Mylius startede på børnehonorar – nu har han sendt radio i 55 år

Den 29. januar er det 55 år siden, at Jørgen de Mylius sendte sin første radioudsendelse. Han laver fortsat otte timers radio om ugen, og tanken om at stoppe har han aldrig haft.

  • Jørgen de Mylius laver otte timers radio hver uge i 2018. Mandag den 29. januar er det 55 år siden, han sendte sin første radioudsendelse. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
  • Jørgen de Mylius' første interview med Cliff Richard i 1964 i Falkonercentret. Foto: Knud Ørsted.
  • En ung Jørgen de Mylius møder Mick Jagger i 1965. Privatfoto.
  • P3's redaktion, som den så ud i 1966. Øverst: Åse Holm, Benny G. Jensen, Jens Dreyer, Olaf Becker, Anders Dahlerup, Jørgen de Mylius, Hans Jørgen Skov. Nederst fra venstre: Eva Rèe, Pedro Biker, Erik Pouplier, Niels Rothenborg og Hemming Hartmann-Petersen. Foto: DR Arkiv. (Foto: Dr arkiv)
  • Radiosuccesen '20 spørgsmål til professoren' skulle være en tv-programserie i 1967, og det var første gang, den senere tv-vært Jørgen de Mylius var på skærme. Mod det kendte radiohold kom det nye unge hold: Fra venstre : Lotte Dessau (nu Freddie), Jørgen de Mylius, Suzanne Brøgger og Leif Kjeldsen. Der blev kun lavet denne ene udsendelse, fordi den legendariske vært Mogens Lind blev syg og døde. Foto: DR Arkiv. (Foto: Dr arkiv)
  • Jørgen de Mylius har selvfølgelig også mødt ABBA - her i 1974 efter sejren i Eurovision med 'Waterloo'. Privatfoto.
  • Den originale Top 20-liste fra Jørgen de Mylius' første udsendelse den 29. januar 1963. (Foto: Dr)
1 / 7

Jørgen de Mylius passer ikke rigtig ind i DRs regler for jubilæer. De siger, at DR står for fejringen, hvis man har 25, 40 eller 50 års jubilæum - men hvad så, hvis man bliver lidt længere?

Situationen er højaktuel for Jørgen de Mylius. Mandag den 29. januar er det 55 år siden, at han sendte sit første radioprogram ’Mellem lektierne’, og titlen var på ingen måde grebet ud af luften. Som 16-årig i 2. g. lavede han selv udsendelsen mellem skolearbejdet, så han kunne få sin matematiske studentereksamen.

Lektier har Jørgen de Mylius ikke lavet de sidste mange år – allerhøjst med sine børn. Men til gengæld har han så sendt radio hver dag, og her på 55. år producerer han otte timer hver uge – til ’Hithouse’ hver dag på P5 og søndagens ’Eldorado’ samme sted. Jubilæumsdagen markerer Jørgen de Mylius ved at gå ud at spise med konen og et par nære venner, og lytterne kommer til at mærke det i ’Hithouse’, hvor de den 29. januar kan høre uddrag fra Jørgen de Mylius’ første udsendelse.

At det overhovedet kan lade sig gøre, kan DR takke Jørgen de Mylius’ mor for. Mange af hans tidligere udsendelse er slet ikke gemt, ”for hvem ville da senere sidde og høre den slags popmusik-programmer igen?” som man tænkte dengang. Men Mylius’ mor optog de første udsendelser med sønnike, og henved 50 af optagelserne indgår i dag i DRs arkiv.

Endevæggen i radiostudiet med udsigt over Emil Holms Kanal, hvor Jørgen de Mylius laver sine radioprogrammer i dag, er præget af navne, han har mødt gennem de mange år ved mikrofonen og på skærmen: Tommy Steele, Tina Turner, Cliff Richard, Rasmus Seebach, Benny Andersson fra ABBA og radiokollegaen Kim Schumacher, der døde for over 25 år siden.

Skrev et surt brev

I dag kan ingen forestille sig, at Mylius skulle have lavet andet – heller ikke ham selv. Men da han få uger efter, at P3 startede den 1. januar 1963 sad hjemme på sit værelse og forfattede et rasende brev til DR og P3, havde han aldrig nogen siden forestillet sig, at brevet skulle få så vidtrækkende konsekvenser for, ja, hele hans liv.

”Jeg bad om, at de ikke lavede så mange fejl. De udtalte navnene forkert og havde slet ikke styr på, hvad der var A- og B-siderne på pladerne. Samtidig var jeg nok også lidt skuffet. For nu havde DR endelig fået en musikkanal til den nye musik, og så var det i høj grad jazzmusikere, der var blevet ansat på den og spillede, hvad de kunne lide,” beretter Jørgen de Mylius.

