Stéphanie Surrugue: ”Jeg vil beskrive USA historie for historie”

Det har aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt Stéphanie Surrugue skulle være korrespondent, men hvornår hun skulle være det. Nu er hun taget til USA som DRs nye udenrigskorrespondent.

DRs nye USA-korrespondent Stéphanie Surrugue er taget til det store land for at afdække det historie for historie (Foto: agnete schlichtkrull)

”Jeg tager ikke af sted og tænker, at der er to historier, jeg gerne vil lave om USA, for der er mindst 3000 historier, som jeg endnu ikke aner, hvor fantastiske bliver at dykke ned i,” siger Stéphanie Surrugue.

Hun er klar over, at det er en umulig opgave at komme hele vejen rundt om det store land USA. Hendes mål er dog ikke mindre ydmygt. Hun vil formidle nogle gode historier, der kan give os et bedre indblik i amerikanernes liv. For hun synes, mange af os har et lidt skævt blik på, hvad amerikanere er.

”Jeg tager en historie ad gangen. Små skridt. Jeg tror ikke, man skal ville alt for meget på en gang, for så vokser det en over hovedet og seerne med. Så må vi se, hvor meget af Amerika, jeg kan nå at afdække – historie for historie,” siger hun.

Selvom hun er klar over, at hun ikke får set hver afkrog af USA, håber hun at kunne tage på mange reportageture i de forskellige stater.

”Det er vidunderligt, at USA er midt i en valgkamp, for valgkampen er jo vitterligt en krog til at rejse ud i landet og forstå, hvordan det egentlig er amerikanerne tænker og lever, og hvad det er, de er bange for og trygge ved, og hvorfor de stemmer som de gør.”

Aldrig et spørgsmål om, men hvornår

Stéphanie Surrugue ser det ikke som et tilfælde, at hun blev korrespondent. Allerede i sin tid på Politiken rejste hun meget og talte flere gange med chefredaktøren Tøger Seidenfaden om at flytte til udlandet.

”Vi talte aldrig om, hvorvidt jeg skulle være korrespondent, men om hvornår jeg skulle være det.”

Derfor havde det ligget i pipeline i lang tid, at hun skulle have en stilling som korrespondent. Men hun følte alligevel, at det krævede en stor indånding inden hun turde kaste sig ud i det. Det blev hun dog hjulpet på vej med, da hun blev tilbudt stillingen som DRs USA-korrespondent.

”Jeg skulle føle mig modig nok til at sige, at jeg godt kan rejse 6-7000 kilometer væk ene kvinde og få et fedt liv. Jeg synes, det kræver nogle nosser, om jeg så må sige, at rejse ud alene, for jeg kommer til at skulle knuse alle problemer selv.”

Enmandsband

Stéphanie Surrugue skal lave TV-indslag primært til TV-Avisen 18.30 og 21.30, og så skal hun lave radioindslag til P1 og P4 og arbejde med web.

”Jeg bliver et enmandsband, der skal kunne spille på alle tangenter og instrumenter.”

Stéphanie Surrugue har prøvet at forberede sig så godt, hun kan. Udover radioredigerings- og webkurser har hun fundet en del litteratur, som hun kastede sig over længe inden afrejsen. Hun er blandt andet gået i gang med bøger om præsidentkandidaterne Donald Trump og Hillary Clinton. Og så har hun fået tre historiebøger om USA af Kim Bildsøe.

”Det er bøger, som han selv har læst i tidernes morgen. Så jeg tænker, dem læser man. Når man får lektier for af Kim Bildsøe, så laver man dem.”

Derudover læser hun en del amerikanske aviser og følger alle præsidentkandidaternes kampagner nøje, men hun tror dog ikke, det er nok, når hun for alvor skal dække landet. Derfor glæder hun sig til at komme ud og tale med rigtige mennesker med rigtige tanker og levede liv. Historier, der ikke bare kan gengives fra en lokal avis.

Faldskærmsjournalist

”Hvis vi kigger ud over Europa, så kan vi jo se, hvad der er sket. Antallet af korrespondenter de seneste 15 år er styrtdykket, Så der har i årevis været chefer, der har vurderet, at man ikke behøver at have en fast journalist siddende i en lang række lande.”

Stéphanie Surrugue er ikke sikker på, at der er brug for fastboende korrespondenter, fordi man sagtens kan dække flere lande. Alligevel synes hun, det giver nogle klare fordele at have korrespondenter, der bor i det område, de tager sig af.

”Der er kæmpe fordele ved at bo i det land, man dækker. Jeg tror først og fremmest i forhold til forståelsen, for du kan lige så godt sidde her hjemme og læse amerikanske aviser under valgkampen, som jeg kan der ovre. Men det er noget med at få en forståelse for menneskerne. Og få et kildenetværk af rigtige mennesker, så man ikke bare sidder og planker andre journaliser.”