Smørrebrødskok vil have gode råvarer på tv

Nærmest ene mand sørgede Adam Aamann for, at smørrebrødet blev taget alvorligt igen. Nu vil han bruge sin viden om mad og råvarer i DR1’s ’Madmagasinet’.

Adam Aamann vil gerne gøre forbrugerne mere kritiske, når de står hænderne i køledisken. (Foto: Mikael Ib Hansen- DR © Type 1)

Der bliver snakket meget om mad. Om hvordan mådehold og fiskeolie kan redde ens hjerte fra at stoppe utidigt, og om hvordan lokalt dyrkede gulerødder kan redde klimaet. Der bliver spekuleret i, om fuldkorn kan redde livvidden. Om økologi kan redde smagsløgene. ’Madmagsinet’ på DR1 undersøger, hvad der er op og ned i madjunglen, og nu har magasinet fået ny vært, Adam Aamann.

Smørrebrødet er blevet Adam Aamanns varemærke. Efter at have arbejdet på restauranter i både ind- og udland i en årrække, slog han sig ned i København for at lave smørrebrød. En disciplin, der blev anset for at være lidt kikset af de fleste kokke dengang, men som efterhånden har ændret sig.

”Jeg har et meget passioneret forhold til gode råvarer. For eksempel elsker jeg æbler og synes, det er en af de ting, vi kan være stolte af i Danmark. Alligevel spiser vi 70 procent udenlandske æbler i en kvalitet, der er dødssyg. Jeg håber noget af den entusiasme smitter af, så folk bliver mere kritiske, når de handler ind.”

Glæden ved madlavning 

Arbejdet med at lave det perfekte rugbrød, den perfekte saltlage til at sprænge kød og de perfekte syltede grøntsager, har fyldt meget siden. Nu er der ikke længere tid til at stå ved anretterbordet på restauranten, men han har ikke mistet passionen for madlavning.

”Der er ikke en dag, hvor jeg ikke glæder mig til at lave mad. Det har jeg ikke prøvet endnu. Den sanselighed, der er omkring at tilberede et måltid tvinger dig ligesom til at være til stede, når du laver det. Hvor det kan være svært at være til stede i alle de ting, man skal i løbet af en dag. Man kommer i et flow.”

De fleste mennesker elsker mad, men ikke alle elsker madlavning. Adam Aamann elsker begge dele. For ham holder det lysten til at lave mad ved lige, at han ikke skal stå i restauranten hver dag. Det ville få ham til at miste overblikket. I stedet er det efterhånden mest familien, der har glæde at hans madlavning i det daglige.

Ingen dårlig samvittighed

Rollen som vært kræver overblik og mennesketække. Og en evne til at give slip på sine egne fordomme. Det har Adam Aamann mærket, når han har rejst landet rundt for at møde mad og mennesker, der af og til er langt fra virkeligheden på en frokostrestaurant i det indre København.

”Jeg kunne godt sidde oppe i mit lille elfenbenstårn, snakke om kvalitet og bilde mig ind, at det er sådan, det foregår alle steder. Derfor er det er enormt spændende at komme ud af se de ting, jeg ellers ikke ville have mulighed for at se. Hvordan virkeligheden er i forskellige afkroge af industrien og samfundet.”

’Madmagasinet’ har tidligere undersøgt, hvad der egentlig er i babymad, om nogle chips er sundere end andre, og om kildevand på flaske er bedre end postevandet i hanerne. ”Vi er meget opmærksomme på, at det ikke bare skal handle om at give folk dårlig samvittighed. Det er der så meget af i forvejen. Vi ligger resultaterne frem, og så kan folk selv drage deres konklusioner.”

Billig bacon er dyr

I Adam Aamanns debut som ’Madmagasinet’-vært, der blev sendt tirsdag aften på DR1, undersøger han, sammen med sin medvært Mette Frisk, hvordan bacon bliver produceret. Det viser sig, at billig supermarkedsbacon i sidste ende kan have en højere kilopris end gammeldags produceret bacon, der godt nok har en højere indkøbspris, men til gengæld svinder langt mindre under tilberedning.

”Rigtig mange mennesker siger, de elsker bacon. Men så viser det sig, de køber bacon i tern. Som om bacon bare var én, statisk ting. Og når det billige produkt i sidste ende er dyrere, er det et fantastisk eksempel på, at industrien har fået lov til at bilde os ind, at kvalitet er meget dyrere. At ting ikke må koste noget.”

Nogen gange kan han godt blive træt af supermarkeder, der forsvarer sig med, at de bare har det, kunderne efterspørger. For hvordan kan de vide, om der er en efterspørgsel, hvis de ikke tilbyder varen, spørger han.

Al begyndelse er svær

Selvom Adam Aamann har medvirket i tv før, har han skullet vænne sig til at præstere foran et helt tv-hold. Det kræver en særlig ro at stå foran rullende kameraer og alligevel være til stede i et interview med en anden person.

”Det var virkeligt grænseoverskridende, når man ikke er vant til at sidde og glo på sig selv på skærmen, at skulle tvinge sig selv til at se råbåndene. Men det allerede blevet meget bedre. Så snart man finder en tryghed og har prøvet det et par gange, så glider det mere naturligt.” At se sig selv i rollen som tv-vært, kan også give helt ny indsigt i, hvordan man ser ud og fremstår i bestemte situationer.

”Jeg fandt ud af, at jeg havde en tendens til – når jeg virkelig ville gøre det godt – at stå helt fremme med hovedet som en kalkun og smile stift,” siger Adam Aamann og forsøger sig grinende med en imitation af det stivmaskede fjerkræ.

”Når man står ude på reportage første gang, har man ikke fornemmelse af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Så ser man det bagefter og tænker ”christ, hvordan skal det gå.” Man bliver nødt til at slappe af. Tage den med ro.”

’Madmagasinet’ med Adam Aamann og Mette Frisk sendte første gang den 23. september. Programmet har hjemme på DR1 tirsdage klokken 21.55.

FAKTA: ADAM AAMANN

  • Adam Aamann, 40 år, har arbejdet for Claus Meyer og på flere udenlandske restauranter, inden han i 2006 åbnede Aamanns Smørrebrødsdeli. Sideløbende har han blandt andet skrevet kogebøgerne ’Aamanns til frokost’ og ’Aamanns appetit’. I 2012 åbnede han en smørrebrødsrestaurant i New York under stor mediebevågenhed i Danmark. Det viste sig at være en stor mundfuld at administrere et spisested fra den anden side af Atlanten, og restauranten bærer ikke længere hans navn.

Facebook
Twitter