye grundlov, forklarer Bjørn Meyer Christensen.

I det første afsnit af serien ’Frederik IX’ stødte seerne blandt andet på en guldfyldepen, som Kong Christian X, benyttede, da han i 1915 underskrev Grundloven. Det var den ægte, der blev brugt i serien, som nu kan ses på DRTV. Få historien i videoen her.

Kongen sagde tak, og mente at den skulle på museum bagefter, og her ligger den i dag i det, der hedder Kongernes Samling. Her kunne DR så også låne den til optagelserne, hvor den ankom og var omgivet af sikkerhedsfolk under optagelserne.

Både Marie-Louise Skov Jensen og Bjørn Meyer Christensen føler sig privilegerede over at have arbejdet som historiske konsulenter på ’Frederik IX’ og være med til at gøre historien levende.

- Det har været spændende at få lov til at visualisere ting, der ellers er ret svære at illustrere, siger Bjørn Meyer Christensen, mens Marie-Louise Skov Jensen synes, opgaven har været vigtig – og motiverende.

- Vi kender alle til kedelige historietimer fra folkeskolen. Her har opgaven snarere været at lave en symbiose mellem de tunge historieoplysninger og at give folk en god oplevelse. Vi har skullet være med til at gøre ’Frederik IX’ relevant for alle, og når man ser afsnittene er de blevet utroligt flotte. Det har været rigtig spændende at være med til, siger hun.