Ny Tværs-vært: Min Facebook-profil har lidt været en hotline nogle gange

Sara Bovin har fulgt sine kilder i livskriser og misbrug, og derhjemme chatter hun med unge om deres problemer. Som ny vært på ’Tværs’ vil hun gerne være en slags storesøster for lytterne.

Sara Bovin har altid beskæftiget sig med ungdomsstof og er glad for at være blevet vært på ’Tværs’. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

En dag blev en kildes tragiske situation for overvældende for Sara Bovin. På vej hjem fra arbejde måtte hun holde ind til siden, fordi hun fik kvalme. Hun skyndte sig hjem, og da hun kom ind i køkkenet, begyndte tårerne at vælte ud, og hun kastede op.

Få timer tidligere havde hun vist sin film frem til ham, den handlede om. En ung mand på 28 år, hvis sygdom var ved at slå ham ihjel og ville efterlade en lille søn tilbage uden sin far.

Igennem sit 32 år lange liv har Sara Bovin været inde på livet af mange unge mennesker med alvorlige problemer. Det har altid været vigtigt for hende at møde de unge, lytte til deres historie og hjælpe dem med at fortælle den til andre.

"Der er så meget på spil i ungdommen. Specielt når man er teenager og skal til at gå fra at være barn til voksen. Der er mange tanker, følelser og problematikker, som alle går igennem. Jeg har altid interesseret mig for ungdomsstof og beskæftiget mig med de unge, der har stået lidt udenfor samfundet eller haft det svært. Det er deres historie, der har drevet mig. At lytte til dem, som ikke rigtig bliver hørt,” siger Sara Bovin.

Hun sidder med en kop kaffe foran sig i et kontorfællesskab i København. Et par skridt fra hendes skrivebord går døren ind til det radiostudie, hvor DR optager ’Tværs’ til P3. Hun er den nye vært på programmet, der havde premiere mandag. Det er en tung arv at løfte efter socialrådgiveren Tine Bryld, der i 36 år tog telefonen, når unge mennesker ringede ind og delte deres problemer live i radioen.

Har erfaringerne med

”Det er en drøm at få lov til at lave ’Tværs’. Grunden til, at jeg overhovedet startede med at lave journalistik, var, fordi jeg læste en artikel om Tine Bryld og selv fulgte med i programmet. Jeg er ikke ligesom hende og kommer aldrig til at være den, hun var. Men jeg har mine egne erfaringer med, som jeg kan give videre, og som kan bidrage til, at ’Tværs’ kan udvikle sig,” siger Sara Bovin.

Selvom hun kun lige er begyndt i jobbet, har hun allerede haft forbindelse til de unge i mange år. Hun kender et bredt netværk, som hun chatter med i hverdagen.

"Min Facebook-profil har i virkeligheden lidt været en hotline nogle gange. Det har dels været unge, som jeg har mødt og fået en relation til, hvor jeg følger op på vores møder og spørger: ”Hvordan går det nu?” Dels har det også været folk med selvmordstanker. Mit arbejdsliv og privatliv clasher lidt lige der. Det er også derfor, jeg har to Facebook-profiler nu. En privat og en professionel. Det er godt at adskille det," siger Sara Bovin.

Hun føler sig klar til at give medvirkende og lyttere et trygt rum, hvor de kan fortælle deres historier. Det er, som om hendes vej har ført hende i netop ungdomsstoffets retning. Som teenager afprøvede hun selv grænser og var vild, og hun håber, hendes erfaringer kan hjælpe andre unge i dag.

Journalist inspireret af Tine Bryld

Sara Bovin voksede op i København. Hendes mor og stedfar gik på filmskole, og hendes far boede i Sverige. Forældrene havde travlt med at realisere deres drømme, og Sara Bovin fik som ung plads til at gå sine egne veje.

”Jeg skulle ud og mærke livet og prøve alt af på egen krop. Det var spændende. Og selvfølgelig slog jeg mig en gang imellem, men det har jeg lært af. Det hører med til at være teenager og ung. Du skal ud og fejle. Du skal ud og prøve en masse ting af. Det, tror jeg, er enormt vigtigt,” siger Sara Bovin.

Efter 10. klasse lavede hun radio på en medieproduktionsskole og havde samtidig sit første møde med journalistikken. Hun interviewede sit store idol, socialrådgiveren og radioværten Tine Bryld fra ’Tværs’. Sara Bovin lyttede trofast til programmet og havde læst hendes bog ’Ikke en engel’, hvor Tine Bryld fortæller historien om en 20-årig pige, der er incestramt af sin far.

”Jeg kan huske, at min lærer roste interviewet, men jeg husker faktisk ikke min samtale med Tine Bryld. Jeg har nok været nervøs, fordi det var hende,” fortæller Sara Bovin.

Bogen gjorde stort indtryk på Sara Bovin, fordi Tine Bryld var i kontakt med pigen over en lang periode, også mens pigen sagde fra overfor sin far. I det hele taget beundrede den unge Sara Bovin Tine Bryld for hendes evne til at lytte.

