Redaktør: Det har DR taget hensyn til og overvejet etisk før programmer om forsvundne

Anna Seeberg er redaktør på programserien ’Forsvundet’, som DR1 og DRTV har premiere på den 19. april. Her svarer hun på nogle af de spørgsmål, seerne kan sidde med i den forbindelse.

Serien "Forsvundet" tegner et portræt af foreningen ’Missing People’, der er drevet af at hjælpe pårørende, som står i deres livs sværeste situation. Foto: Mathias Klok. (Foto: Mathias Klok)

Hvert år forsvinder omkring 600 danskere. Da politiet må prioritere i ressourcerne, bliver foreningen ’Missing People’ et supplement for de pårørende.

Indenfor de seneste år har en voksende gruppe af frivillige organiseret sig i ’Missing People’ for at komme de efterladte til undsætning og sætte alle kræfter ind på at bringe den savnede hjem.

I reportageserien ’Forsvundet’, som DR1 og DRTV viser de kommende fire mandage – med start den 19. april klokken 21.25 på DR1 og fra morgenstunden på DRTV - kommer seerne helt tæt på sagerne om forsvundne danskere og på foreningen Missing People i dens arbejde med at finde de forsvundne.

Et af de spørgsmål, programserien rejser er, hvordan det lykkes en gruppe helt almindelige danskere at skabe en velfungerende forening og holde fast i missionen om at gøre en medmenneskelig forskel. Og hvad sker der rent faktisk, når nogen forsvinder?

Det får seerne svaret på i ’Forsvundet’. Programserien vil formentlig også rejse flere spørgsmål hos seerne, og derfor har vi bedt redaktør Anna Seeberg fra DR Livsstil & Fakta svare på nogle af de centrale, man kan sidde med i forbindelse med programserien.

Hvad er ideen bag programmerne?

Vi har ønsket at give et indblik i, hvad der sker, når et menneske forsvinder i Danmark, og hvordan det påvirker de pårørende. Vores indgang er at følge den frivillige forening ’Missing People’, der hjælper politi og pårørende med at lede efter forsvundne personer. Programmerne er altså et følgeportræt af de frivillige, der gør en stor forskel for mennesker, der står i en meget svær situation, med det mål at gøre seerne klogere på de problemstillinger og dilemmaer, det indeholder. Der er altså ikke tale om kritisk journalistik, men en følgereportage, hvor hver udsendelse tager udgangspunkt i en forsvindingssag, hvor vi med ’Missing People’ som indgang får indblik i, hvad der sker, når et menneske forsvinder.

Er programmerne en kritik af politiet? Hvorfor hører vi ikke direkte fra dem?

Programmerne er ikke en kritik af politiets arbejde, men et indblik i ’Missing People’s arbejde med at finde forsvundne personer og hjælpe de pårørende, derfor indgår politiet også kun begrænset, for eksempel når man kan se, at ’Missing People’ koordinerer og aftaler deres indsats. ’Missing People’ har en god kontakt med politiet, og begge instanser er sig bevidst, at ’Missing People’s indsats er et supplement til politiets arbejde.

Hvad tænker politiet om ’Missing People’?

Foreningen samarbejder med politiet i forsvindingssager og vinder større og større respekt i politiets kredse. Foreningen har en kontaktperson i Rigspolitiet og koordinerer løbende retningslinjer og arbejdsprocedurer med Rigspolitiet. Missing People gør intet uden tilladelse fra politiet. Politiet opfordrer ofte pårørende til selv at kontakte ’Missing People’, fordi politiet kan stå inde for foreningens procedurer. Undervejs i programmerne er det tydeligt, at der eksisterer et tæt samarbejde med politiet i de konkrete sager. Der er også eksempel på, at de pårørende ringer fra politistation til Missing People.

Hvorfor skal en public-service-station svælge i følelser på den her måde?

Vores ønske er at komme bag om avisoverskrifter, som for eksempel ’Hvor er Sofie?’ ’Hvem har set Erling?’. Forsvindingssagerne vækker bekymring og nysgerrighed hos mange, og vi vil gerne vise den virkelighed, der udspiller sig bag ved den type historier. Vi har set det som en vigtig opgave at fortælle lødigt om, hvordan det er at stå i en situation, hvor ens nærmeste er forsvundet. De pårørende, der medvirker, har set og godkendt udsendelserne, som alle lever op til samtlige DR’s etiske standarder.

Skal programmet ses som værende kritisk over for lovgivningen – man havde jo fundet Ehlers (den forsvundne, der er omdrejningspunkt for program 1, red.), hvis den havde været mindre restriktiv?

