Nu har vi hørt Grand Prix-sange i 60 år

24. maj er det præcis 60 år siden, at det første europæiske Melodi Grand Prix blev holdt. Det første show blev holdt en torsdag i en teatersal i Schweiz. I denne uge holder svensk TV årets tre shows.

Gustav Winckler og Birthe Wilke var de første danske vindere med nummeret ’Skibe skal sejle i nat’, da DR holdt sit første Grand Prix i 1957. (Foto: DR Arkiv © Type 1)

Da hollandske Jetty Paerl den 24. maj 1956 i Teatro Kuursal i Lugano i Schweiz giver sig i kast med at besynge de hollandske fugle i nummeret ’De Vogels van Holland’, var hun næppe vidende om, hvad det var, hun var med til at sætte i gang. Det skulle vise sig at blive den første af en lang, lang række Grand Prix-sange. Faktisk er det blevet til omkring 1350 internationale bidrag siden – og endnu flere Grand Prix-sange i de lokale finaler.

Næsten 60 år senere kører den internationale dyst stadig, og tirsdag, torsdag og lørdag i denne uge lyder den karakteristiske Eurovision-fanfare så igen fra Stockholm, efter at svenske Måns Zelmerlöw vandt med sangen ’Heroes’. DR1 sender alle tre dage klokken 21.00.

Sårene skulle heles efter krigen

Melodi Grand Prix har altid været farverigt og glittet, men selve showet opstod faktisk i en tid, hvor sårene stadig skulle hele i Europa efter Anden Verdenskrig – og i en tid, hvor de færreste endnu havde deres eget fjernsyn i stuen.

EBU’s daværende generaldirektør Marcel Bezencon bliver tit kaldt opfinderen af Eurovision Song Contest. Hans idé – da den opstod i 1955, var at bringe Europa nærmere sammen 10 år efter krigen. Selve opfindelsen med at dyste på sange kom fra England, hvor den britiske skuespiller Michael Brennan i marts 1954 barslede med tanken om en Festival of British Popular Songs. Den skulle blandt andet indeholde regionale juryer og en pointtavle, og festivalen nåede da også lige at se dagens lys den 7. maj 1956 – eller godt to uger, før den første Eurovision Song Contest fandt sted. Det første år var syv lande med i Det Europæiske Melodi Grand Prix – nemlig Holland, Schweiz, Belgien, Vesttyskland, Frankrig, Luxembourg og Italien. Og for første og også eneste gang kunne værten i 1956, Lohengrin Filipello, præsentere to sange fra hvert land. Allerede året efter var Danmark også med, da Gustav Winckler og Birthe Wilke kunne berette, at ’Skibet skal sejlet i nat’.

Tre minutters-reglen

Det første show varede en time og 40 minutter, mens det i dag tager op imod tre en halv time, fra de første strofer har lydt, til de sidste 8, 10 og 12 point er uddelt, og en vinder kan kåres. De mange og efterhånden velkendte regler og traditioner i Eurovision Song er kommet med årene. Pointtavlen kom allerede i 1957, og har været der lige siden, og det samme år var italienske Nuzio Gallos sang ’Corda Della Mia Chitarra’ så lang, at EBU indførte en regel om, at Grand Prix-sange skal være højst tre minutter.

Det første store internationale Grand Prix-hit må man nok sige, at Domenico Modugno fik i 1958 – endda ved ”kun” at blive nummer tre. Sangen ’Nel Blu, Di Ponto Di Blu (Volare)’ er siden kommet i over 100 udgaver og blevet solgt i 22 millioner eksemplarer. Hvor Eurovision Song Contest i de første år bliver holdt midt i ugen, beslutter EBU sig i 1963 for, at Grand Prix-finalen skal sendes om lørdagen. Og sådan har det været lige siden det år, hvor Jørgen og Grethe Ingmann i BBC Television Centre i London sang Danmark til den første af indtil videre tre sejre. BBC gik også i spidsen, da de i 1968 insisterede på at sende showet i farver – på et tidspunkt, hvor de færreste endnu havde farvefjernsyn.

Fire vandt i 1969

Selv om der har været mange meninger om Eurovision Song Contest gennem år og dag, var der nu for alvor hidsig diskussion om konkurrencen, da der i 1969 i Spanien var fire lande, der fik det samme antal point. Da pointtavlen var gjort op, havde Frankrig, Holland, Spanien og Storbritannien alle 18 point, og da EBU ikke havde taget nogen beslutning om, hvad man gjorde i sådan en situation, blev alle fire udskreget som vindere.

