Vinterbadning er populært som aldrig før - men hvad er det, der får så mange til at kaste sig i de iskolde bølger? Og er det egentlig sundt for os at bade i det kolde vand?
Sådan lød spørgsmålet fra Peter Qvortrup Geisling og Lillian Gjerulf Kretz i ’Sundhedsmagasinet’ i sidste uge. Og selv om alle næppe bagefter hoppede i havet, var programmet så populært, at det lige præcis sneg sig ind på ugens TV-top 10 for uge 9 med sine 671.000 seere. Det fremgår af Kantar Gallups seer-undersøgelse, der kommer hver mandag eftermiddag.
Weekendens MGP klarede sig også godt, idet vinderen Bastian og alle de andre blev set af 822.000 seere tilsammen på DR1 og DR Ultra, der begge sendte finalen fra Herning.
I alt så hver dansker over tre år fjernsyn i 18 timer og 28 minutter i sidste uge.
De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i uge 9 var:
- 1
Badehotellet, TV 2 – 1.436.000 seere
- 2
X Factor, DR1 – 1.273.000 seere
- 3
X Factor-afgørelsen, DR1 – 1.271.000 seere
- 4
Vores Vejr (fredag), DR1 – 1.079.000 seere
- 5
MGP 2017, DR1 og DR Ultra – 822.000 seere
- 6
Der kommer en dag, TV 2 – 799.000 seere
- 7
Gift ved første blik, DR1 – 784.000 seere
- 8
Sæt pris på dit hjem, TV 2 – 717.000 seere
- 9
Bonderøven, DR1 – 676.000 seere
- 10
Sundhedsmagasinet, DR1 – 671.000 seere