Programmerne er som sagt ikke ment som en kritik, men som et portræt af det arbejde der foregår i ’Missing People, når et menneske forsvinder. Missing People’ er en forening, der overholder alle regler og retningslinjer, så selvom nogle af programmerne viser frustration over, at de frivillige og de pårørende ikke må gøre, hvad de vil, for at finde den forsvundne, så er programmerne ikke ment som kritisk journalistik i forhold til lovgivningen.

Ville politiet kunne få adgang til den mark, Ehlers var på?

Vi har ikke undersøgt det konkrete tilfælde, men politiet har jo naturligvis udvidede beføjelser i forhold til en frivillig forening.

Demente kan jo være voldelige - er de frivillige ordentligt klædt på til det?

Foreningen har aldrig oplevet voldelige demente. Men når og hvis ’Missing People’ finder en dement, bliver der ringet 112, og så tager politi eller ambulancefolk over derfra. ’Missing People’ blander sig uden om den del.

Giver ’Missing People’ ikke bare folk et falsk håb, skulle man ikke lade politiet og de professionelle håndtere de her sager?

’Missing People’ er først og fremmest sat i verden for at støtte de pårørende. ’Missing People’ gør intet, før de pårørende selv henvender sig og ønsker hjælp. Alt hvad der derefter handler om efterlysninger og eftersøgninger er koordineret med politiet.

Giver DR ikke ’Missing People’ utrolig meget positiv opmærksomhed?

For at give indsigt i hvad der sker, når et menneske forsvinder i Danmark, har vi valgt at tage udgangspunkt i ’Missing People’s arbejde. Det giver dem naturligvis opmærksomhed på samme måde, som det ville gøre med en hvilken som helst forening, som vi vurderede, var en god indgang til at give indsigt i et tema eller en problemstilling. Så det er en redaktionel præmis for programmerne, herfra er det så op til seerne at danne sig en mening om det arbejde, foreningen udøver.

Missing Peoples frivillige patruljer gennemsøger nærområdet med hunde. De er trænet til at lede efter forsvundne personer - både levende og døde. (Foto: Mathias Klok)

Hvem er de frivillige? Hvordan finder de tiden?

Medlemmerne i ’Missing People’ er en broget flok af folk. Det viser programmerne forhåbentligt også. Hvert medlem bruger den tid, som de selv vælger at bruge på det. Det fremgår tydeligt i programmerne, hvad de enkeltes bevæggrunde er til at være aktiv i foreningen.

Overtræder de ikke ejendomsretten, når de går ind i folks haver, som de gør? Hvordan er lovgivningen?

’Missing People’ går ikke ind i folks haver uden tilladelse fra ejerne, da det er forbudt ifølge lovgivningen.

Ved alle i familierne til de forsvundne, at de bliver omtalt i programmerne?

Alle de nærmeste pårørende kender til vores tilstedeværelse ved eftersøgningerne og har set programmerne efterfølgende.

Må man filme med drone, som det fremgår i programmerne?

Ja, alle de optagelser, der bliver brugt i udsendelsen, overholder lovgivningen.

Får de frivillige ikke et følelsesmæssigt sus ud af nogle ulykkelige omstændigheder?

De medlemmer, vi portrætterer, gør det af forskellige grunde og bruger ofte deres egne erfaringer og baggrund i søgningerne. Deres individuelle følelsesmæssige gevinst ved arbejdet skulle gerne fremgå af programmerne.

Hvordan fungerer organisationen økonomisk?

Foreningen fungerer ligesom alle andre frivillige organisationer. Medlemmerne betaler et årligt kontingent. Det betaler for eksempel uddannelse af nye indsatsmedlemmer. Foreningen modtager herudover både donationer og sponsorater, for eksempel virksomheder, der sponsorerer et fast beløb hvert år.

Hvad med deres shop, hvad går de penge til?

Det er rigtigt, at man kan købe en streamer til bilen og en nummerpladeholder med foreningens logo og på den måde støtte foreningen. Den ordning er med til at betale for nye veste til de frivillige søgere.

Hvornår er programmerne optaget – er det under eller før corona?

To af programmerne er optaget før corona. To er optaget mellem den første og anden nedlukning med de forholdsregler, som DR og foreningen selv arbejder med.

Der refereres til en svensk afdeling af ’Missing People’. Arbejder den sammen med den danske?