Det løjerlige resultat skabte harme, og det fik flere lande til at melde sig ud. Faktisk hang Eurovision Song Contest i en tynd tråd efter 1969-skandalen, og det var kun, fordi EBU lovede, at der aldrig igen ville være flere vindere, at sangdysten overlevede.

Fra 1973 til 1976 – og siden 1999 – har hvert land selv måttet bestemme, hvilket sprog, de ville synge på, og det kom altså for eksempel ABBA til del, da de i 1974 sejrede med ’Waterloo’. I alt 30 vindersange har gennem år og dag været sunget på engelsk, og 26 forskellige lande har prøvet at vinde, viser EBU’s statistikker.

Det nuværende pointsystem med de 12, 10, otte, syv, seks point og så videre blev faktisk lanceret på svensk grund i 1975 oven på ABBA-sejren, og gennem årene har 19 lande måttet lide den tort at få nul point. Selv om Danmark og Malene Mortensen blev nummer sjok i 2002 i Estland, var det dog med syv point. Norge har 10 gange måttet sluge en bundplacering, indtil semifinaler og finaler blev lanceret i 2008, og man holdt op med at gøre det op på den måde. Semifinalerne blev blandt andet indført, fordi opbruddet på Balkan og i Sovjetunionen efterhånden havde betydet, at interessen for at være med i Det Europæiske Melodi Grand Prix var enorm. Det største antal lande hidtil var i 2011 i Düsseldorf, hvor 43 lande deltog. I år er der 42. Ingrid Deltenre, der er generaldirektør for EBU, som DR er medlem af, og som holder Eurovision Song Contest hvert år, siger, at EBU er stolt af Eurovision Song Contest.

”Det Europæiske Melodi Grand Prix har virkelig forenet europæerne, været med til at bygge broer og vist dem nogle af public service-værdierne. Sangkonkurrencen har givet europæerne noget at snakke om, og jeg ser frem til, at Eurovision Song Contest er en stor del af det europæiske kulturlandskab mange år endnu,” siger hun.

De seneste år har showet haft knap 200 millioner seere i Euopra, og derudover viser tv-stationer i Australien, New Zealand, Canada, Kina, Indien, USA, Egypten, Sydkorea, Hongkong og Jordan for eksempel også showet. I år sender USA og Kina faktisk for første gang direkte.

FAKTA: Det Europæiske Melodi Grand Prix i tal

  • 1 point har afgjort det hele i 1968 og 1988, hvor henholdsvis Spanien og Schweiz blev sejrherrer – i 1988 var det Celine Dion, der vandt

  • 3 sejre har Irlands Johnny Logan haft – og dermed er han den mest vindende i Eurovision Song Contest. I 1980 og 1987 vandt han som sanger og i 1992 som komponist

  • 4 lande vandt i 1969, da der ingen regler var for, hvad man gjorde ved pointlighed. Vinderne var Holland, Storbritannien, Frankrig og Spanien

  • 7 irske sejre er det blevet til – og dermed er Irland det land, der har vundet Eurovision Song Contest oftest. Årets arrangør, Sverige, har vundet seks gange.

  • 8 gange har Storbritannien været Grand Prix-vært – og dermed er BBC den tv-station, der har været det oftest

  • 21 gange har tyske Ralph Siegel haft en sang med i Det Internationale Melodi Grand Prix

  • 26 lande har vundet mindst en gang i Grand Prix

  • 30 vindersange er blevet fremført på engelsk

  • 40 byer i 25 forskellige lande har været vært for et internationalt Grand Prix

  • 43 lande var med i Düsseldorf i Tyskland i 2011, og det var det største antal nogen sinde. I år er der 42.

  • 51 lande har deltaget mindst én gang – flere af dem findes ikke længere

  • 63 har vundet Eurovision siden 1956, selv om der kun har været holdt 60 sangkonkurrencer. Det skyldes, at fire delte sejren i 1969

  • 22.000.000 eksemplarer er der blev solgt af den italienske sang ’Volare’ fra 1958 – selv om den kun blev nummer tre

  • 195.000.000 seere kiggede med, da der blev holdt Eurovision Song Contest i København i 2014 – det var det højeste antal i over et årti.

Facebook
Twitter