Syv af de 10 mest spillede numre på P3 og P4 var danske

Der er massiv dansk dominans på en liste over sidste års mest spillede numre på P3 og P4, som rettighedsorganisationen Koda offentliggør i sin årsberetning for 2015.

Barbara Moleko og hendes nummer ’Gør Mig Lykkelig’ var blandt et af de mest spillede numre på P3 og P4 sidste år. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen.)

Den danske musik fik masser af spilletid på DRs radiokanaler i 2015, mens der var længere imellem de danske numre på de kommercielle kanaler. Det er ikke bare noget, DR siger, men det skriver rettighedsorganisationen Koda i sin årsberetning for 2015. Koda sørger for, at musikkens skabere får betaling, når deres musik bliver spillet offentligt.

I årsberetningen gør man samtidig gør op, hvad der var de 10 mest spillede numre i DR og hos de kommercielle sidste år. Og mens syv ud af de 10 mest spillede numre i 2015 var danske, var kun et enkelt ud af de 10 mest hørte numre på de kommercielle kanaler af dansk herkomst.

Det absolut mest spillede danske navn på DRs kanaler var debutanten Patrick Dorgan med nummeret ’Marilyn’, mens det mest spillede danske nummer på de kommercielle kanaler var Cesilias store hit ’Vi To Datid Nu’.

DR har generelt spillet mere dansk musik det seneste år end i 2014. Andelen af dansk musik på DRs kanaler er vokset fra 41 til 45 procent fra 2014 til 2015.

De 10 mest spillede på P3 og P4 i 2015 – ifølge Koda

1. Mark Ronson feat. Bruno Mars med ’Uptown Funk’ 2. Patrick Dorgan med ’Marilyn’ (DK) 3. Barbara Moleko med ’Gør Mig Lykkelig’ (DK) 4. Thøger Dixgaard med ’Blød indeni’ (DK) 5. Marie Key med ’Fatter Det Nu’ (DK) 6. Ellie Goulding med ’Love Me Like You Do’ 7. Years & Years med ’King’ 8. Scarlet Pleasure med ’Heat’ (DK) 9. Cesilia med ’Vi To Datid Nu’ (DK) 10. Djämes Braun med ’Inficeret’ (DK)

De 10 mest spillede på kommercielle radioer i 2015

1. Ellie Goulding med ’Love Me Like You Do’ 2. Ed Sheeran med ’Thinking Out Loud’ 3. OMI med ’Cheerleader’ 4. Echosmith med ’Cool Kids’ 5. Rihanna feat. Kanye West & Paul McCartney med ’Four Five Seconds’ 6. Taylor Swift med ’Blank Space’ 7. The Script med ’Superheroes’ 8. Mark Ronson feat. Bruno Mars med ’Uptown Funk’ 9. Jason Derulo med ’Want To Want Me’ 10. Cesilia med ’Vi To Datid Nu’ (DK)