Ugens TV-top 10: Fjernsynskiggerne var fantastisk fodboldpjattede

Alle listens 10 pladser var ikke overraskende indtaget af fodboldkampe fra VM i Rusland eller programmer om mesterskabet, der startede i forrige uge. Fire ud af ugens 10 mest sete programmer var DR’s visninger af kampe eller nedtaktsprogrammer, mens de resterende seks var TV 2’s visninger af andre kampe.

(Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk © ©Anders Kjærbye - dbufoto.dk)

Ligesom forrige uge har danskerne også i sidste uge været særdeles pjattede med at se fodbold i fjernsynet. Alle pladser i denne omgangs TV-top 10 har altså haft omdrejning om den russiske grønsvær. TV 2’s visning af kampen Danmark mod Australien blev den mest sete, mens anden- og tredjepladsen blev indtaget af DR’s visninger af henholdsvis Tunesien mod England-kampen og Argentina mod Kroatien.

Formentlig vil ugens TV-top 10 ikke tage sig meget anderledes ud de næste mange uger, frem til den næste verdensmester i fodbold er fundet den 15. juli i Moskva.

I uge 25 så hver dansker over tre år i alt fjernsyn i 15 timer og 35 minutter. Det svarer til cirka 133 minutters TV om dagen eller lidt over halvanden fodboldkamp. Det er også fem minutter længere tid end forrige uge, men de grå skyer har også vokset sig tættere sammen på den danske himmel. Det gør nok ikke så meget, da danskerne tilsyneladende planlægger at følge godt med i dette års verdensmesterskab.

De 10 mest sete programmer på alle danske kanaler i uge 25 var:

  1. 1

    FIFA VM 2018: Danmark – Australien (M), TV2 – 939.000 seere

  2. 2

    FIFA VM 2018: Tunesien – England, DR1 – 868.000 seere

  3. 3

    FIFA VM 2018: Argentina – Kroatien, DR1 – 811.000 seere

  4. 4

    FIFA VM 2018: Iran – Spanien (M), TV 2 – 702.000 seere

  5. 7

    FIFA VM 2018: Rusland – Egypten (M), TV2 – 642.000 seere

  6. 8

    FIFA VM 2018: Tyskland – Sverige (M), TV2 – 632.000 seere

  7. 9

    FIFA VM 2018: Polen – Colombia (M), TV2 – 616.000 seere

  8. 10

    FIFA VM 2018: Frankrig – Peru (M), TV2 – 563.000 seere

Facebook
Twitter