Svedmålinger kan give bedre TV-serier

Lene Heiselberg fra DR Medieforskning har netop forsvaret en ph.d.-afhandling, hvor hun konkluderer, at det er en god idé at inddrage seernes emotionelle oplevelser i seerevalueringer af dramaserier.

  • Udstyret kan være med til at måle seernes reaktion, hvis de for eksempel ser en faldskærmsscene…. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
  • …eller hvis de ser noget meget uhyggeligt. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)
1 / 2

Tusindvis af danskere er med i DR Panelet, hvor de er med til at fortælle, hvad de synes om DRs programmer – og hvad der måske kunne gøres bedre.

I de fleste undersøgelser er det nemt nok at spørge seerne eller lytterne, hvad de synes om værten, om programmets indhold eller om titelmelodien til programmet. Men i DRs dramaserier er det sværere. For hvad er det lige præcis, der gør, at vi synes, at visse scener er gode eller lidt lange, eller at vi er helt pjattede med Claudia fra ’Bedrag’? Hvad får os til at hænge ved eller måske helt droppe en serie?

”Dramaserier er båret af emotioner, som påvirker os ubevidst, og derfor er folk ikke i stand til at formulere med ord, hvorfor de kan lide nogen, og hvilke emotionelle oplevelser, de har, når de for eksempel ser ’Arvingerne’,” forklarer medieforsker Lene Heiselberg fra DR Medieforskning.

Hun er en netop blevet erhvervs-ph.d. ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet for sin afhandling ’Seerevaluering af emotionelle oplevelser i fiktionsserier’.

Her udtrykker Lene Heiselberg sin betænkelighed ved ”kun” at spørge folk, som det er sket i de fleste tilfælde med dramaserier hidtil. Lene Heiselberg håber, at ph.d-afhandlingen vil inspirere flere, der arbejder med den slags, til også at inddrage seernes emotionelle oplevelser, når for eksempel en dramaserie på TV skal evalueres. Kort sagt kan man sige, at hun argumenterer for, at man både skal afdække seerens bevidste og ubevidste oplevelse af en dramaserie.

”Afdækker man kun den bevidste del af, hvad seerne oplever, afdækker man måske kun 20 procent af deres oplevelse. Det er lidt som med toppen af et isbjerg, hvor der også er meget mere nedenunder,” forklarer Lene Heiselberg.

Hun har skrevet sin ph.d. oven på, at hun og kolleger i DR Medieforskning i de seneste tre år har benyttet sig af sved- og hjernemålinger, når de har spurgt medlemmerne af DR Panelet om dramaserier – noget, de typisk gør før premieren på serierne.

Medieforsker Lene Heiselberg fra DR Medieforskning har nu en erhvervs-ph.d., som hun har fået for afhandlingen ’Seerevaluering af emotionelle oplevelser i fiktionssektioner’. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)

Måler på håndfladerne

Det lyder måske mere vildt, end det er med såkaldte psykofysiologiske målinger. Egentlig er det bare to elektroder, der måler, hvor meget man sveder i håndfladen, mens man ser en ny dramaserie fra DR.

DR Medieforskning har blandt andet brugt udstyret siden 2013, da medlemmer af DR Panelet skulle se ’Arvingerne’, ’Bedrag’ og ’Ditte & Louise’, inden de blev sendt på DR1.

”Målingen af seernes emotionelle oplevelser i dramaserier kan blandt andet være med til at give os et indblik i, om sekvenser appellerer meget eller lidt til folk, og den viden kan for eksempel bruges til at modificere lyd og billede, så seerne får den bedst mulige dramaserie. Det kan også bruges, når DR skal lave spot og trailere til programmerne,” forklarer Lene Heiselberg.

Målingerne har været brugt i andre sammenhænge tidligere - for eksempel til at finde ud af, hvordan folk læser avis eller ser reklamer. Skal man sige det lidt mere populært, finder medieforskerne ud af, hvornår seerne keder sig eller ligefrem springer ud og laver kaffe.

Skal også bruges til historieprogrammer

”Vi går aldrig ind og dikterer, at DR Fiktion skal klippe noget ud. Vi peger på, hvor der er plads til forbedringer, og så kan DR Fiktion og DR1’s kanalchef bruge det eller lade være,” siger Lene Heiselberg.

En lang transportscene i en DR-dramaserie blev for eksempel forkortet, og i andre tilfælde har undersøgelser påvist at seerne går i en form for dvale, hvis montager i dramaserier bliver for lange og handlingstomme.

”Jeg håber, at resultaterne i min afhandling vil få andre, der arbejder med seerevalueringer af emotionelle oplevelser til at overveje, hvordan de kan forbedre undersøgelsesmetoder og resultater ved både at interessere sig for seernes bevidste og ubevidste oplevelser, og i DR Medieforskning vil vi fortsætte med at bruge psykofysiologiske metoder i kombination med selvrapporteringer fremover,” siger Lene Heiselberg.

Også andet en dramaserier vil blive udsat for måden at evaluere på fremover. I hvert fald planlægger DR Medieforskning også at evaluere de emotionelle oplevelser, når ’Historien om Danmark’ – DR1’s nye danmarkshistorie – skal vises for de første seere.