”Slå mig i nakken med et bræt og kald mig Irma”

Morten Hausborg fra DR Sporten er garant for finurlige ordspil i radioen. Den 1. maj har han været det i 25 år. Men den muntre kommentator har også oplevet livet fra dets alvorlige side.

Humoren er i højsædet hos Morten Hausborg. Men under et ophold i Afghanistan oplevede han virkeligheden fra dens værste side. Her ses han forrest med fodboldkommentator Andreas Kraul bagved. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen.)

”Raul Meireles er ret begejstret for kropskunst, så vidt jeg kan se. Han er tatoveret fra Skagen til Gedser… Langeland muligvis undtaget. Så godt kender jeg ham ikke.”

Få mennesker kan tale i så maleriske spontane billeder, som DRs sportskommentator Morten Hausborg. Den erfarne radiomand kan bedst beskrives som ”sports-entertainer”. Han vil ikke kun rapportere fra stadion – han vil underholde lytteren undervejs. Og den 1. maj har han gjort dét i 25 år.

En journalistisk Picasso

I den sorte firkant – indgangshallen hos DR i Aarhus - sidder en mand med et ikonisk fipskæg og et smil, der gemmer på en af Danmarks mest genkendelige stemmer. For dem som kender ham, er den militærgrønne Green Bay Packers NFL-trøje med gule ringe om ærmerne og et stort 12-tal på brystet også et kendetegn. Ingen er som Morten Hausborg.

Selvom ikke alle kan genkende hans ansigt, så kan de fleste genkalde hans stemme. Med sin lyse klang, den helt unikke umiddelbarhed og den sproglige ekvilibrisme har han skabt en helt ny niche af sportskommentering: ”Sportsentertaineren”. For Morten Hausborg er det nemlig et kunstværk at kommentere sport.

”Jeg elsker jo at betegne mig selv som Picasso. I mit univers er jeg kunstner. Og kunst deler jo befolkningen,” siger kunstneren selv.

Der er ikke et gram af arrogance i Hausborgs toneleje. Tværtimod formulerer han sig med en udtalt charme og lethed, og som lytter giver sammenligningen med de Picasso egentlig god mening. Nogle mennesker synes, at manden er genial. ”Andre synes, at det er det værste lort, jeg laver,” som han selv formulerer det. Og det hænger meget godt sammen med den beslutning, han i sin underbevidsthed har taget i løbet af de seneste år.

”Udgangspunktet er, at jeg ser en situation. Så kører jeg dem gennem hjertet for at give det en følelsesmæssig ballast. Bagefter kommer det op i hjernen, hvor det bliver censureret, inden det kommer ud gennem munden. Og jeg tror, at jeg i de senere år er begyndt at koble hjernen fra,” fortæller han.

Et humoristisk geni

Et af de vigtigste nøgleord i Morten Hausborgs reportager er ”humor”. Randrusianeren har uden tvivl et komisk talent. Det er også de sjove situationer, han kommer i tanke om som det første, når han tænker tilbage på nogle af de mange situationer, han har siddet i som kommentator.

Blandt andet husker han en situation til EM-finalen i fodbold i 2004, hvor han bytter rundt på de to hold, selvom de spiller i deres helt normale landsholdsdragter. Men det er måden, han starter sin historie på, der mere end noget andet beskriver Morten Hausborgs umiddelbarhed. Han nøjes nemlig ikke med at fortælle én historien ad gangen. Selv indledningen til hans anekdote rummer flere fortællinger i sig selv:

”Jeg får lagt min hånd i gips på dagen for EM-finalen, fordi jeg har sparket til en hund og brækket mit håndled.”

Spørgsmålene hober sig op i takt med, at mundvigene trækker sig mod ørerne. Og før man ved af det, når han frem til pointen – at han har byttet rundt på det græske og det portugisiske landshold live i radioen, og lytteren er blevet ikke bare én, men tre eller fire historier rigere.

