"Når alle syntes, et boyband var fantastisk, ville jeg hellere se Piet van Deurs"

Ugens aktuelle navn: Cecilie Nielsen er aktuel som vært og tilrettelægger på ‘Jagten på den danske arbejder‘ på DR K. Hun er fast deltager i ‘Historiequizzen’ og har altid vidst, hun ville læse historie.

Cecilie Nielsen, vært på DR K: "At være tv-vært er lidt ligesom at være vært for gæster hjemme i sin stue - det handler om at få gæsterne til at have det rart, og den del af værtskabet synes jeg er virkelig dejlig." (Foto: Julie Mørkeberg)

På DRs historieredaktion skulle der produceres programmer om den danske arbejder fra Pio til polske håndværkere, og man ville gerne have, at programserien havde en vært.

"Så gik vi i gang med at idéudvikle på, hvordan søren vi ville lave programmerne, så det forhåbentlig er en smule sjovt, lidt uforudsigeligt og også interessant at se på," fortæller Cecilie Nielsen.

Hun er vært og tilrettelægger på programserien, der kom til at hedde 'Jagten på den danske arbejder,' og som i øjeblikket bliver sendt på DR K onsdage klokken 22.00. Cecilie Nielsen er 28 år og har en bachelorgrad i historie. Hun begyndte på kandidaten, men blev ret træt af at læse, så i stedet for at skrive speciale, takkede hun ja til tilbuddet om at blive tv-vært og tilrettelægger.

For fem år siden begyndte hun i DR - først som praktikant og senere som studentermedhjælper. Hun var til casting som deltager i et historieprogram, men casteren mente, at der var potentiale til meget mere. Derfor tog hun til en værtscasting, og efter kort tid foreslog hendes redaktionschef, at hun skulle være vært på programserien 'Huse der former os', som hun også var tilrettelægger på.

Som en cirkushest, der mærker savsmulden igen

For Cecilie Nielsen var det ikke svært at falde ind i værtsrollen, for hun er vant til at være på. Hun har danset, fra hun var to år til hun var i midten af 20'erne.

"Jeg synes, det er rigtig, rigtig skægt at være på. Jeg får det lidt som en cirkushest, der mærker savsmulden igen. Men da jeg dansede turneringer og optrådte, skulle jeg jo ikke snakke, og det skal jeg som vært. Det skulle jeg lige vænne mig til, men nu generer det mig ikke. Jeg er blevet vant til at være på med ord," fortæller hun og forklarer, at noget af det bedste ved at være tv-vært er at tale med de medvirkende:

"Jeg kan rigtig godt lide at tale med mennesker, og jeg kan rigtig godt lide at få mennesker til at levere det bedste. Det er nok den del af værtsrollen, som jeg nyder mest. At være tv-vært er lidt ligesom at være vært for gæster hjemme i sin stue - det handler om at få gæsterne til at have det rart, og den del af værtskabet synes jeg er virkelig dejlig."

Hellere Piet van Deurs end et boyband

Det er de mange historiefortællinger, der fascinerer Cecilie Nielsen, som mener, at man kan forstå rigtig meget af sin egen samtid og nutid, hvis man forstår fortiden. Hun har aldrig været i tvivl om, at hun skulle læse historie.

"Der er noget helt fantastisk over gamle håndskrevne dokumenter, hvor man rigtigt kan mærke historien. Jeg er nærmest forelsket i historiefaget, og det vil jeg nok altid være," smiler hun, og fortæller, at hun som barn skilte sig ud fra sine jævnaldrende:

"Jeg har altid været frygtelig nørdet. Når alle de andre syntes, at et eller andet boyband var fantastisk, ville jeg egentlig bare helst se Piet van Deurs."

"De skulle lige se mig an"

Når Cecilie Nielsen laver tv-programmer som vært, skal de medvirkende faghistorikere lige finde ud af, hvad hun er for en, og hvad hun kan, for hun er ikke særlig gammel i forhold til andre værter. En anden udfordring er, at hun i 'Jagten på den danske arbejder' i høj grad interagerer med de medvirkende historikere samt med rekvisitter.

Jeg håber, seerne kan mærke, at jeg brænder for stoffet, og at jeg har en fortælleglæde, siger Cecilie Nielsen. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

"Som regel finder de ud af, at jeg egentlig har ret godt styr på mine ting, og at min rolle ikke nødvendigvis er at fortælle en masse, men at sørge for, at historien bliver stykket sammen og fortalt på den rigtige måde," forklarer Cecilie Nielsen.

Hun er meget bevidst om, at hun vil lave programmerne anderledes, end historieprogrammer ofte plejer at være: med en ekspert, der taler på en sort baggrund krydret med nogle arkivklip. Blandt andet i 'Jagten på den danske arbejder' forsøger hun at interagere med historien. Hvis der er blevet holdt en særlig historisk tale, holder Cecilie Nielsen selv en tale, og gennem programserien spiller en rød fane en stor rolle.

"Ved at interagere bliver der skabt nogle muligheder for at fortælle historier, som vi ellers ikke kunne fortælle. For når man fortæller om 1800-tallet, er man udfordret på billedmateriale. Og så har de medvirkende historikere lige skullet acceptere, at de på forskellige måder skulle interagere. Men de har også stolet på, at det selvfølgelig bliver godt og nok skal lykkes," siger Cecilie Nielsen og fortæller om sit bedste eksempel:

"Da jeg fortalte en af de medvirkende historikere, at jeg havde tænkt mig at drikke øl sammen med ham i nogle af optagelserne, var det min fornemmelse, at han lige skulle acceptere det. Det handlede om Stauning, så det var oplagt at drikke øl. Da han kunne se idéen med det, gik han bare 110 procent ind i det og fandt på andre idéer, som vi flittigt brugte i programmet," siger hun.

En af hans idéer, som blev brugt i programmet bestod i, at da de skulle filme 'Den Slesvigske Sten' i Dyrehaven i Klampenborg, skulle han og Cecilie Nielsen have røde bånd på jakkerne, for det havde de dengang.

I en anden programserie har Cecilie Nielsen tænkt på den samme måde i forhold til interaktion og skal efter eget udsagn sikkert prøve noget helt andet næste gang.

"Der er jo mange måder at fortælle historier på. Jeg håber, seerne kan mærke, at jeg brænder for stoffet, og at jeg har en fortælleglæde. Jeg kunne ikke forestille mig noget job i hele verden, jeg hellere ville have. Helt oprigtigt talt - jeg føler mig vanvittigt heldig, hver gang jeg går på arbejde og får lov til at formidle historie," fortæller hun.

Facebook
Twitter