QUIZ: Vind Carl Nielsen-albummet ’Moderen’ – med blandt andre DR Vokalensemblet

Du kan være med i lodtrækningen om musikken, som Carl Nielsen skrev i anledning af genforeningen i 1920, og som netop er udkommet. Her synger DR Vokalensemblet, ligesom ’Tågen letter’ også er fra ’Moderen’.

  • DR Vokalensemblet synger på udgivelsen 'Moderen' af Carl Nielsen, som du har mulighed for at vinde her. (Foto: Per Morten Abrahamsen)
  • DR Vokalensemblet sang tidligere i å i forbindelse med at regeringen og Det Sønderjyske Præsidium præsenterede programmet for Danmarks officielle markering af genforeningsjubilæet i DR Koncerthuset. Meget har senere måttet udskydes på grund af coronasituationen. (Foto: Magnus Eg Møller)
1 / 2

- Fløjtenisten Rune Most spiller en overlegen ‘Tågen letter’, Odense Symfoniorkester spiller bare godt, DR Vokalensemblet synger brillant, og Filharmonisk Kor fra Odense sikrer folkelig bredde.

Sådan anmeldte dagbladet Politiken skuespil-musikken til ’Moderen’ af Carl Nielsen, som for nylig blev udgivet for første gang i sin helhed. Faktisk er det herfra Carl Nielsens berømte ’Tågen letter’ stammer, men eventyret i en prolog og syv billeder har aldrig været udgivet i sin helhed før.

Det er musikken altså blevet nu af pladeselskabet Dacapo, og fra DR’s side deltager DR Vokalensemblet ’på sang’. Det samme gør Filharmonisk Kor fra Odense, barytonen Palle Knudsen og tenoren Adam Riis. Odense Symfoniorkester leverer musikken, dirigeret af Andreas Delfs.

I en lille, hurtig quiz her på dr.dk/omdr har du mulighed for at vinde 3 x 1 cd med albummet. Og der er en god anledning til, at det er udkommet netop denne sommer. Carl Nielsen skrev nemlig ’Moderen’ til en gallaforestilling på Det Kongelige Teater i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, og blandt de kendte sange er blandt andre ’Som en rejselysten flåde’.

Var kommet i tidsnød

Premieren på forestillingen blev udskudt flere gange, da Carl Nielsen var kommet i tidsnød, og dele af musikken måtte instrumenteres af komponisten Emil Reesen. Men den 30. januar 1921 var der endelig premiere, og skuespillet blev da også opført nogle gange i København og Odense dét år. Siden blev det stort set glemt - lige bortset fra ’Tågen letter’, som i stedet nærmest er blevet Carl Nielsens kendingsmelodi.

For at være med i lodtrækningen om ’Moderen’-albummet, så du kan høre det i sin helhed, skal du svare rigtigt på de to spørgsmål nedenfor. Vi skal have dit svar senest mandag den 10. august klokken 10.00.

Albummet nåede lige nøjagtig at blive indspillet i januar og februar i år i Odense, inden landet blev coronalukket.

Du skal svare på følgende spørgsmål for at være med i lodtrækningen:

1. Hvilket år blev komponisten Carl Nielsen født?

  • a.1856

  • b. 1865

  • c.1888

2. Hvad hed Carl Nielsens selvbiografi, som også var titlen på filmen om ham i 1994?

  • a. Min fynske barndom

  • b. Jeg ved en lærkerede

  • c. Fyn var fin til mig

Send dit svar samt navn og adresse til quizomdr@dr.dk

Facebook
Twitter