Ny chef for Radioavisen og P3 Nyheder

Thomas Gadsbølle kommer til Radioavisen og P3 Nyheder fra en stilling som redaktionschef på TV 2.

Thomas Gadsbølle bliver ny chef for Radioavisen og P3 Nyheder. (Foto: Foto: TV 2)

Thomas Gadsbølle, 32, bliver fra den 1. juli ny chef for Danmarks mest brugte nyhedsmedie, Radioavisen, samt P3 Nyheder. Han kommer fra en stilling som redaktionschef på TV 2 News og afløser Mads Vesterby Damm, som i marts blev ledende redaktionschef for Newsroom i

DR
Nyheder, Aktualitet og Distrikter.

I forbindelse med ansættelsen af Thomas Gadsbølle siger nyhedschef i

DR
Thomas Falbe:

- Radioavisen og P3 Nyheder er den mest konstante kontakt,

DR
Nyheder har med danskerne. Thomas Gadsbølle kommer med stor erfaring i at lede en nyhedsorganisation, der hele tiden skal udvikle og flytte sig i takt med befolkningen og begivenhederne omkring os. Det er de
kompetencer
, som vi har lagt vægt på i valget af ham som ny redaktionschef. Ifølge nyhedschefen bliver en af de helt centrale opgaver for Thomas Gadsbølle at sikre fastholdelse af Radioavisens og P3 Nyheders høje troværdighed og samtidig blive ved med at udvikle formaterne. Radioavisen er sammen med TV-Avisen de ubestridt mest troværdige nyhedsmedier i Danmark.

Thomas Falbe tilføjer:

- Der venter også en stor opgave med at udbygge integrationen med

DR
’s ni distrikter og
DR
Nyheders Indlandsredaktion i Aarhus, hvor især Radioavisen spiller en helt
afgørende
rolle, og hvor vi forventer at Thomas Gadsbølle kommer til at bidrage aktivt til at sikre, at
DR
Nyheder opleves både relevant og væsentlig for alle danskere.

Kæmpestort ansvar

Om sit skifte fra TV 2 News til Radioavisen og P3 Nyheder siger Thomas Gadsbølle:

- Jeg ser frem til sammen med de mange dygtige medarbejdere at skulle drive og udvikle to nyhedsformater, der betyder så meget for danskerne og har så stor gennemslagskraft. De historier, vi prioriterer i Radioavisen og P3 Nyheder, har

afgørende
betydning for, hvad danskerne taler om derhjemme og på arbejdspladserne. Derfor har vi et kæmpestort ansvar for, at troværdigheden og relevansen er i top.

Thomas Gadsbølle ser frem til at skulle være med til at udbygge integrationen med distrikterne og indlandsredaktionen i Aarhus. - Samarbejdet med distrikterne og indlandsredaktionen i Aarhus giver en unik mulighed for at være til stede der, hvor danskerne er, når store historier udspiller sig, men i lige så høj grad i hverdagen. Det er i det samarbejde, vi opdager de historier og udfordringer, der optager folk i forskellige dele af landet, men som vi også ofte deler på tværs af landet, siger Thomas Gadsbølle.

Thomas Gadsbølle kommer fra en rolle som redaktionschef på TV 2 News, hvor han har været med til at udvikle kanalen gennem fire år. Han har tidligere været redaktionschef i TV 2’s Nyhedscenter med ansvar på tværs af platformene, redaktør på TV 2 News og journalist på Ritzaus Bureau. Han er uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus i 2011.

Facebook
Twitter