Tina finder bagedyst-deltagerne: ’Jeg kigger på mennesket’

DR er i gang med en ny sæson af ’Den store bagedyst’. Vi mødte Tina Bremer til den indledende casting. Hun har sammen med programmets redaktør fundet de 10 deltagere blandt hundredvis af ansøgere.

Tina Bremer til den indledende casting i DR Byen tilbage i januar. Foto: Lars Møller Hansen.

Det er en onsdag morgen midt i januar. I mødelokalet ’Transit’ i DR Byen bliver den grå vinterfornemmelse stille og roligt visket væk af den ene farverige og indbydende kage efter den anden, der bliver anrettet på et langt bord i lokalet.

Det er smilende, nervøse og håbefulde amatørbagere, der arrangerer deres medbragte kager på bordet. De er blevet udvalgt til den indledende casting på årets udgave af ’Den store bagedyst’. I dag lægger 40 kandidater vejen forbi DR Byen – i alt skal 240 til casting på seks dage i København og Aarhus.

Ved indgangen tager Tina Bremer imod og hilser på hver enkelt. Hun er oprindelig uddannet cand.mag i dansk og billedkommunikation, men har arbejdet som caster i omkring 25 år – blandt andet på alle sæsoner af ’Den store bagedyst’. På baggrund af flere hundrede skriftlige ansøgninger har hun udvalgt dem, der skal møde frem.

- Castingen starter, fra man kommer ind ad døren. Jeg ser folk i øjnene, siger dav og tak, fordi de er kommet. Jeg møder det enkelte menneske allerede der. Jeg sætter ikke folk i kasser, men jeg får første fornemmelse af, hvordan de er. Hvordan kommer de ind ad døren og afleverer deres kage? Snakker de med andre, eller stiller de sig hen i hjørnet?

Når alle 40 kandidater er samlet, holder Tina Bremer en fælles introduktion.

- Jeg fortæller, at de skal være sig selv. Det er ikke kun kagen, vi kigger på, vi kigger på dem som mennesker. De præsenterer deres kage og fortæller om sig selv. Bagedysten er et program, hvor du er sammen med andre, og derfor handler det også om, hvordan folk agerer i en gruppe.

Første farvel kommer før kagesmagning

Herefter kommer den første udvælgelse, som altså finder sted, før Tina Bremer har smagt på en eneste kage.

Hvordan ved du allerede på det tidspunkt, at der er nogle, som ikke kan fungere i programmet?

- Jeg kan fornemme, når mennesker kommer ind ad døren, og når de præsenterer sig selv, hvem der har noget af det, der skal til for at være med – og hvem der ikke har. Det kan for eksempel være, at de ikke er robuste nok til at være i teltet. Hvis de ryster af angst for, at de ikke er gode nok. Det er ikke rart at se på hjemme i stuen. Vi skal kun bruge 10, og det er de rigtige, vi skal have med. Jeg synes, det er en ærlig måde at gøre det på. Hvis de ikke er en af dem, der kan gå videre, får de det at vide, og det betyder også, at de ikke går alene, fordi vi sender flere hjem, forklarer Tina Bremer.

Så er det frem med kagegaflen for casteren og Søren Olsen, som er redaktør på ’Den store bagedyst’.

- Vi smager på kagerne hos dem, der bliver. De har en reel chance for at komme med i programmet, og derfor smager vi deres kager. Her betyder det meget for mig, at du har gjort dig nogle tanker og gjort dig umage, siger Tina Bremer og uddyber:

- De, der går videre, kommer alle ind til en individuel samtale, der oftest er både hyggelig og nær. Der kan være ting, de har nævnt i præsentationen, vi gerne vil have en lille snak om, og der kan være ting, de gerne selv vil nævne. Og så taler vi om og smager på deres kage. Stemningen er ærlig, vi har brug for at vide, om der er forhold, som kan betyde noget for deltagelsen. Ikke for at vælge fra på grund af det, men for at kunne tage hensyn til, at folk er forskellige og har forskelligt med i bagagen.

  • Kager fra bagedyst-castingen. Foto: Lars Møller Hansen.
1 / 5

Det afgørende valg

Af de 240, der er til den indledende casting, kommer 20-24 videre til slutcastingen, som finder sted i et køkken hos DR Aarhus.