Noget er spontant – andet er øvet

Nogle gange undrer man sig over, hvordan Morten Hausborg dog finder på spontane udtryk som: ”Slå mig i nakken med et bræt og kald mig Irma – nu står der 2-2!”.

Årsagen er formentlig, at han henter inspiration mange steder – bare ikke fra sportsverdenen.

”Lige præcis den her kom fra serien ’Blackadder’ med Rowan Atkinson i hovedrollen. I serien udbrød Hugh Lauries karakter ofte noget med, at man skulle udøve vold mod ham og kalde ham et pigenavn.”

Men nogle af Hausborgs sprogperler har været en tur i værkstedet, inden de kom i radioen. Blandt andet den famøse tatoveringsmetafor, som blev sagt i 2010 om den portugisiske fodboldspiller Raul Meireles. Den havde nemlig været flere år undervejs.

”Jeg kom ind i et omklædningsrum i Herning i starten af 00’erne, hvor Stig Tøfting sad på en bænk uden tøj på, men med et lille håndklæde hen over sine kønsdele. Man kunne se hans mange tatoveringer, og jeg tænkte, at det billede kunne jeg måske bruge en dag,” siger Morten Hausborg og fortsætter:

”En dag, mens jeg stod i mit køkken og skrællede kartofler, tænkte jeg over, hvordan man kunne formulere det her med, at han er tatoveret fra top til tå på en sjov måde, og så nåede jeg frem til den geografiske metafor.”

Stig Tøfting stoppede dog sin spillerkarriere, inden DRs sportsentertainer kunne gøre det mentale billede ære. Derfor måtte han vente til en anden tatoveret spiller bød sig til. Og den ære tilfaldt altså Raul Meireles.

Ramt af livets alvor

Når man hører Morten Hausborg i radioen, danner man sig hurtigt et indtryk af en morsom mand, der altid er god for en vittighed i bedste sendetid. Men den 56-årige journalist er mere end det. Bag et komisk geni gemmer sig et dybt sind. Og Morten Hausborg har også set den mere alvorlige del af livet.

I 2011 afbrød han kommentatorlivet og tog til Afghanistan som presseofficer. Han insisterer nemlig på at sparke sporten til hjørne engang imellem for at prøve nye eventyr. Det er sådan, han kan forny sig selv. Men en oplevelse under opholdet i Afghanistan slog skår i den muntre kommentator.

”På et tidspunkt mistede en 22-årig dansk soldat livet, og det var blandt andet min opgave at komme med et udkast til et brev fra kampgruppens chef til soldatens familie. Hvad skriver du til en familie, som lige har mistet sin søn i krig?” siger han og perspektiverer til sin egen rolle i radioen:

”Dét fik mig til at tænke en ekstra gang over, hvor beskeden en rolle, jeg egentlig har som sportskommentator. At jeg siger et eller andet dumt i radioen er så ubetydeligt ligegyldigt i forhold til dem, der kæmper med deres liv på spil.”

Det betyder også, at den erfarne entertainer har taget et element af frygtløshed med i kommentatorboksen. Og så har han som nævnt slået hjernen mere fra.

En række af tilfældigheder

Det var ikke journalistdrømmen, der trak i Morten Hausborg. Faktisk tydede en lovende svømmekarriere og en tur på jurastudiet i sin tid på, at det var en anden karrierevej, der skulle præge ham.

Men både svømningen og jurastudiet blev droppet. I stedet brugte han nogle år på at arbejde og i hæren, inden han faldt over journaliststudiet.

Derfor må sportsentertaineren grave dybt, når han skal finde en morale, der indkapsler livet i DR. Som så oftest før lykkes det dog til sidst, og han formår sågar at sætte et eksistentielt punktum for tilbageblikket på sin karriere:

”Tilværelsen er bare en lang udbrudt række af tilfældigheder.”

Facebook
Twitter