Ugens TV-top 10: 661.000 seere gik ind i ’Løvens Hule’

Der var hele tre nye investorer klar, da DR1 indledte en ny sæson af ’Løvens Hule’. Det blev det mest sete program hidtil.

’Løvens Hule’ er blevet populært hos seerne. 661.000 fulgte med sidste onsdag. (Foto: Per Arnesen)

Der var ikke færre end tre nye ”løver” til at vurdere iværksætternes mange ideer, da programserien ’Løvens Hule’ i onsdags var tilbage på skærmen på DR1 med en ny sæson.

Seerne var åbenbart meget parate til at sige goddag til Jan Dal Lehrmann, Peter Warnøe og Mia Wagner, som de nye ”løver” hedder. For 661.000 så med – og dermed blev udsendelsen det hidtil mest sete afsnit af ’Løvens Hule’.

På ugens TV-top 10 for uge 2, som Kantar Gallup præsenterede mandag eftermiddag, rakte det til en 9. plads for ’Løvens Hule’ i en uge, hvor Danmarks VM-håndboldkampe og ’X Factor’ tog pladserne øverst på listen.

I gennemsnit så hver dansker over tre år fjernsyn i 17 timer og 52 minutter hver i uge 2.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i sidste uge var:

  1. 1

    Håndbold: VM - Danmark-Tunesien (mænd), TV 2 – 1.300.000 seere

  2. 2

    Håndbold: VM – Danmark-Chile (mænd), TV 2 – 1.275.000 seere

  3. 3

    X Factor, TV 2 – 1.153.000 seere

  4. 4

    Bedrag III, DR1 – 786.000 seere

  5. 5

    Kender du typen? DR1 – 733.000 seere

  6. 6

    Håndbold: VM-studiet, TV 2 (lørdag) – 725.000 seere

  7. 7

    Håndbold: VM-studiet, TV 2 (torsdag) – 679.000 seere

  8. 8

    Hammerslag, DR1 – 661.000 seere

  9. 9

    Løvens Hule IV, DR1 – 661.000 seere

  10. 10

    Danmarks bedste portrætmaler, DR1 – 658.000 seere

Se alle ugens tal her.

Facebook
Twitter