Partikelfysiker skifter CERN ud med DR

Ugens aktuelle navn: ”Om man ser på statistik for partikler eller mennesker kan komme ud på et,” mener Ask Emil Løvschall-Jensen, der er gået fra at være partikelfysiker til medieforsker i DR.

Ask Emil Løvschall-Jensen er skiftet fra CERN til DR Medieforskning (Foto: Mette Marie Heinfelt)

Ask Emil Løvschall-Jensen er uddannet partikelfysiker og har de seneste år arbejdet på forskningscenteret CERN, der ligger i Geneve. Her laver man forsøg i et kolossalt, cirkelformet forskningsanlæg, der bliver brugt til at accelerere partikler, atomkerner og brintkerner til tæt på lysets hastighed for at støde dem sammen. På den måde kan forskerne genskabe universets begyndelse og finde ud af, hvordan vores verden er bygget op i allermindste skala.

Umiddelbart virker der uendeligt langt fra de komplicerede forsøg på CERN og den naturvidenskabelige tilgang til DR Medieforskning hvor man laver brugeranalyser, beregner seertal, kigger på medieudviklingen og undersøger folks reaktion på de udsendelser, DR producerer. I virkeligheden er der et helt naturligt overlap mellem partikelfysik og medieforskning, mener Ask Emil Løvschall-Jensen.

”Det er klart, jeg ikke er ekspert i kvalitative interviews, men når vi for eksempel skal behandle seertal eller tendenser, arbejder vi med store datamængder, og om det så handler om, hvor mange gange i sekundet nogle partikler rammer sammen, eller hvor mange timers tv, danskerne ser, arbejder vi med statistik,” forklarer han.

Fra CERN til DR

Det var på mange måder et tilfælde, at Ask Emil Løvschall-Jensen overhovedet så jobopslaget fra DR Medieforskning. Hans hustru er uddannet fra medievidenskab på KU, og det var hende, der faldt over det lidt alternative jobopslag, hvor man søgte en innovativ og nytænkende kollega.

”Da jeg læste stillingsopslaget, var jeg slet ikke i tvivl, det var som skræddersyet til mig,” fortæller Ask Emil Løvschall-Jensen.

Han havde det seneste år arbejdet som konsulent, og havde før det været på forskningscenteret CERN.

”Jeg havde lyst til at komme væk fra forskermiljøet af alle mulige grunde. Det er en meget specielt verden, selvom den er vildt spændende.”

En anden ting var, at der især var midlertidige stillinger, hvor man hopper fra det ene til det andet.

”Jeg havde virkelig lyst til at være en del af noget, hvor man sad det sted, man rent faktisk skabte værdi, en del af noget større, kan man måske godt tillade sig at sige.

Statistisk er statistik

Medieforskningen er kendt for, at de har rigtig mange forskellige faglige kompetencer. Det man søgte, da Ask Emil Løvschall-Jensen blev ansat, var at udvide kompetencerne inden for nogle mindre traditionelle områder. Det handler især om big data, altså forståelse af store datamængder, og hvordan man kan behandle dem ved for eksempel at bruge programmering eller algoritmer. Og det var netop det, Ask Emil Løvschall-Jensen kunne.

”Man laver virkelig mange forskellige eksperimenter i fysik, og man bliver kastet ud i at skulle behandle alle mulige typer af datasæt. Så den opgave, der går ud på, at få en masse indsamlede resultater i et datasæt og forstå det og behandle det rigtigt statistisk, det er noget af det, jeg er rigtig dygtig til.”

Han har især arbejdet med at bruge computeralgoritmer til at prøve at lave det, man kalder klassificering. Det handler om at gruppere partikler, fuldstændig ligesom man kan gruppere mennesker og lave forskellige definitioner. Det kan både være noget så simpelt som at gruppere folk i alder, for at finde ud af, om man kan finde en interessant sammenhæng i et datasæt, der måske kunne vise at tv-forbruget stiger med alderen.

”Det betyder egentlig ikke så meget, om man sidder med et datasæt for partikelfysik eller mennesker i seertal, eller om det er psykofysiologiske målinger af sved i håndfladerne. Det er en øvelse, jeg har lavet rigtig mange gange før,” siger han.

Svedige håndflader

I øjeblikket er Ask Emil Løvschall-Jensen i gang med et projekt, hvor han sammen med en kollega, undersøger folks underbevidste reaktion, når de bliver sat til at se eksempelvis et DR-drama.

Det er en psykofysiologisk undersøgelse, som foretages ved, at man måler sveden i folks håndflader, på den måde kan man finde ud af, hvordan folk reagerer på bestemte scener, og koble det sammen med det, man kan få af vide ved at interviewe dem. Det giver mulighed for, at man kan få en bedre forståelse af et nyt program.

”Det er vildt spændende at lave sådan en undersøgelse, for man kan jo ikke lave et spørgeskema, hvor folk skal svare på, hvordan deres underbevidste reaktion var. Der er en stor udfordring i at tolke det rigtigt, for man kan jo udlede tusind ting, og det er der, hvor jeg kan bidrage til det, man allerede kan i afdelingen.”