Der findes andre foreninger af samme navn i andre lande. Det er selvstændige foreninger. Der er ingen koordinerende organisation på tværs af de nationale foreninger. Der er også stor forskel på foreningen i Danmark og for eksempel svensk ’Missing People’. I Sverige er det en meget stor forening, som modtager statsstøtte. De enkelte foreninger samarbejder ikke, medmindre for eksempel svenskerne beder om specifik hjælp til eksempelvis at finde en svensker, de formoder er væk i Danmark.

Når folk ringer ind til ’Missing People’ – går politiet så ikke potentielt glip af de opkald? Kan det ikke ødelægge deres arbejde, selv hvis folk efterfølgende giver oplysningen til politiet?

’Missing People’ ødelægger ikke politiets arbejde, fordi foreningen intet gør, før der er tilladelse fra politiet til eftersøgning og efterlysning. Ringer folk til ’Missing People’ med et relevant tip, sendes de videre til politiet. ’Missing People’ følger op på, om relevant viden efterfølgende er tilgået politiet.

Er det ansvarligt, at en 18-årig kvinde skal kunne rumme de ofte meget påvirkede pårørende?

’Missing People’ er et tilbud til de pårørende, og det er jo de pårørende, der selv henvender sig for at få hjælp. En eftersøgning sker altid i samarbejde med de pårørende. Der er altid et team på tre eller flere medlemmer, som koordinerer en eftersøgning. Så de pårørende har flere muligheder for kontakt til foreningen. Der er plads til alle i ’Missing People’, og filosofien er, at alle kan bidrage med et eller andet.

Hvad er det for noget krisehjælp, der refereres til i programmet?

Foreningen samarbejder med Offerrådgivningen i Danmark. Det er samme hjælp, som politiet bruger, og Offerrådgivningen følger politikredsene. En frivillig, der er med til at finde en afdød, kan få en samtale eller et møde med Offerrådgivningen, som også er uddannet til at vurdere, om der er behov for yderligere professionel krisehjælp. Alle, der er med til at finde en afdød, registreres i øvrigt på psykiatrisk skadestue.

Hvad er tankerne bag ikke at vise Sofies navn - det løste jo sagen?

Vi siger eller viser ikke Sofies efternavn (i program 3, hvor det handler om hendes forsvinden, red.), ligesom hendes billede er sløret. Det er efter aftale med hendes forældre. Selvom forældrene i første omgang selv valgte at gå ud med både efternavn og billede, så vælger DR ikke at gøre det af hensyn til Sofie. I forbindelse med programmerne har vi arbejdet med dobbelt samtykke fra de nærmeste pårørende, fordi de står i en særlig sårbar situation, når vi optager. Dobbelt samtykke vil sige, at de pårørende skal give deres samtykke til, at vi filmer under eftersøgningerne. Når sagen så er slut, beder vi dem give deres samtykke igen og underskrive en medvirkende-kontrakt, hvor både deres og DR’s rettigheder til materialet er beskrevet.

Kan man få fjernet uønskede artikler fra nettet, som det fremgår af serien?

I det klip, hvor det fremgår i serien, er der tale om en appel i forhold til at få en artikel fjernet, ikke en juridisk henstilling.

’Missing People’ har en opklaringsprocent på 0 i de fire sager, vi ser her. Ville det være fair at sige, at man giver folk forhåbninger, men ikke har meget at have det i?

Den hjælp, som ’Missing People’ giver til de pårørende, handler om andet og mere end at finde de pårørende. Det handler lige så om, meget om at de pårørende føler, der faktisk er nogen, der gør noget, har et overblik og overtager styringen i en uoverskuelig situation.

’Missing People’ har jo tidligere (se linket) vist dårlig dømmekraft i forhold til at løse sager og tage sig af pårørende. Hvorfor konfronterer I dem ikke med den kritik?

Det er fem år siden den tidligere forening ’Missing People Denmark’ blev opløst, og den gamle forening fungerede på helt andre præmisser end den nuværende. Vi overvejede at have det med i serien, men har vurderet, at det ville mudre portrættet af foreningen i sin nuværende form, som gør meget ud af at overholde regler og retningslinjer.

Hvor mange folk har ’Missing People’ fundet (ud af hvor mange forsøg)?

Foreningen har mellem 45 og 55 sager om året. Det er steget lidt gennem årene. Siden 2016 har de fysisk fundet omkring 10 savnede personer. Der er også eksempler på, at savnede selv har ringet til ’Missing People’ og fortalt, hvor de er. Selvom foreningen måske ikke direkte finder en savnet person, så kan den stadig have ydet en vigtig hjælp og støtte for de pårørende.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk