QUIZ: Vind to tidligere DR-julekalendere på DVD

Her har du muligheden for at vinde to af de TV-julekalendere, som DR sendte sidste år: ’Snefald’ og ’Ramajetternes Jul’.

’Ramajettenes Jul’ var Ramasjangs julekalender sidste år. Nu har du mulighed for at vinde den (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

I Ramasjangs julekalender fra sidste år – ’Ramajetternes Jul’ – sker der noget frygteligt i første afsnit. Julemandens computer bliver stjålet i Ramasjangs lufthavn, og da den både indeholdt alle børns julegaveønsker og adresser, er han i vild panik.

Jagten på den satte ind, og undervejs skete der flere mystiske ting, som holdt handlingen gående til den 24. december.

DR Salg og firmaet Mis.Label har nu udgivet julekalenderen, som Lene Mailund og Kristian Gintberg har skrevet storylinen til, på DVD, og her har du muligheden for at vinde 2 x 1 DVD med den.

’Snefald’ handler om 9-årige Selma, der er forældreløs. Foto: NRK.

'Snefald’ er også udkommet

Sidste år hed DR1’s julekalender ’Snefald’ – det var en norsk julekalender med dansk tale – om den 9-årige forældreløse Selma. Hendes højeste ønske var at få en familie, og det skrev hun i et brev til julemanden. Brevet fandt vej til nisselandsbyen Snefald, og lidt efter havnede Selma der også selv.

DR Salg og Mis.Label har også udgivet den, og i quizzen her har du også mulighed for at vinde 2 x 1 dvd med ’Snefald’.

For at være med i konkurrencen skal du svare rigtigt på spørgsmålene nedenfor og sende ind senest fredag den 14. december klokken 10.00. Hver deltager kan kun sende ind én gang.

Spørgsmålene, du skal svare på, er:

  • Hvad hedder årets julekalender på DR1?
  1. Nissebanden på Grønland
  2. Theo og den magiske talisman
  3. Historier fra hele verden

  • Hvad hedder DR's julekalender i 2016, som handlede om de to tvillingepiger Anna og Sara, der var ved at forberede en juleforestilling på Det Gyldne Teater?
  1. Den anden verden
  2. Jullerup Færgeby
  3. Jul på slottet


Send dit svar samt navn og adresse til quizomdr@dr.dk