Streamer-seerne skal fanges på en anden måde

Folk ser fjernsyn på en anden måde, når de streamer, end når de ser flow-fjernsyn. Det betyder for eksempel også, at DR tænker anderledes på, hvordan anslaget i programmerne er.

Programserien ’Jarl, Fortnite#1’ er et eksempel på en serie, hvor DR har eksperimenteret med nye og anderledes anslag. (© Doceye Aps)

På mange måder er det at se fjernsyn blevet lidt som en butik med bland-selv-slik. Hvor det gennem mange år har været DR, TV 2 og alle de andre TV-kanaler, der har bestemt, hvad du skulle se hvornår, er det nu i tiltagende grad dig selv, som afgør, hvad du vil se og streame hvornår.

Hvad de færreste måske tænker på, er, at de også ser fjernsyn på en anden måde, når de selv sætter programmet på. Fungerer noget ikke, eller keder de sig, sætter de hurtigere noget andet på, end de gør, når de ser såkaldt flow-fjernsyn – det, der bliver sendt på den gammeldags velkendte tv-skærm, hvor fjernbetjeningen skal i brug.

- Førhen kunne folk godt tilbringe en hel aften på samme kanal – og få både reklameblokke og kaffebrygning passet ind i den. Men tålmodigheden er mindre, når man streamer. Når brugerne tager en ny platform til sig, ændres deres krav til indhold og form typisk også, forklarer medieforsker Lene Heiselberg fra DR Medieforskning.

I en tid, hvor DR fra nytår går fra at have seks til at have tre flow-kanaler, og hvor seerne i stedet kan se DR3 og DR Ultra samt det nye DR2+ som stream, er det naturligt nok en forskel, der optager DR en del. Og Lene Heiselberg er netop én af dem, der har sit fokus på det. Senest har hun og DR Medieforskning testet programanslag i nogle undersøgelser, hvor testpersoner skulle trykke på en stopknap, når de begyndte at kede sig.

Tålmodigheden er anderledes

- Folks tålmodighed er mindre på stream, og derfor skal folks opmærksomhed fanges lynhurtigt. Det gælder sådan set både, når vi podcaster, lytter til musik på streamingtjenester eller streamer på DRTV, YouTube, Netflix eller HBO, siger Lene Heiselberg, der tror, at den klassiske berettermodel, som meget fjernsyn er bygget op om, er dødstruet og på vej ud.

Berettermodellen består af et anslag, en præsentation, en uddybning, det, man kalder et point of no return, en konfliktoptrapning, et klimaks og en udtoning.

- I traditionelt TV vil man gerne gemme belønningen, så seerne får den efter måske 20 minutter. På stream skal der også være noget i starten, som fanger opmærksomheden og fastholder. De første 30 sekunder fungerer lidt som den programtekst, man kender fra en klassisk programoversigt, og som gerne skal få én til at sige: Det vil jeg gerne se, forklarer Lene Heiselberg.

Folks tålmodighed er mindre på stream, og derfor skal folks opmærksomhed fanges lynhurtigt, siger medieforsker Lene Heiselberg fra DR Medieforskning, der har set nærmere på vores streamingvaner. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Hun har erfaret, at seerne lynhurtigt vil kunne afkode, hvad det er, der venter dem. På flow-tv kan et programopslag på tre minutter sagtens være velfungerende, men på en streamingkanal skal man typisk ned under et minut.

- Det betyder, at brugerne forventer en krystalklar præmis eller mission, fordi de er i en situation, hvor de skal vælge til eller fra på kortest mulig tid. Det er ligesom, når man streamer musik. Så vil man også gerne lynhurtigt kunne afkode, om det er en sang, man gider at lytte til eller købe. Tænk bare på hittet ’Despacito’. Her kan man i løbet af få sekunder afkode, at det er en latininspireret sang med en superstjerne – Justin Bieber – på vokal. På streaming svarer det til, at man hurtigt skal kunne afkode genren og missionen, forklarer hun.

Fylder meget hos Ultra

Fra nytår går DR Ultra over til alene at være en digital kanal, og hos Christoffer Ebbesen, der er redaktør for nyheder og fakta på DR Ultra, fylder den nye streaming-virkelighed og måden, børn og unge ser fjernsyn på, rigtig meget.

- De 7-12-årige, som DR Ultra henvender sig til, har aldrig kendt andet. Vi har en målgruppe, som vender os ryggen og ser noget andet, hvis vi ikke lykkes med at få specielt programstarten til at fænge. Dybest set skal jeg stå og sige ’Uh-uh’ med DR’s public service-stof i et hav af tilbud og i direkte konkurrence med for eksempel YouTube, siger Christoffer Ebbesen.

Derfor er der for eksempel blevet arbejdet meget med formaterne, og allerede nu bliver DR Ultra hovedsageligt lavet til on demand-seerne.

- Noget af det, som er anderledes, når Ultra alene kan streames, er, at et program ikke behøver være en helt bestemt tid, fordi det skal passe ind i en sendeflade. Et program skal ikke nødvendigvis være 13 minutter, men kan også være otte, hvis det er det, der giver bedst mening, forklarer han.

Når Christoffer Ebbesen bliver bedt om at give et par eksempler på programmer, hvor man har eksperimenteret med nye og anderledes former, nævner han programserierne ’De nye Fortnite-stjerner’ og ’Jarl, Fortnite#1’.

- Vi har forsøgt at ændre rygraden i udsendelserne. Vi er startet med at præsentere spændingen, og i stedet for at have et afsnit 1, hvor alle personer bliver præsenteret, præsenterer vi dem mere henad vejen. Samtidig har vi skippet introen, forklarer Christoffer Ebbesen.

Selv om det selvfølgelig er forskelligt, hvordan man skal gribe et program til streaming an - afhængig af om det er dokumentar, drama eller fakta-programmer, man laver, er medieforsker Lene Heiselberg ikke i tvivl om, at finde opskriften på, hvad folk gerne vil streame, er et spørgsmål, som vil optage rigtig mange tv-stationer og produktionsselskaber i den kommende tid.

- Det er ganske enkelt børnemålgrupperne, der er de mest digitale, og så breder det sig derfra. Ingen tvivl om det, siger hun.

Se eksempler på programserier, hvor DR har arbejdet med nye og anderledes former:

Facebook
Twitter