Rørbye Rønn: Det handler om at hæve barren for dansk indhold

DR er ikke længere alene - så langt fra endda. Og DR er bestemt heller ikke blevet større – hverken isoleret set eller i forhold til de private udbydere, skriver DRs generaldirektør på altinget.dk.

DR leverer et alsidigt og sammenhængende kvalitetstilbud til hele befolkningen, mener DRs generaldirektør, der blandt andet fremhæver ”Anders Aggers vedkommende og sanselige portrætprogrammer”, som et af flere eksempler på det. (Foto: Søren Hartmann © Type 1)

DR har altid været til debat. Heldigvis. Det er for mig at se først og fremmest et udtryk for, at den befolkning, som finansierer DR, og de politikere, som udstikker rammerne, forholder sig aktivt og engageret til det tilbud, som DR er sat i verden for at levere.

Tidligere, dengang DR hed ’Danmarks Radio’ og sendte fra TV-Byen i Gyngemosen, fik vores nationale public service-institution ofte kritik for at være for kedelig, for gammeldags, for belærende og i det hele taget ude af trit med den almindelige befolkning. Den gamle statsradiofoni havde - hvis vi nu skal være helt ærlige – en ikke altid lige tidssvarende stil i formidlingen af indholdet. Og det var bestemt sundt, at DR siden fik konkurrence fra andre.

I dag har kritikken skiftet ham, og DR bliver ofte kritiseret for det stik modsatte. DRs tilbud er ”for populært”, ”for digitalt” og DR ”fylder for meget”. Det på trods af, at DR ikke er blevet større: Vi har færre medarbejdere end tidligere, vi har færre radiokanaler, færre ensembler, vi har det samme antal tv-kanaler som i mange år og en tilsvarende stabil markedsandel.

Samtidig er skoven af kommercielle medietilbud kun blevet tættere med tiden. Hvor der før kun var DR, findes der i dag en lang hale af kommercielle kanaler: MTG sender 19 tv-kanaler ud på det danske marked, Discovery Networks 13 kanaler og TV 2-familien har seks kanaler i sin portefølje. Dertil kommer de internationale kanaler i kabelpakkerne. For ikke at tale om de nye streamingtjenester som Netflix og HBO.

Omskrivning af virkeligheden

DR er ikke længere alene. Så langt fra endda. Og DR er bestemt heller ikke blevet større – hverken isoleret set eller i forhold til de private udbydere. Og derfor rummer anklagerne om dominans og skævvridning en ikke uvæsentlig omskrivning af virkeligheden.

Sandheden er snarere den, at DR trods øget konkurrence, trods stærke kommercielle spillere i markedet, faktisk har fastholdt sin relevans hos den danske befolkning. 96 procent kigger, klikker og lytter med på DR i løbet af en almindelig uge. Det er et højt tal, og succesen skyldes først og fremmest, at DR leverer et alsidigt og sammenhængende kvalitetstilbud til hele befolkningen. Et tilbud, hvor der både er plads til programmer som kan underholde, bevæge og begejstre, og programmer, som skaber debat og gør os klogere. Her tænker jeg for eksempel på nyhedsformater som ’Deadline’, ’Horisont’ og ’Orientering’, på aktuelle debatprogrammer med den hurtigt-talende Clement Kjersgaard, på Puk Damsgårds velfortalte reportager fra Mellemøsten og på Anders Aggers vedkommende og sanselige portrætprogrammer.

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

Der er bestemt også programmer af høj kvalitet på de kommercielle radio- og tv-kanaler. Naturligvis er der det. Men det er også indlysende, at der er væsentlige forskelle i både fokus og prioriteringer. Og et ambitiøst public service-tilbud handler jo lige præcis om dette; at sætte barren højt for dansk kvalitetsindhold. Og på samme måde, som det uomtvisteligt har været sundt for DR, så er det også sundt for de kommercielle kanaler, at der er konkurrence på kvaliteten.

En forpligtelse til at lytte

Det faktum, at DR er finansieret af danskerne via medielicensen, betyder at vi har en fast økonomisk ramme. Det er naturligvis et privilegium. Derfor og fordi vi er ejet af danskerne, har vi en forpligtelse til at lytte. Først og fremmest til de borgere og det samfund, vi er sat i verden for at betjene. Men selvfølgelig også til det marked, som vi er en del af. Derfor skal vi heller ikke være blinde for, at der kan være områder, hvor vi kan blive bedre til at samarbejde eller gøre ting på nye måder.

Det var baggrunden for, at vi for nylig kom med en samlet pakke, hvor vi besluttede at lukke vores bookingaktiviteter, sætte vores arkivpriser ned, skrue ned for vores ejerandel i Ritzau og forpligtede os på at fortsætte det meget omfattende samarbejde, vi har med det private produktionsmiljø.

Faktum er nemlig, at DR køber ind for 500 millioner kroner årligt i den kommercielle del af branchen. Det er langt mere, end vi er forpligtet til. Og hertil kommer tilsvarende investeringer i de kreative og kunstneriske miljøer, blandt andet gennem køb af rettigheder fra eksempelvis danske komponister, musikere og instruktører. Samlet set taler vi om mindst en milliard kroner årligt. Der er da heller intet, der peger på, at public service skulle påvirke negativt – tværtimod peger alle internationale undersøgelser på det modsatte; at public service er med til at stimulere markedet og sikre et højere kvalitetsniveau, hvor vi løfter hinanden gensidigt til glæde for befolkningen.

Ringere medietilbud er faren

I DR skal vi naturligvis lytte til vores omverden og søge dialogen. Og så skal vi holde fast i, at vores primære opgave er at give den danske befolkning det bedst mulige public service-tilbud overhovedet. Det må være det, det handler om. Det vil efter min mening være forkert at slække på ambitionerne eller gøre det sværere at tilgå vores indhold, fordi andre medier har det svært i en omstillingstid. Det vil kun gøre det samlede medietilbud ringere. I stedet bør vi sammen arbejde på at sikre, at der også i fremtiden findes et stærkt og mangfoldigt dansk medieudbud.

Facebook
Twitter