Hvad tiltrak dig i første omgang ved historien om Carmen Curlers?

- Først og fremmest Arne Bybjerg-karakteren og hans umulige drøm om at skabe en verdenssucces, der lykkedes trods alle odds. Hele hans drøm lykkedes samtidig så helt utroligt hurtigt, så han ikke selv kunne følge med, og det hele endte ret kaotisk. Den historie spejler utroligt godt 1960'erne, hvor alt gik meget stærkt inklusiv hele etableringen af vores velfærdssystem. Hele den omskiftelighed, der rammer folk i den periode, er vildt spændende og tvinger folk til at forholde sig til, hvem de er og ikke mindst, hvem de gerne vil være. Folk får penge mellem hænderne, kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet og den traditionelle familie begynder at smuldre.

Hvordan adskiller anden sæson sig fra første?

- Første sæson er jo det lange seje træk, hvor mange kvinder forlod hjemmet og kødgryderne i starten af 60'erne. Anden sæson handler om opbrudstiden fra 1965 til 1966, hvor folk pludselig kommer til penge, og udlandet for alvor begynder at banke på danskernes dør. Amerika bliver pludselig en del af vores bevidsthed, og alt, der kommer derfra, er smart, nyt og spændende. Så anden sæson handler - meget groft trukket op - om sammenstødet mellem de cool amerikanere og de danske bonderøve, og hvad der skete, da danskerne fik penge mellem hænderne.

Serien har fra starten været tænkt som tre sæsoner. Hvad gør det for skriveprocessen?

- Det har givet mig et meget større råderum til at lade karaktererne udvikle sig, fordi jeg har vidst præcist, hvor jeg starter og slutter. Så i modsætning til, når man kun er godkendt til en enkelt sæson og derfor må skrive meget plot-nært, så giver det her en meget større mulighed for at lave langt mere nuancerede karakterportrætter. Karaktererne får lov at blive tredimensionelle på en anden måde og vise både deres gode og dårlige sider frem. Og så giver det muligheden for at lave et enkelt afsnit på en mindre karakter, som det var tilfældet med Nicolai Jørgensens karakter Frans i første sæson. Det var aldrig sket, hvis jeg ikke havde vidst, at jeg havde tre sæsoner.

Ser du en parallel mellem 1960'erne, og den tid vi lever i nu?

- Jeg ser på flere måder 1960'erne som starten på den udvikling, vi ser nu med MeToo. Hele den spirende bevidstgørelse hos kvinderne, retten til egen krop, egne penge og egne ambitioner. Opgør med kønsrollerne og en reel mulighed for at blive skilt, hvis ens mand var en idiot.

- Man kan så sige, at den gamle gramsemand havde fået lov at vokse sig stor igen, mens min generation lidt sov i timen i forhold til, hvad min mors generation kæmpede for. Men hvor vi hvilede lidt på laurbærrene, så er der heldigvis nogle, der nu igen er klar til kamp. Det samme med ungdomsoprøret. Det etablerede, der bliver skubbet væk. Det er selvfølgelig ikke alle unge, der er på barrikaderne, som det jo heller ikke var det i 1960'erne. Men det er helt klart tendenser i tiden, der handler om unge, der ikke vil være med længere i forhold til det etablerede system.

Hvilen rolle spiller dans i Carmen Curlers-universet?

- Jeg bruger det koreograferede element både til at illustrere en mere subjektiv virkelighed hos karaktererne og så som en måde at bryde fortællingen op på. Gøre den overraskende og anderledes. I første omgang i forhold til Axel og hans visionære væsen, men i anden sæson ser vi så også Birthe ’tage dansen til sig’, eftersom hun bliver en større del af 'Carmen Curlers'.

En anden ting, der fylder i 2. sæson, er arbejdsmiljø. Hvorfor har du valgt det fokus?

- Det kommer ud af min research, hvor det slog mig, blandt andet når jeg talte med folk fra den rigtige Carmen-fabrik, hvor lidt fokus, der var på det. Fra folk, der stod og indåndede giftige dampe til folk, der faldt ned og slog sig uden at have en fagforening eller andet i ryggen. Det var som om, at alting kunne klares med en bajer nede i kantinen, og lederne blev ansat på deres glatte ansigt eller som hos 'Carmen Curlers' – ud fra deres stjernetegn. Det, synes jeg, er sjovt i forhold til i dag, hvor folk jo nærmest er overkvalificeret til alting, og man skal kunne forvaltningsloven udenad for at blive piccolo.

Birthe er jo for alvor kommet på fabrik i 2. sæson, kan du sætte lidt ord på hendes udvikling?

- Ja, hun snubler jo lidt ind i den her virksomhed i 1. sæson. Men nu begynder hun så at se sine egne kompetencer - hvad hun i virkeligheden er værd, og at hun kan udnytte den indsigt. Hun indser, at magt kan få hende frem i livet. Hun får ambitioner, hvilket gør, at hendes familie får svært ved at relatere til hende. Hun er pludselig en af de fine i byen. Hun bevæger sig fra et familiefællesskab over til et arbejdsfællesskab. Den rejse efterlader Jørgen alene med sin gård og uden et reelt fællesskab og en kone, der tjener flere penge end ham.

- Så det er jo også lidt en sæson, der gennem Birthe ser på, hvad der sker, når din arbejdsplads reelt bliver din familie. Hvad sker der, når arbejde og fritid smelter sammen, og arbejdet bliver din egentlige identitet?