Ugens TV-top 10: Alene-mennesker bliver set på skærmen

Programserien ’Alene i vildmarken’ bliver flittigt fulgt af TV-seerne. I uge 5 blev programmet det 4. mest sete program.

Sune her er en af deltagerne i årets ’Alene i vildmarken’, som sendes hver onsdag på DR1 for øjeblikket. Foto: United Productions. (© DR Medier)

Det kan godt være, at otte danskere var på egen hånd i den barske natur, da DR skulle optage programserien ’Alene i vildmarken’, men de er bestemt ikke alene, når programmerne bliver vist på skærmen hver onsdag aften lige nu.

I forrige uge havde tredje sæson af programserien premiere, og i sidste uge fulgte 733.000 seere med, da deltagernes overlevelsesevner blev hårdt udfordret, da de blev ramt af uvejr. Det høje antal seere var nok til, at ’Alene i vildmarken’ blev ugens 4. mest sete program på alle danske kanaler i uge 5, fremgår det af Kantar Gallups seertal for den forgangne uge, som kommer hver mandag eftermiddag.

Efter flere uger med håndbold-VM over stort set hele top 10-listen, blev det mere ”normale tilstande” på listen igen, efter Danmark hev VM-guldet hjem. ’X Factor’ var tilbage på toppen af listen, men dog nu som nummer to, fordi dramaserien ’Badehotellet’ er i gang igen på TV 2.

I gennemsnit så hver dansker over tre år fjernsyn i 17 timer og 15 minutter i sidste uge.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i uge 5 var:

  1. 1

    Badehotellet, TV 2 – 1.589.000 seere

  2. 2

    X Factor, TV 2 – 1.149.000 seere

  3. 3

    Anders & Torben – Tvillingerne og de nye tænder, TV 2 – 883.000 seere

  4. 4

    Alene i vildmarken III, DR1 – 733.0000 seere

  5. 5

    Bedrag III, DR1 – 723.000 seere

  6. 6

    Årgang 0, TV 2 – 696.000 seere

  7. 7

    Løvens Hule IV, DR1 – 647.000 seere

  8. 8

    Hammerslag, DR1 – 640.000 seere

  9. 10

    Når arven splitter os, TV 2 – 625.000 seere

Se alle ugens tal her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk