Så er de nominerede til Orlaprisen 2014 fundet

Der er børnelitteratur om både heste, varulve og jyske forbandelser blandt de 12 nominerede til næste års Orlapris, som DR og Læselyst har uddelt siden 2005.

  • Logoet for Orlaprisen 2014. Nu er de nominerede fundet. (Foto: DR © Type 1)
  • Lene Kaaberbøl fik Orlaprisen 2012 overrakt i 'Live fra Ramasjang' direkte fra Svendborg. (Foto: Rasmus Mandsberg © Type 1)
  • Orla fra en tidligere lejlighed. (Foto: DR Arkiv © Type 1)
1 / 3

Det et meget blandet opbud af børnelitteratur, der kommer til at dyste om Orlaprisen 2014.

For der er både bøger om heste, varulve, fødselsdagsgaver, jyske forbandelser og kolde fødder, fremgår det af nomineringerne, som DR B & U nu er klar med.

Orlaprisen er en litteraturpris til børnebøger, som DR og Læselyst-kampagnen har uddelt siden 2005. Den er opkaldt efter Ole Lund Kierkegaards velkendte ’Orla Frøsnapper’-figur, og årets pris gik til forfatteren Jørgen Jensen for børnebogen ’Koldt blod – hvor er Laura’. Tidligere har også navne som

Når man ikke selv at sætte øjnene i bøgerne i løbet af de næste tre måneder, er netstedet dr.dk/orla klar med uddrag og oplæsning fra den 13. januar 2014, og frem til den 17. marts vil børn kunne stemme på deres favoritter. Hele tanken med Orlaprisen er nemlig, at det er børnenes egen bogpris.

De nominerede til prisen er:

·         ’Vild med heste’ af Jim Lyngvild, Forlaget Carlsen

·         ’Varulve og vampyrer’ af Nils Hartmann, Gyldendal

·         ’Alt om Mikkel Hansen’ af Maria Lundsby Krüger, Turbulenz

·         ’Vitello gør en god gerning’ af Kim Fupz Aakesen og Niels Bo Bojesen, Gyldendal

·         ’Troldeliv – Troldesupper’ af Sissel Bøe, Forlaget Carlsen

·         ’Børnemagt; Da verden gik under’ af Anders Morgenthaler, Forlaget Carlsen

·         ’Smertens barn’ af Mette Finderup, Gyldendal

·         ’Drenge, kys og kolde fødder’ af Anette Herzog, Høst & Søn

·         ’Djævlens øjne’ af Benni Bødker, forlaget Alvilda

·         ’Asta og fødselsdagsgaven’ af Trine Bundsgaard, Gyldendal

·         ’Elverskud – Skæbnedans’ af Nicole Boyle Rødtnes, forlaget Alvilda

·         ’Iqbal Farooq og den jyske forbandelse’ af Manu Sareen, Politikens Forlag 

De tre mest populære bøger blandt alle Danmarks børn ryger i finalen, hvor det er en børnejury, der beslutter, hvilken bog og forfatter, der skal modtage en hæklet Orladukke, æren og et diplom.

Kåres i april

Vinderen bliver fundet i april, og fra januar-april får man chancen for at vinde alle bøgerne på dr.dk/orla, når der er små konkurrencer på sitet.

Orlaprisen er lavet af DR og Læselyst – et program for børn, bøger og læsning. Prisen er støttet af Kulturministeriet og lavet i samarbejde med Forlæggerforeningen, Den danske Boghandlerforening, Danmarks Skolebibliotekarer, Bibliotekarforbundet og pallesgavebod.dk.

Tidligere har navne som Anders Morgenthaler, Manu Sareen, Kennth Bøgh Andersen, Dennis Jürgensen, Flemming Quist Møller, Lene Kaaberbøl og Elin Bing for eksempel fået den.

 

Facebook
Twitter