(Foto: Agnete Schlichtkrull)

Sanne Salomonsen var med til at få 'DR's store juleshow' i kassen

'DR's store juleshow' blev optaget i weekenden i Koncertsalen i DR Byen. I år er Katrine Muff og Johannes Langkilde værter, og på scenen er blandt andre Sanne Salomonsen, Hjalmar og Annisette.

  • Det har været et helt særligt år for Sanne Salomonsen, der efterhånden har stået på scenen i 50 år. Hun står også på scenen i 'DR's store juleshow', som blev optaget i den forgangne weekend i Koncertsalen i DR Byen, og som kan ses på DRTV og DR1 lørdag før jul. I showet byder Sanne Salomonsen på sangen 'Stjernen er til dig'. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    1 / 12
  • I løbet af 2021 har Katrine Muff og Johannes Langkilde med jævne mellemrum været værter på DR's 'Fællessang'-programmer, og de er også værter på DR's store juleshow, hvor der også sine steder bliver lagt op til fællessang af julesange. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    2 / 12
  • Musikken i showet leveres af DR Symfoniorkestret, mens DR Pigekoret er med på sang og blandt andet byder på 'Dejlig er jorden' og nummeret 'River'. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    3 / 12
  • DR Pigekoret medvirker også, når et andet velkendt navn fra den danske musikscene gennem flere end 50 år, Annisette Koppel, går på scenen og byder på 'Så stille som sne'. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    4 / 12
  • 'DR's store juleshow' blev holdt to gange i løbet af lørdagen i DR Koncerthuset. Når værterne er de to fra 'Fællessang', skulle der selvfølgelig også synges, og i showet kommer du for eksempel til at kunne synge med på 'Lille Messias' og 'Jeg så julemanden kysse mor'. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    5 / 12
  • Hjalmar med efternavnet Larsen bød på nummeret 'Kongespil', der stammer fra TV 2-julekalenderen 'Tinka og Kongespillet'. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    6 / 12
  • Titelmelodien fra årets DR-julekalender 'Tidsrejsen' kan også ses i programmet. Det er Caroline Castell, der har indspillet den og gav den fra Koncertsalens scene. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    7 / 12
  • I snart en årrække har det været en tradition, at 'DR's store juleshow' også bliver vist i Sverige og Island, hvorfor der også ofte har været kunstnere med fra disse lande. I år medvirker Bo Kaspers Orkester i juleshowet. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    8 / 12
  • Mette Lindberg var på scenen i blåt, og hun juler med sangen 'Have Yourself A Merry Little Christmas'. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    9 / 12
  • Den tidligere danske Grand Prix-vinder fra 2005, Jakob Sveistrup, var tilbage på skærmen i årets løb i DR's fællessang-programmer, og han er også med i juleshowet, hvor han byder på nummeret 'This Christmas'. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    10 / 12
  • Lau Højen, der er forsanger i Carpark North, men også har en solokarriere, medvirker også i showet, hvor han byder på nummeret 'Hold mig tæt'. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    11 / 12
  • Du kan selv se hele 'DR's store juleshow' kan ses på DRTV og DR1 lørdag den 18. december. På DRTV kan showet ses fra morgenstunden klokken 6.00, mens det på DR1 bliver sendt klokken 20.30. (Foto: Agnete Schlichtkrull)
    12 / 12
FacebookTwitter