Ugens TV-top 10: 510.000 seere står i hus til halsen

Den nye sæson af ’I hus til halsen’ er kommet godt fra start, og sidste uges afsnit blev set af over en halv million.

510.000 seere så ’I hus til halsen’ i tirsdags, hvor det handlede om et hus, der var svært at sælge i Ringe. (Foto: Henrik Vandal © Nordisk Film TV)

Da DR1 i tirsdags sendte et afsnit af ’I hus til halsen’, kunne seerne møde 41-årige Bodil, der i over 820 dage har haft sin murermestervilla i Ringe til salg – og bare slet ikke kan komme af med huset, selv om hun nu til daglig bor på Sjælland.

Sammen med designeren Søren Vester og ejendomsmægleren Line Franck prøvede Bodil at gøre domicilet lidt mere attraktivt, og den kamp fulgte 510.000 seere med i. Det var nok til, at programmet blev ugens 9. mest sete udsendelse, og dermed kom med på Kantar Gallups TV-top 10 for uge 15.

Her sluttede årets ’X Factor’, og det blev ugens mest sete program i en uge, hvor også to EM-kvalifikationskampe i håndbold blandede sig i kampen om toppladserne.

I gennemsnit så hver dansker over tre år TV i 14 timer og 59 minutter hver i sidste uge.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i uge 15 var:

  1. 1

    X Factor – Afgørelsen, TV 2 – 1.188.000 seere

  2. 2

    X Factor, TV 2 – 1.099.000 seere

  3. 3

    Håndbold: EM-kvalifikation Danmark-Montenegro, TV 2 – 680.000 seere

  4. 4

    Ingemann og vestkysten, TV 2 – 579.000 seere

  5. 5

    Forsvundne arvinger, DR1 – 538.000 seere

  6. 6

    Hjem til gården, TV 2 – 534.000 seere

  7. 7

    Håndbold: EM-kvalifikation Montenegro-Danmark, TV 2 – 531.000 seere

  8. 8

    Arktisk Kommando, DR1 – 529.000 seere

  9. 9

    I hus til halsen VII, DR1 – 510.000 seere

  10. 10

    Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, TV 2 – 502.000 seere

Se alle ugens tal her.

Facebook
Twitter