Temamøde: Dansk børneindhold presset af Youtube-sjov

Børn og unge "youtuber" derudaf. Men hvad så med dansk børnekultur og dansk public service-tilbud til børn og unge? Det var det centrale spørgsmål på temamøde i public service-udvalget tirsdag.

Hr. Skæg. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Større børn og unge bruger mere tid på Youtube end noget som helst andet medie. Og det er ofte gossip, glitter og sjove videoer, som Youtube-tiden bliver brugt på. De unge er i stigende grad på vej over på de nye platforme fyldt med internationalt indhold, og det er en kæmpe udfordring for dansk børnekultur.

Det var blandt konklusionerne på dagens temamøde om børn og unges medievaner, som blev afholdt af public service-udvalget tirsdag. En perlerække af forskere og eksperter i børns og unges medieforbrug lukkede mødedeltagerne helt ind i børneværelserne og kastede lys over børns og unges liv med medier.

Verdensmesterskab – ikke danmarksmesterskab

Og tendensen er tydelig. Youtube og Netflix stormer frem. De større børn bruger timevis på Youtube-klip, som ifølge en ny nordisk undersøgelse i øvrigt også er den platform, de ville savne mest – hvis de altså blev tvunget til at undvære det. Dansk public service-børneindhold konkurrerer om børnenes gunst i et kæmpe ocean af globale medietilbud, der vinder frem. Det var blandt de pointer, som medieforskere fra Gallup og DR Medieforskning præsenterede for et lettere gråsprængt publikum.

Som udvalgsformand Connie Hedegaard opsummerede: ”Det her er et verdensmesterskab. Ikke et danmarksmesterskab”.

Visioner på børnenes vegne

En række eksperter kom i løbet af høringen med bud på, hvad visionen for public service til børn og teenagere bør være. Medieforsker Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet slog – oven på de voldsomme tal om børnenes massive "youtuberi" – fast: ”Skal vi overhovedet have public service til børnene, hvis de hellere bare vil være på Youtube? Svaret er ja! For at gøre dem til livsduelige borgere.”

Den pointe blev ikke udfordret. Men hvor og hvordan børnene så skal få public service-indhold, var der forskellige syn på.

Nogle argumenterede for, at DRs public service-indhold til børn simpelthen skal bo på Youtube og Netflix. Andre argumenterede modsat for, at det danske indhold ville ende som små public service-dryp i et kæmpe globalt, kommercielt hav. Og endelig var der de, der mindede om nødvendigheden af, at DR er i stand til at levere et reklamefrit og trygt univers for børnene som alternativ til Youtube.

Flere skal tage ansvar for børnene

”Jeg savner som producent at kunne gå andre steder hen med mine børneproduktioner end til DR. Jeg savner at kunne ringe til en redaktør på TV2, som så faktisk gerne vil noget med børneindhold.” Sådan lød det fra Palle Nørmark, som er producent i det private produktionsselskab Greathouse, der bemærkede, at det i dag faktisk kun er DR, der formidler public service-indhold til børn.

Et lignende opråb var kernen i et indlæg i dagens Politiken af DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. Her skriver hun, at ”vi skylder vores børn et godt dansk alternativ til det univers, de møder på Youtube” og sender et opråb af sted til en bredere branche om at tage ansvar for børnene:

”Jeg kunne godt ønske, at vi ikke stod så mutters alene med vores bestræbelser, som vi har gjort, siden den anden store public service-station, TV 2, for år tilbage valgte at smide håndklædet i ringen,” skriver generaldirektøren, der også understreger, at hun mener, at en stærk børnekultur er afgørende for, at vores børn bliver kritiske samfundsborgere.

Dagens temamøde i Slots- og Kulturstyrelsens fine foyer var en fire timers rundvisning i børneuniverser og et blik ind i forskellige public service-visioner for børn og unge i Danmark.

Connie Hedegaard afsluttede med at konstatere: ”Det er lettere at sige, hvor vi gerne vil hen, end at finde ud af, hvordan vi kommer derhen.”