Ordet er dit: Deltag i debatten på DR

DR inviterer danskerne til demokratiske diskussioner på tv, radio og dr.dk

Alle danskere kan være med til at bestemme, hvad der skal diskuteres i 'Ordet er dit'. Et af programmerne under den overskrift er Debatten med Clement Kjersgaard,

Fra torsdag og frem til i dag har DR på tværs af de forskellige platforme fokus på den gode debat under fællesoverskriften ’Ordet er dit', og aftenens særudgave af tv-programmet Debatten er det sidste under den overskrift.

Debatten på DR2 med Clement Kjersgaard som vært sendes i aften 22.00. Her spørges der: Hvilke værdier bør Danmark bygge på? Hvad skal vi ændre? Hvad skal vi beholde?

Gæsterne er professor Svend Brinkmann og forhenværende Venstre-minister Søren Pind, der møder en række borgere.

Louise Kjølsen var lørdag med i både Shitstorm på P1 og Tæt på-formatet på dr.dk. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

I går var der en særudgave af Shitstorm på P1, hvor der var fokus på hadbeskeder.

På dr.dk kunne man efterfølgende stille spørgsmål om hadbeskeder i formatet Tæt på. Du kan læse svar og spørgsmål her.

I Tæt på har vi blandt andet også haft besøg af den radikale leder, Morten Østergaard, og Morten Messerschmidt fra Folkeparti, der diskuterede klima.

Har du et et input eller en kommentar, kan du sende det ind herunder.

FacebookTwitter