Skjult kamera skal gøre børn klogere

Hvad sker der, når børn udfordrer de voksne og deres skøre regler?

I Voksenfælden konkurrerer to hold af børn om at være bedst til at teste de voksnes regler - og så filmer de det hele med skjult kamera. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

En 12-årig pige på krykker beder en ældre dame om at holde døren for hende, mens hun stavrer igennem. Damen holder troligt døren, selv da pigen stopper op og begynder at skrive en sms-besked. Hvor lang tid kan pigen holde den voksne hen, inden hun bliver utålmodig eller ligefrem sur?

Det er en af de fælder, der er stillet op i et nyt gameshow, der sendes første gang på DR Ultra torsdag aften. I ’Voksenfælden’, som programmet hedder, konkurrerer seks 12-årige på to hold om, hvem der for eksempel kan få mest tid til at gå med at få andre til at holde døren for sig.

”B&U fik en bestilling fra DR Medier, der handlede om, at vi skulle lave et skjult kamera-program med børn i centrum,” fortæller ’Voksenfælden’s redaktør Jonas Kryger, der har været i DR siden 2009.

Udgangspunkt i de voksnes regler

Redaktionen besluttede sig for at tage udgangspunkt i de regler og normer, som de voksne indretter samfundet efter, for eksempel det, at det er høfligt at holde døren for andre.

”Skjult kamera er sjovt, men som regel er det fordi, der er nogle, der falder på halen. Så får man et godt grin, men jeg mener ikke, at det er DRs opgave at lave slapstick. Så vi kom frem til at kombinere skjult kamera med en public service-tanke, der handler om, at børnene skal blive lidt klogere," siger Jonas Kryger.

"Derfor tager vi udgangspunkt i voksenskabte regler og normer, ikke på en fordømmende, men på en undersøgende måde. For uden at konkludere udfordrer vi, hvor langt det kan bære, at der er en regel om, at du skal holde døren for andre, og hvor langt vil de voksne gå for at efterleve den regel, hvis nu døren skal holdes for en pige, der står på krykker og sms’er? Hvor flinke er de voksne? Det kommer der noget interessant ud af, og med skjult kamera får vi et indblik i, hvordan en ægte social relation mellem børn og voksne foregår,” fortsætter han og understreger, at der ikke er tale om et videnskabeligt program, men om et lille udsnit af virkeligheden.

”Folk opfører sig anderledes, når de er på kamera, så vi bruger skjult kamera for at undersøge den ægte reaktion, der kommer ud af børnenes fælder.”

Etiske overvejelser

Jonas Kryger forklarer, at redaktionen har gjort sig mange etiske overvejelser om at kombinere børn med skjult kamera.

”På den ene side skal vi have børnene til at gå lige til grænsen, og måske lidt over, på den anden side skal vi for alt i verden undgå, at børnene kommer galt af sted i forsøget. Samtidig har der været hensyn at tage til de voksne, der medvirker,” siger han og forklarer, at alle de voksne ofre, der optræder  i tv-programmerne, har givet deres accept og ofte sat både sjove og tankevækkende ord på deres reaktioner på at blive udsat for skjult kamera.

”Når vi forklarer de ufrivilligt medvirkende, at vores ærinde er at lave et børneprogram, der prøver at udfordre og undersøge de voksnes tålmodighed, synes de for det meste, at det er i orden, fordi det er DR,” siger Jonas Kryger, der samtidig pointerer, at ’Voksenfælden’ næppe kunne realiseres på det gamle Ramasjang:

”På Ultra kan vi udfordre den 12-årige uden at skræmme den tre-årige. Her føler børnene, at det er dem, der har magten over kanalen.”

Refleksionsrobotter

Jonas Kryger fortæller, hvordan det var en fornøjelse at se børnene udvikle sig, hen over de tre måneder optagelserne stod på:

”Det smukke er, at de seks børn blev mere modige hen ad vejen. Man kan ikke gøre det over så lang tid uden at blive en refleksionsrobot, der tænker over, hvorfor og hvordan man gør de her ting og vælge deres individuelle veje til, hvad der virker. Og så er det spændende for børn at se andre børn konkurrerer,” siger han og fremhæver den utrolige velvilje, redaktionen har mødt under produktionen.

”Når vi optog fik hvert hold en time til at gennemføre deres pranks. Vi brugte ni kameraer, og det vil sige, at vi har fyldt servere op med 18 timers optagelser til noget, der endte med at fylde fire minutter i programmerne. Men der er hele tiden nogle, der har sørget for, at vi har haft serverplads nok og adgang til den overdrevne mængde teknik, vi konstant skulle bruge.”

Facebook
Twitter