Ugens TV-top 10: DR’s store juleshow nåede toppen

Juleshowet på DR1 blev det mest sete program i uge 51, fremgår det af seertallene fra Kantar Gallup.

Birthe Kjær sang blandt andet ’Bjældeklang’ i DR’s store juleshow, som 856.000 seere fulgte (Foto: Agnete Schlichtkrull)

I de seneste tre uger har det svært at blive ugens mest sete udsendelse, hvis man da ikke lige hed ’Theo & Den Magiske Talisman’ eller ’Tvillingerne og julemanden’ – julekalenderne på DR1 og TV 2.

Men det lykkedes ’DR’s store juleshow’ og DR1’s ’Året i kongehuset 2018’ at snige sig foran talismanen og julemanden, fremgår det af Kantar Gallups seertal for uge 51, som i anledning af juledagene først kom torsdag mod normalt mandag eftermiddag.

Det var Jacob Riising og Stephania Potalivo, der pakkede de musikalske pakker ud i showet fra DR Koncerthuset, og indholdet var blandt andre Birthe Kjær, Remee, Jesper Binzer, Mads Langer og mange flere. Julemusikken fik 856.000 seere til skærmen, og det var tilstrækkeligt til at få førstepladsen i en uge, hvor hver dansker over tre år i gennemsnit så fjernsyn i 17 timer og 46 minutter hver.

Syv ud af de 10 mest sete programmer i uge 51 blev vist på DR1, mens de øvrige tre var fra TV 2.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i sidste uge var:

  1. 1

    DR’s store juleshow 2018, DR1 – 856.000 seere

  2. 2

    Året i kongehuset 2018, DR1 – 734.000 seere

  3. 3

    Theo & Den Magiske Talisman, DR1 (søndag) – 725.000 seere

  4. 4

    Theo & Den Magiske Talisman, DR1 (torsdag) – 712.000 seere

  5. 5

    TV 2 018: De kongelige øjeblikke, TV 2 – 712.000 seere

  6. 6

    Tvillingerne og julemanden, TV 2 (søndag) – 709.000 seere

  7. 8

    Tvillingerne og julemanden, TV 2 (fredag) – 698.000 seere

  8. 9

    Theo & Den Magiske Talisman, DR1 (onsdag) – 687.000 seere

  9. 10

    Theo & Den Magiske Talisman, DR1 (mandag) – 687.000 seere

Se alle ugens tal her.