Han havde slet ikke den bagtanke med brevet, at han selv ville ansættes på kanalen.

”Jeg var jo kun 16 år, og når du så på de andre på kanalen, lignede jeg dem jo slet ikke. Jeg tror godt, P3-medarbejderne vidste, at de manglede noget fundamental viden om rock,” siger Jørgen de Mylius, der fik sine kundskaber fra rockbladene, som han brugte lommepengene på, og som der blev tid til at læse ”mellem lektierne”.

I første omgang blev Jørgen de Mylius inviteret ind i Radiohuset på Frederiksberg for at uddybe sit vredladne brev.

”Det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg tænkte, at jeg da så, om ikke andet, fik set Radiohuset indefra. Jeg ville heller ikke være ham den totalt sure, så jeg foreslog, at DR lavede en Top 20-liste. Så kunne de da i det mindste ikke spille de forkerte numre,” beretter Jørgen de Mylius, der fik lov til at lufte sin harme i et program med værten Hemming Hartmann-Petersen den 22. januar 1963.

Midt under udsendelsen kommer P3’s daglige leder Kaj Bruun ind. Han kiggede på Jørgen de Mylius og spurgte, om han ikke kunne lave den til ugen efter. Da Mylius var 16 år, blev han lovet DRs børnehonorar på 25 kroner for arbejdet som ”musikkonsulent”, som var hans første titel i DR. Og han havde en halv time til at præsentere den den 29. januar 1963.

Lytterstorm den første dag

”Havde jeg så skullet betale 25 kroner for det selv, ville jeg have gjort det. Dengang gik man også i skole om lørdagen, så jeg tog ind efter skoletid klokken 11.45 lørdag og ringede til pladeforhandlere og hørte, hvad de havde solgt mest af i ugens løb. Jeg kunne lige nå en masse, før de lukkede klokken 14,” forklarer Jørgen de Mylius.

Næste udfordring var, at DRs diskotek ikke havde mange af pladerne, og at der kun var en halv time til at præsentere Top 20. En anden var, at Jørgen de Mylius lagde benhårdt ud med at få telefonstorm efter allerførste program, hvor Hemming Hartmann-Petersen hjalp den dengang så uerfarne radiomand med at få afviklet programmet.

”Telefonstormen kom af to grunde. Blandt andet fordi Hemming lagde ud med at spørge mig, hvad der var blevet nummer et, og sådan skal en hitliste selvfølgelig ikke præsenteres. Den skal præsenteres omvendt, men det fik han så lært på den hårde måde,” smiler Jørgen de Mylius, der fortsætter:

”Men den kom også, fordi Hemming og jeg ikke havde set i øjnene, at man ikke kan præsentere en Top 20- liste på en halv time… Så jeg nøjedes med at nævne dem, jeg ikke spillede. Folk ringede og sagde, at jeg nævnte så mange dejlige sange, som de meget gerne ville høre.”

Det kom de til allerede ugen efter, hvor sendetiden var udvidet til en time, og samtidig blev Jørgen de Mylius’ honorar sat op til 50 kroner. Efterhånden kom flere nye programmer til. Han lavede også ’Efter Skoletid’, ’For de unge’, ’Tipparade’, og hvad programmerne ellers hed.

”De første år blev jeg hyret for kort tid ad gangen, og flere af P3’s chefer havde svært ved at kapere den unge musik, jeg spillede. Musikchefen mente endda, at rockmusikken var værre end porno, og han håbede, det var en dille som hønseringe eller yoyoer. Det var det jo så ikke,” smiler Jørgen de Mylius.

Selv om mange forbinder Mylius med musik – og kun musik, var der også nogle år i 1960’erne, hvor han interviewede ”politikere og hashvrag”, som han selv formulerer det. Hvor journalistikken ellers krævede mesterlære som skrivende journalist, fik han lov til at tage journalistuddannelsens mesterlære som radiomand. Ikke mindst fordi han samtidig skrev til en række ugeblade. Uddannelsen førte også til, at han blev fastansat i DR.

Hitlister rummer masser af historier

Hvis der er noget, Jørgen de Mylius har været forbundet med gennem nærmest alle 55 år, er det hitlister. I dag dykker han trofast ned i gamle af slagsen, når han sender ’Eldorado’ på P5, og han gjorde det også, da ’Eldorado’ var et tv-program i 1980’erne.

”Selv om hitlisterne har en lidt anden betydning nu, hvor de fortæller, hvad vi streamer, fortæller de stadig historie om vor tid. Og når jeg dykker ned i en gammel hitliste i mine programmer, er der også en masse at fortælle hver gang. For hvad skete der videre med kunstnerne, hvor er de nu, og blev det måske bare et ”one hit wonder” for dem,” siger Jørgen de Mylius.

Ikke vild med rap

Når man tænker på, hvad der førte ham ind i DR i sin tid, er det fristende at spørge Mylius, om han så i dag selv er den sure, som ikke kan lide ”nutidens musik”?

”Altså jeg kan da lige så godt indrømme, at jeg ikke er så vild med snakkende rapmusik, men ellers hører jeg stort set alt, og jeg spiller altså også nyudgivelser i mine udsendelser,” understreger Jørgen de Mylius, der også gerne hører, hvad hans egne børn sætter på.

”Selv om der er sket meget med musikken, tror jeg aldrig, der er sket så stort en musikrevolution, som da rocken kom til Danmark. Der var jo ligefrem folk, der tog rundt og holdt foredrag om, at rock ikke var musik, men støj. Så meget kan musik slet ikke forarge i dag, og i dag hører generationerne mere det samme, end de gjorde, dengang P3 startede,” siger Jørgen de Mylius.

Selv siger han, at han gennem alle årene har haft svært ved at tænke på sit DR-job som arbejde.

”Jeg har jo simpelt hen lavet det, jeg har lyst til. Og selv om der har været kritiske røster, har over 90 procent af det, jeg har lavet, været positivt. Seerne og lytterne har været trofaste, og det gør mig virkelig glad, når folk skriver ind eller siger, at jeg ”har været soundtracket til deres ungdom”, eller at de var glade for at høre den og den melodi. Det er jeg meget ydmyg overfor,” siger Jørgen de Mylius.

Hvor han i starten var omgivet af fem mennesker – for eksempel teknikere og speakere, når han skulle sende, har han de seneste snart mange år sendt fra et såkaldt ”selvkør”-studie, hvor han klarer det hele selv. Går det vildt for sig, har han kontakt med DRs diskotek, fordi han tit roder med musiknumre, der ikke nødvendigvis findes digitalt i DRs gemmer.

”Det er blevet lidt mere ensomt at lave radio, men fascinationen af musikken har jeg stadig – nøjagtig, som da jeg startede som 16-årig,” siger Jørgen de Mylius.

I næste måned kan han samtidig markere et andet, lille jubilæum, når DR atter holder Dansk Melodi Grand Prix i Aalborg. I år er det nemlig 40 år siden, at han var vært for showet, hvor Mabel vandt, og hvor sangkonkurrencen kom tilbage på skærmen efter 11 års fravær, fordi den daværende underholdningschef i DR ikke brød sig om Grand Prix-musik.

I alt nåede Mylius at være vært 11 gange og kommentere Det Europæiske Melodi Grand Prix 24 gange, så udover radioen har showet også fyldt meget i hans 55-årige samliv med DR.

Det har aldrig strejfet mig at stoppe

Selv om radioværten stadig er vild med sit job, er der dog et enkelt punkt, hvor det er lidt specielt at være DRs længstsiddende medarbejder.

”Det er snart mange år siden, jeg mødte nogle på gangene, som kunne huske DR så langt tilbage, som jeg kan. Alle fra P3’s start er væk, og langt de fleste er døde,” siger han og kigger på et foto fra de første år.

Jørgen de Mylius fylder 72 år i marts, så et naturligt spørgsmål til radioværten kunne da også være, om han fortsætter, eller har overvejet at blive pensionist på fuld tid?

”Det har aldrig strejfet mig. Jeg har energien og lysten til at fortsætte, og jeg er glad for, at DR er en liberal arbejdsplads, hvor man ikke bare automatisk bliver losset ud, fordi man er fyldt 67 eller 70. Det er stadig sjovt at lave radio, og jeg er langt fra den ældste i branchen. I England fortsatte Brian Matthew hos BBC, til han var 87 år, ligesom BBC lige har genansat Tony Blackburn, der er 74 år. Så jeg spiller gerne musik længe endnu,” griner Jørgen de Mylius, der sidste år sendte over 400 timers radio. Og i 2018 er der udsigt til lige så mange timer med Mylius ved mikrofonen.

Jørgen de Mylius kan høres i ’Hithouse’ på P5 hver eneste dag fra klokken 18.03-19.00 og hver søndag i ’Eldorado’ på P5 fra klokken 14.03-16.00. ’Eldorado’ genudsendes også tirsdag klokken 19.03-21.00

Facebook
Twitter