Nu er DRs arkiv digitaliseret

Det store, såkaldte kulturarvsprojekt er nu overstået, og omkring 70 procent af alle radio- og tv-materialerne i DRs arkiver og 140.000 pressefotos er blevet digitaliseret.

  • Siden DR begyndte at sende TV i 1951, er der sket en løbende teknisk udvikling. (Foto: Dr arkiv)
  • - både når det gælder tv- og radiooptagelser. (Foto: Dr arkiv)
  • DRs fysiske arkiver rummer optagelser i mange forskellige formater. (Foto: Dr arkiv)
  • Projektet om digitalisering af DRs arkiver i forbindelse med det såkaldte Kulturarvsprojekt blev præsenteret af daværende generaldirektør Kenneth Plummer ved et pressemøde i begyndelsen af januar 2006. (Foto: Dr arkiv)
  • Der er bånd optaget fra arbejdet i tv-studierne. (Foto: Dr arkiv)
  • Filmruller produceret til diverse programmer. (Foto: Dr arkiv)
  • Engang måtte man have tid i et afspilningsrum, for at se, hvad båndene indeholdt. (Foto: Dr arkiv)
  • Nu kan man finde Otto Leisner eller andres programmer ved at søge i det digitaliserede arkiv. (Foto: Dr arkiv)
  • Hvor man også finder rigtig mange gamle pressefotos - her fra Omsen og Momsen med Tom McEvan og Jess Ingerslev. (Foto: Dr arkiv)
  • Eller for eksempel af flokken bag radioklassikeren Radio Rita - fra venstre Hans Bülow, Monica Krog Meyer, Hans Otto Bisgaard og Poul Erik Heilbuth. (Foto: Dr arkiv)
1 / 10

Med nytårsskiftet var det slut med DRs deltagelse i det store kulturarvsprojekt. De 75 millioner kroner, som blev bevilget i forbindelse med medieforliget for 2007-10, er brugt, og i DR kan man glæde sig over, at omkring 70 procent af alle radio- og tv-materialerne i DRs arkiver og cirka 140.000 pressefotos og andre historiske fotografier er blevet digitaliseret, fortæller souschef i DR Arkiv og Proces Mette Charis Buchman.

De 70 procent

Udvælgelsen af, hvad der er blevet digitaliseret, er sket ud fra flere principper. Dels en første grovsortering med udgangspunkt i hvordan man fik mest for pengene, og hvad der var mest relevant.

"Vi har valgt ud fra vores erfaring og faglige formodning om, hvad der er vigtigst. Fokus har været på en indholdsmæssig vurdering: Var det noget, som nogen ville finde interessant? Men også i forhold til de forskellige formaters overlevelsesevne og vores muligheder for at have den teknik og personale med den viden, der skal til for at arbejde med dem," siger Mette Charis Buchman. Hun tilføjer, at DR også har fundet optagelser, som man ikke vidste var der.

"Andre gange har vi opdaget, at der var flere eksemplarer af det samme. Så vi har justeret hen ad vejen," siger Mette Charis Buchman.

Rundt regnet består DRs fysiske radio og tv-arkiv af 900.000 timer. Og det er, hvad man kalder en "produktionssamling", hvor optagelserne har været taget frem, klippet, brugt og måske ikke lagt tilbage med den største omhu.

"Selv om man prøver at lave en strømlinet proces, så kræver meget af materialet særbehandling. Det er det, der koster. Jeg synes, at det er en fornuftig andel, vi har fået digitaliseret for pengene. Det kan vi også se ud fra, at efterspørgslen på yderligere digitalisering er dalet. Man kan finde meget brugbart – og det er meget lettere tilgængeligt nu end tidligere," siger Mette Charis Buchman.

Noget for sig

DRs arkiv indeholder en unik samling, især fordi der frem til 1988 kun var én tv-kanal her i landet.

"Vi har danskernes historie i levende billeder. Noget af det, vi har prioriteret, er de allerførste optagelser til tv, som ligger på film. Det, der er særligt interessant ved den samling, når man går i gang med at digitalisere, er, at de oplysninger der ligger på arkivkortene er meget kortfattede beskrivelser," forklarer Mette Charis Buchman.

"For eksempel kan der stå "Willy Brandt afrejser fra Kastrup’, for man har haft fokus på, hvad der skulle bruges i en nyhedsudsendelse. Men når man ser filmen nu om dage, viser det sig, at der er meget mere kulturhistorie i de billeder - bygninger, folks påklædning, bilerne - det fortæller alt sammen noget om tiden, som kan bruges i mange andre sammenhænge. Sådan en lille nyhedsrulle kan indeholde mange forskellige historier," siger hun.

Og der venter fortsat en større opgave med såkaldt metadatering af indholdet.

"Der er ikke flere penge, men det er også blevet nemmere at se tingene, så det er ikke helt så afgørende nu. Man kan hurtigt se optagelserne igennem og se, hvad man kan bruge – og der er i hvert fald mere at vælge imellem, end der nogensinde har været. Det er bare at kaste sig ud i det," siger hun.

Også DRs pressebilleder og historiske fotos er en unik kulturhistorisk samling, der på fineste vis fortæller historien om DR som institution.

En stor del af de digitaliserede fotografier ligger her, hvor alle kan gå på opdagelse i dem og tilmed bidrage med tags, det vil sige emneord.

Ud i landet

Selv er DR Arkiv i gang med at forberede en "danmarksturné" til sommer, hvor man vil rejse ud og deltage i festivaler og begivenheder i en række byer, så befolkningen kan se, hvad arkivet rummer.

"Vi har fået tilskud fra DRs outreach-pulje, så vi kan tage ud i samtalens tjeneste med et telt og vise arkivet frem. Både de mere generelle ting, men også hvad vi har af optagelser fra lige netop dét sted, som vi besøger," siger Mette Charis Buchman.

Facebook
Twitter