Søndag har DR sendt gudstjenester i 90 år

Hver søndag i 90 år har DR nu sendt højmesse i radioen. På søndag kommer den – ligesom den 22. februar 1925 – fra Garnisonskirken i København.

Her er DR ude at transmittere ved Sulsted Kirke. (Foto: DR)

”Den blege Vintersol kæmpede en fortvivlet Kamp mod de jagende Skyer, da Pastor Ricard holdt den første danske Folkegudstjeneste i Ordets fulde Betydning… Var dette mulig? Kan to spinkle Traade, ophængt under Loftet i en københavnsk Dagligstue opfange en saadan Tonefylde? Kan disse uanselige svagt lysende Lamper og denne sorte Højttaler frembringe dette? Hvor er vi da henne? Der er utvivlsomt Mennesker, der indtil i Gaar har betragtet Radio som et Modelune, et interessant Legetøj, et Udslag af vor mekaniserede Tid – og nu, gennem Radiogudstjenesten, har faaet Forstaaelsen af den enorme Betydning, den traadløse Kommunikation vil faa.”

Programmet skal afspejle den mangfoldighed, som folkekirken rummer, så det er ikke kun det store orgelbrus og de allerbedste kirkekor, man hører. Der er også transmissioner fra landsbykirker med små orgler og et par korsangere.

Simon Kangas Larsen, tilrettelægger DR Tro

Sådan lød anmeldelsen i Nationaltidende, mandag den 23. februar 1925, efter at den første søndagsgudstjeneste havde været sendt i radioen. Endnu inden Statsradiofonien var blevet dannet - det skete først 1. april samme år - var der skabt et program, som har været at finde i radioen hver eneste søndag siden.

I 1925 var det Garnisonskirken i København, der blev sendt fra. Og på søndag er det igen herfra, der sendes.

”Det er jo oplagt, når nu jubilæet falder på en søndag,” siger programmets tilrettelægger, cand.theol.  Simon Kangas Larsen fra DR Tro.

Han har ansvaret for, at der søndag efter søndag sendes radiogudstjeneste fra en af de cirka 2000 kirker over hele landet.

”Jeg tror, at det er et af de programmer, der kommer mest rundt i landet. Det er en konstant afvejning i forholdt til geografi, teologi og musik,” siger Simon Kangas Larsen, der tilføjer:

”Programmet skal afspejle den mangfoldighed, som folkekirken rummer, så det er ikke kun det store orgelbrus og de allerbedste kirkekor, man hører. Der er også transmissioner fra landsbykirker med små orgler og et par korsangere.”

Olfert Ricard var prædikant i den første radiogudstjeneste i 1925. (Foto: Royal Library- Copenhagen)

Syv-otte gange om året sendes radiogudstjenesten fra frikirker og fra katolske gudstjenester, ligesom det er blevet en fast tradition, at der er fredagsbøn med en dansksproget imam store bededag. I løbet af året er der også gudstjenester på grønlandsk og færøsk.

I forbindelse med søndagens transmission har Simon Kangas Larsen inviteret radiogudstjenstens ”emeritus” og mangeårige tilrettelægger, Mogens Hansen, til at være med ved introduktionen. Han har tidligere beskrevet, hvordan starten forløb.

Jeg tror, at det er et af de programmer, der kommer mest rundt i landet. Det er en konstant afvejning i forholdt til geografi, teologi og musik.

Simon Kangas Larsen, tilrettelægger DR Tro

Jul til søens folk

Initiativet til samarbejdet mellem kirke og medier kom ikke fra kirkens side – tværtimod. Ideen opstod i begyndelsen af 1920’erne hos en af de ivrige radioamatører, Georg W. Olesen. Han havde en fortid som radiotelegrafist, og huskede fra sine år på søen, hvordan der ved juletid manglede noget julestemning ombord. Et savn, der måske også skyldtes, at han var søn af Ribes biskop, Oluf Olsen.

Georg W. Olesen kontaktede Københavns biskop, Harald Ostenfeld, og spurgte om mulighederne for at sende en af julens gudstjenester i radioen - først og fremmest for søens folk. Men det ville biskoppen ikke være med til. Så gik Olesen til formanden for Sømandsmissionen, provst H.M. Fenger og prøvede at overtale ham til en transmission fra Holmens Kirke. Men først i tredje forsøg, da Fenger henviste til Garnisons kirkes præst Alfred Bindslev, var der positiv respons.

Dog blev der ikke tale om en transmission af den kirkelige handling. I stedet var Bindslev med på at levere en ”kristelig tale i æteren”, der blev sendt juleaften 1923, og det gentog sig i 1924.

Den markante præst

I 1925 var tanken om en egentlig transmission fra en kirke åbenbart modnet så meget, at Garnisonskirkens præst, Olfert Ricard, sagde ja til at gøre forsøget. Han var i forvejen kendt som en præst, der prøvede nye veje. Han havde som ung rejst rundt i såvel Europa som USA og Østen, og han var stærkt påvirket af engelsk og amerikansk kristendom. Efter hjemkomsten engagerede han sig stærkt i KFUM og den internationale kristne studenterbevægelse – og var kendt for at samle ungdommen omkring sig, ligesom han i bogen ’Ungdomsliv’, var en af de første i Danmark til at definere det nye begreb ”ungdom.”

Al denne aktivitet var med til at gøre Olfert Ricard - og radiogudstjenesterne - til omdiskuterede emner i samtiden. Han fik dog også flere af sine kolleger involveret, så der også blev sendt fra Københavns Domkirke og Eliaskirken. Men mange præster opfattede Ricard som for populistisk og en ”modepræst”. Og det bekymrede mange, om befolkningen nu - med muligheden for at lytte til radiogudstjenesten hjemme - ville vælge at ”tage evangeliet på sofaen” i stedet for at møde op og deltage i gudstjenesten.

Det var en bekymring den daværende socialdemokratiske kirkeminister P. Dahl delte:

”Jeg staar for det gammeldags Standpunkt, at jeg helst ser, at Prædikenen slet ikke udsendes pr. Radio, da denne aldrig kan erstatte Deltagelsen i Menighedsgudstjenesten… I øvrigt finder jeg det forfejlet at ville bruge Radioen til en slags Missioneren,” sagde han til Dagens Nyheder.

Men det var nu ikke en ”fuld forestilling”, lytterne fik i radioen.  Man nøjedes med at transmittere salmen før prædikenen, selve prædikenen og salmen efter prædikenen. Og det var, hvad man nøjedes med i en længere periode.

Alligevel var radiogudstjenesterne med til at vise, hvad det nye radiomedie kunne. Journalisten og radiopioneren Aksel Dahlerup skrev således: ”Jeg har hævdet, at dette var den mest betydningsfulde tilvækst til de danske radioudsendelser - og det vil jeg fastholde.”