”Hun var ikke bare en studievært, der sad inde i programmet. Hun investerede sig selv, var ærlig og mente det oprigtigt. Det var ikke bare et hurtigt telefoninterview. Man kunne mærke, at hun virkelig var der for de unge," husker Sara Bovin.

Mor som 18-årig

Efter medieproduktionsskolen satte hun journalistikken på pause, fordi hun ville prøve at gå andre veje. Hun havde roller i børnefilm og tv-serier, blev som 18-årig mor og stod i køkkenet på Hotel d’Angleterre som kokkelev.

Interessen for journalistikken vendte tilbage, da Sara Bovin så et opslag for DRs Talentværksted, hvor unge talenter får hjælp til at prøve ideer af. Hun fik en plads og begyndte at lave en personlig dokumentarfilm, som handlede om hendes forhold til sin krop og sin familie. Hun blev efterfølgende ansat i DR, så hun kun færdiggøre filmen, der fik titlen ’Mine bryster – mig og min familie’.

"Det var i virkeligheden meget interessant at pege kameraet imod mig selv så tidligt i mit liv, for det har givet mig en fornemmelse af, hvad det vil sige at stå i spotlyset. Jeg tror, det er meget godt for journalister at mærke på egen krop, hvordan det egentlig er at fortælle sin historie og dele noget sårbart eller betydningsfuldt om sig selv," siger Sara Bovin.

Hun ville lave flere dokumentarfilm og startede derfor på uddannelsen for tv- og medietilrettelæggelse. I sin praktiktid vendte hun tilbage til DR og fik endnu en gang lov at lave sin egen film, som denne gang fik titlen ’Næsten Normal’. Den handlede om fire psykisk sårbare unge, der fortæller deres historie. Sara Bovin fandt ud af, at hun var god til at få sine medvirkende til at åbne op. Det er en evne, hun stadig tænker meget over i dag:

"Mennesker registrerer lynhurtigt hos hinanden, om der er en oprigtig interesse og lyst til at være til stede i samtalen. Det handler i virkeligheden også om at give noget af sig selv. I og med at jeg også har fortalt noget om mig selv og lavet en film om mig selv, så kommer jeg ikke som fin journalist fra DR Byen, der bare skal fortælle nogens historie. Jeg åbner mig også op i mødet. Det er en balancegang og en kunst, man skal lære som dokumentarist. Balancen i at fortælle nogens historie, samtidig med at man er der i nuet og passer på sine medvirkende og sig selv,” siger Sara Bovin.

Som færdiguddannet tv- og medietilrettelægger blev Sara Bovin igen ansat i DR. Hun lavede DR3-dokumentarserien ’Junkie – hvad er dit drug’, hvor tre unge mennesker er forsøgspersoner og får en stor dosis af deres egen dårlige vane.

P.O.V. førte til psykoterapi

En anden afdeling i DR fik øje på hendes talent og spurgte, om hun ville lave en dummy (prøveoptagelse) på et nyt program med titlen 'P.O.V.' (Point Of View). I serien følger kameraet en gruppe anonymiserede danskere, der lever lidt usædvanlige og måske endda tabubelagte hverdagsliv. Sara Bovins dummy handlede om en ung kvinde, der havde et misbrug af alkohol og hash. ’P.O.V.’ fik plads på DR3, og efterfølgende lavede Sara Bovin ni afsnit fordelt på tre sæsoner.

"'P.O.V.' har været en stor læringsproces. Jeg har hentet sindssygt meget erfaring i møderne med de unge mennesker, som jeg har været med til at lave film om. Jeg er kommet i tæt kontakt med dem, der føler sig alene og har det svært," siger Sara Bovin.

Hendes ’P.O.V.’-film handlede om, hvordan det er at leve som misbruger, selvskader, døende, blind, hjemløs, overspiser, escort, narkoman og næsten voksen. Alle gange var det afgørende, at hun skabte trygge rammer, som de medvirkende kunne åbne sig op i.

"Det handler om at finde personens motivation til at fortælle sin historie. Men det handler ligeså meget om at skabe tillid og et det rum, hvor personen har lyst til at dele det, der er på spil for dem. Det er den vigtigste nøgle til at fortælle et andet menneskes historie," siger Sara Bovin.

Arvelig hjertefejl

På et tidspunkt kom hun ind i et menneskes liv, hvor hun ikke følte sig ordentligt klædt på til det. Hun lavede en film om en ung mand på 28 år, som var ved at dø af en arvelig hjertefejl. Han kom fra en familie, hvor der ikke var ret mange omkring ham, så den rolle tog Sara Bovin på sig.

"Det var trist og uretfærdigt, at sådan en ung mand skulle dø og sige farvel til sin søn. Han var glad for filmen, og det var enormt vigtigt for mig. Man er ikke bare journalist. Man bliver også deres bedste ven og deres fortrolige i den periode, man er tæt på dem,” siger Sara Bovin.

Den unge mand havde været ude i DR Byen for at se resultatet og var glad for det. Det var den fortælling, som hans søn også skulle have med sig. Sara Bovin tog hjem fra arbejde samme dag, men pludselig ramte hele situationen hende hårdt, og hendes krop reagerede ved at hyperventilere. Hun følte ikke længere, at hun kunne passe på sig selv i jobbet og besluttede sig for at lære mere om psykoterapi.

"I 'P.O.V.' har jeg været midt i en livskrise, midt i et misbrug eller midt i hverdagen for en ung mand, som er ved at dø. At være tæt på noget, der er så eksistentielt eller smertefuldt, gør, at jeg også bruger mig selv meget. Jeg startede på en psykoterapeutuddannelse efter 'P.O.V.', fordi jeg havde brug for at lære at passe på mig selv, ligeså vel som jeg skulle passe på de medvirkende," siger Sara Bovin.

Som en del af studiet gik hun i terapi mange gange for at lære at åbne op både i grupper og til enesamtaler. Hun og de andre elever skulle arbejde med deres egen identitet, før de kunne blive terapeuter og møde klienter.

"Psykoterapistudiet har været rigtig godt for mig. Jeg er blevet klogere på, hvem jeg er, og bevidst om de mange sider af mig selv. Jeg er ikke færdiguddannet og kan ikke kalde mig terapeut, men jeg har helt klart lært en anden måde at lytte til folks historier på, end når jeg er journalist,” siger Sara Bovin.

Hun går i øjeblikket på tredje år af en fireårig psykoterapiuddannelse i København. Uddannelsen er privat og er typisk fordelt på weekendkurser, så det kommer til at gå op, at hun både skal passe studier og lave ’Tværs’ hver uge.

Det nye ’Tværs’

Da Tine Bryld kom til radioen i 1972, blev ’Tværs’ det sted, hvor unge kunne ringe ind og åbne op for deres spekulationer og problemer, mens hun lyttede og rådgav dem. Det mener Sara Bovin, at unge i dag også har brug for.

"Hvis forældrene knokler med at få det til at løbe rundt, sidder der nogle gange nogle unge og savner at have en voksen eller storesøster at snakke med. Det tror jeg også, er min rolle i ’Tværs’. Ikke at være en mor, men en slags storesøster, der lytter oprigtigt, har interesse for den unge og skaber et nærvær i samtalen,” siger Sara Bovin.

Tidens helt store udfordring for unge er, ifølge hende, at de har en forventning om at skulle være perfekte.

"Jeg tror ikke, at alle unge har det på samme måde, men jeg ser nogle tendenser. De er opvokset med sociale medier, hvor status er enormt vigtigt, og måler sig hele tiden med hinanden. Hele tiden skal de være den perfekte udgave af sig selv og vide, hvad de vil. Der er ikke meget plads til fejl. Jeg tror, at det skaber ensomhed, og at mange knækker på det. For man er ikke perfekt. Vi indeholder alt,” siger Sara Bovin.

I dag er ’Tværs’ ændret, så den unge ikke ringer ind live i radioen, men i stedet sidder i studiet og fortæller sin historie. Overfor sidder Sara Bovin og lytter. Det er hun efterhånden blevet god til. Hun håber, at beretningerne i ’Tværs’ kan gøre både medvirkende og lyttere klogere på sig selv.

”Jeg tror, at det er enormt vigtigt at fortælle sin historie. På et tidspunkt, når du har rykket dig fra det ene sted til det andet sted, kommer du ud med en ressource eller viden, som du er blevet stærkere af, og som andre også kan bruge. Man kan også lære af at høre en andens historie. Der er nogle rent menneskelige følelser og problematikker, som man kan spejle sig i, uanset hvor man er fra,” siger Sara Bovin.

Det er vigtigt for hende, at de unge ved, at ’Tværs’ er et sted, hvor man lytter til dem, og hvor de kan få hjælp. Alle emner er velkommen i programmet, og Sara Bovin giver den unge videre til en psykolog eller socialrådgiver, som kan give professionel vejledning.

Som teenager ringede hun aldrig selv ind til ’Tværs’, men så meget op til Tine Bryld. Ligesom hende, har Sara Bovin haft mange samtaler med udsatte unge. Og så har de også en anden ting til fælles:

"Den første dag på redaktionen mødte jeg Anna, som lavede ’Tværs’ for mange år siden. Hun havde engang brugt mig i interview, hvor jeg fortalte, at jeg havde kysset med en pige, da jeg var teenager. Tine Bryld havde hørt interviewet og sagt, at det var godt, og at jeg var god til at fortælle min historie. Siden interviewet har jeg lært mere om Tine Bryld i tv-programmer og artikler, blandt andet at hun som ung havde en pigekæreste. Da jeg hørte det, syntes jeg, at de var så interessant. Jeg er ikke lesbisk, men havde prøvet nogle ting af, da jeg var yngre, og det havde jeg så til fælles med Tine", siger Sara Bovin og griner.

Det nye 'Tværs' på P3 havde premiere den 6. marts. Programmet sendes mandage klokken 21.00-22.00.