- Af de sidste tror jeg, at alle vil kunne gå i programmet. Mit udgangspunkt er, at det skal være personer, som seerne kan holde af – så virker det i bagedysten. Det handler ikke om at få lige mange kvinder og mænd. Det handler om niveauet. Hvis der ikke er nogle dygtige mænd, så kommer de ikke med. Vi tager ikke nogen med bare for at tage dem med. Det er ikke fair, hvis de bliver kanonføde i køkkenet. Når det er sagt, så er der en gruppe, jeg gerne ville have flere ansøgere fra, og det er dem, der er lidt op i alderen – bedstemødrene. Er de dygtige bagere, kan de sagtens klare sig, og har de personlighed og godt humør, ja så er de ofte nogen af dem, vi som seere kommer til at holde af og holde med. Lige nu har vi mange helt unge, som melder sig, siger Tina Bremer.

Hvad er så det, der er afgørende til allersidst?

- Det er svært at sætte præcise ord på. Det er min lille spidskompetence. Jeg kan mærke sådan noget, og jeg gør det lynhurtigt. Det er det, jeg kan. Jeg er god til at spotte folk og skabe en relation og få et ærligt billede af folk. Jeg kigger på mennesket – det personen giver af sig selv, og om det er en, man er i godt selskab med.

- Og så er bagedysten ikke én person. Det er ikke kun vinderen, der laver det program. Det gør alle deltagerne. Bagedysten er et prima eksempel på, at et program er et miks af mennesker. De er konkurrenter, men også kammerater, der bakker hinanden op. Jeg siger til dem: I skal være en del af et fællesskab, men det kommer ikke af sig selv. Du skal byde ind med noget til fællesskabet. Og det fællesskab er altid forskelligt. Det er også derfor, folk bliver ved med at se programmet.

Når castingen også bygger på din mavefornemmelse, sker det så ikke, at du rammer forkert?

- Selvfølgelig har jeg set programmer, hvor jeg tænker: der var gods i hende, men jeg har ikke set det endnu, og så ser man det i afsnit ni. Men overordnet synes jeg, vi har været gode til at sammensætte deltagerne hen over sæsonerne, siger Tina Bremer.

Gennemsyn på første program lover godt

I begyndelsen af september møder vi redaktør Søren Olsen i DR Aarhus. Han har netop været til gennemsyn på det første program i den nye sæson.

- Alle 10 deltagere er nogle, jeg holder med og føler for. Og det er meget et pejlemærke, jeg har til castingen. Det skal være folk, jeg godt gad sidde ved siden af, når jeg er til et selskab. Når man så samler 10 af dem, har man en cocktail af godt humør og nogle, der vil fællesskabet og dyster i en god ånd, siger Søren Olsen.

Han understreger, at castingen spiller en helt afgørende rolle i et program som ’Den store bagedyst’:

- Det er deltagerne, der gør vores program. Det vigtigste sted at forbedre os igennem sæsonerne har derfor været at skrue op for castingen. Det vil sige, vi har taget flere til casting, for vi kan bedre forholde os til en ansøger, når vi møder vedkommende. Det er der, vi kan se, om personen har en høj grad af personlig integritet: Står man ved, den man er, har man det godt med at være den, man er, og er man ikke bange for at lade det komme til udtryk. Og så er det jo en bagekonkurrence, så man skal også være dygtig til at bage, men der er mange forskellige tilgange til det at bage. Man kan have en sirlig stil, en klassisk stil, en Instagram-stil eller en helt fjerde, siger Søren Olsen og prøver at opsummere, hvad han og Tina Bremer skal lykkes med under castingen:

- Vi skal ikke kun have de 10 mest spændende personer – så ender vi med et felt, hvor bageniveauet er for svingende. Men vi skal heller ikke nødvendigvis have de 10 bedste bagere, vi har mødt til castingen – så kan det blive en stereotyp gruppe, vi præsenterer seerne for.

Du kan møde de 10 deltagere, som Tina Bremer og Søren Olsen fandt til den nye sæson af ’Den store bagedyst’, lørdage i oktober og november 2020 klokken 20.00 på DR1 og DRTV.

Facebook
Twitter